259 datasets found
Danish Keywords: hilse Place of Narration: Lørslev Tårs
Den gamle Kone i Kræn Skyttes Gård blev noget sær, inden hun døde, hun gik ude i Haven ved nogle Hylder og snakkede altid om de Ellefolk. En Aften blev der sådan Græden inde i Stuen, og de hørte det allesammen. Det kom af, at én havde sagt, en skulde hilse Bet, te Bjat var død. Mads Pedersen, Gassum.
da.etk.DSnr_01_0_00262
En Mand fra Skjørbæk havde været kjørende til Nibe og kom hjem. Som han nu sad og fik noget at spise, sagde Konen: »Hvordan gik så Rejsen?« — »Jo, den gik godt nok. Men der traf mig sådan noget underlig noget, da a kom til Anders Mands Bakke.« — »Hvad da, væltede du?« — »Nej, der var én, der råbte til mig, men a kunde ikke se, hvem det var: Hils Atus, te...
da.etk.DSnr_01_0_00258
En Mand fra Fastrup var kj ørende til Egeris Mølle med Korn at få malet. Da han kjørte hjem, kom der én ud af en Høj og råbte til ham: »Vil du hilse Biltser, te Baltser er død.« Da han kom hjem og sad ved Bordet, fortalte han hans Folk, hvad han havde hørt. Så var der én, der sagde: »Å, er Baltser død!« og så rendte den ud af Stuen med et Par fladbundede...
da.etk.DSnr_01_0_00252
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
da.etk.DS_07_0_00007
Der var en hellig kilde nede i Helium bakker, en halvanden fjerdingvej øst for kirken. Der søgte folk til og vaskede sig. I Skjærum var også en hellig kilde, og den var i sin tid vist meget berømt. Dem, der drager dertil, må ikke hilse ad folk, som kommer forbi. hellum.
da.etk.DS_03_0_01089
En mand i Humle så en skjon sommerdag klokken 2 en dejlig jomfru stå et stykke henne ved siden af vejen. Hun gik til side ind i en elleskov. Han hilste, idet ban red forbi, men fik intet svar. Da han et ojeblik efter så sig tilbage, vendte hun ryggen til, og den var hul som et dejtrug. C. M. L.
da.etk.DS_02_A_00011
Underboer - således kaldes uisserne her var man meget plaget med i gammel tid i Nørhus, Åbel ved Tønder. Vor tjenestepige, som er derfra, fortæller, at man en gang hørte en tydelig sige: "Hils Brihat, te Peeses kat er død." A. L.
da.etk.DS_01_0_00362
En aften Anders Pedersen i Baby, eller måske det var hans fader, Per Andersen, kjørte hjem fra Randers og var kommen til Liudbjærg bakke, så kunde hestene med et ikke rykke vognen længere. Han kunde ingen ting se, der var i vejen ; men så kom han i tanker om, at han altid havde hørt, at de skulde tage det fjerman hovedlag af hestene og se igjennem det,...
da.etk.DS_01_0_00351
En mand i Vester-Orion kjørte hjem fra mølle. Noget kommer op i vognen og siger, at han skal hilse Find, at død var hans lille rosenkind, o. s. v. Noget jamrer sig ynkelig. Nik. Christensen.
da.etk.DS_01_0_00348
Min moders fader kom hjem fra en lang rejse, og da han kom ud for Alstrup lideende, lå der én, som sagde : "A vi, å vi, kan du hilse A tis fra Vatis, te Vatis er dod." Da han sagde det hjemme, kom der én ud af kakkelovnskrogen og klappede i hans hænder. Jakob Nielsen, Hestbæk.
I Ulstedlund boede en mand, der hed Kræn Abraham; han var sådan lidt hjamsk i det. Hans kone var dod, og da han nu var ene, gik han tit ud til naboerne. Så kom han ind til hans naho, der lå på sottesengen, og de havde haft mange gemytlige timer sammen. “Ja så mænd, Andreas”, siger han, “nu er det vist sidste gang, vi snakker sammen her i livet. Når du nu...
da.etk.JAT_06_0_00009
En Mand fra Ajstrup havde været i Randers og kjørte tilbage. Da han kom omtrent til Hald, råbte én: »Du kan hilse Ate fra Fjate, at nu er Fjate død.« Da han kom hjem, fortalte han det til Konen. Så hørte de underneden Gulvet sådan Skrigen og Snakken. Nu forstod de, at Bjærgmanden boede hos dem. Lærer Stegger, Lystrup.
da.etk.DSnr_01_0_00265
Bjærgfolkene i Vordebjærg og Fiskbækbjærg (Skottelsbjærg) gik til hinanden. En gang kjorte en mand til mølle, og da var der en af dem oppe at kjøre med ham, men han vidste det ikke. Så kom de imod en anden bjærgmand, og så hørte manden grangivelig, te der var en på vognen, der sagde, han skulde hilse Matte fra Tatte, te Tatte var død.". - "A, er Tatte nu...
da.etk.DS_01_0_00349
Der er en lille høj ved udkanten af Dybbøl, som kaldes Hvilhøj. Forbi denne høj kom en aften en mand gående, og i det samme kom der en lille nisse løbende ud og sagde, om han ikke vilde hilse hjemme og sige, at Karl Kat var død. Da manden, som boede på Nybøl mark, kom hjem og havde siddet hjemme lidt, sagde han: "Det er sandt, ue ved Hvilhy kom en lil...
da.etk.DS_01_0_00332
"Hils Bommerisse fra Bommerusse, at nu er Bipperen død," o. s. v. Tappen var af øltønden, men der stod en svær sølvkande under tonden, som nissen havde glemt. Fra den dag af var der megen lykke på gården. E. L.
da.etk.DS_01_0_00307
På den anden side af Firhøjene ligger en klint, som kaldes Hinbjærget. Der imellem har været en vej, som forhen brugtes til kjøre vej. Nu var det en nat, at en mand fra Karlslunde vilde til Kjøbenhavn. Som han kjørte på denne sti, mødte han en kone med en øreballe på hovedet. Manden syntes, han kjendte hende, han hilste, og hun igjen. "Hvor skal du hen?"...
da.etk.DS_01_0_00266
I den gamle Krig fra 1801 til 14 kunde de ikke få Salt her i Jylland, og så blev der anlagt Saltfabrikker på forskjellige Steder, hvor de kogte Salt af Tang. Sådan var der en Fabrik ved Jerup i Elling. Der var en Karl, som skulde passe Værket, og så var der en Havfrue, som havde fået Lyst til at gå i Land og stå og varme sig der ved Kjedelen. Hun kom...
da.etk.DSnr_02_D_00013
Sønnen fra Øster-vandmølle i Fabjærg var hos mig en dag. Da vi havde talt om et og andet, fulgte jeg ham til døren, og så siger jeg til ham, idet han vil gå: “Værsågod og hils hjemme”. Så gloede han omkring i luften og sagde: “Ja, de ka gjår væær”. Han havde åbenbart ikke forstået, hvad det var at hilse hjemme. Lærer Søgård, N.-Nissum.
Pastor Christensen i Tim kunde ikke lide, når bønderne hilste på ham uden for kirken, at de så blot stod og pirrede med luen. En dag, da han kom, og de som sædvanlig stod og blot førte hånden til hovedet, lod han armen gå hen over hovederne på dem ug ragte deres hovedbedækninger af til hobe, idet han sagde: “Op med kabudserne!” Pastor Jakob Hansen, Husby.
En mand, der hed Knud, var noget forfalden. Så bliver han syg og skal have præsten. Lav han nu kommer, begynder han at snakke op med ham om, hvordan det stod sig med ham, og om han bad til Wårhår, for nu måtte han vel give sig. “Nej, a giver mig pinnede et”. Så vilde præsten jo ikke have med ham at gjøre. En otte dage efter var præsten ude at kjøre og...