I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
De gamle sagde, at der er ingen værre bondeplager end en bondesøn. Birkedommeren Knud Tejl i Torstedlund var også et slemt bæst ved bønderne, og han var endda fra Tejlhus dernede på Skjørping mark. Han var tillige godsforvalter der i Torstedlund, og så var der skrivestue i Årestrup. Han havde en broder, der boede i hjemmet der i Skjørping, og han var en...
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
da.etk.JAH_02_0_00254
Ritmester Levetzau til Tjele blev aldrig gift. Dog var han en gang kommen så vidt, at han var bleven forlovet, og de kom kjørende med jomfuen i en prægtig lukket vogn. Ritmesteren red dem i møde udenfor vesterporten, og her stod hans forlovede ud af vognen for at hilse på ham. Men han tog hende ved håret og bandt det til hestens hale, hvorpå han lod...
Det var det År, a gik til Præst, da bliver det galt i Gården Stejlbjærg, sådan om Efteråret efter at Køerne var bunden ind. De kunde ikke få Smør, og så troede de jo, det skyldtes Foderet. Der var ikke så lidt Mælk, men der kunde aldrig blive Smør, ihvor længe de kjærnede, og til sidst stod det helt som ud af Kjærnen, når de havde kjærnet allerlængst,...
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
På Nørlund i Bording Sogn var det en Gang slemt med Spøgeri. Kreaturerne kunde ikke stå bunden om Natten, men brolte og gjorde et forfærdeligt Spektakel, og Hundene halsede og tudede. Nu boede der på samme Tid en Præst i Gjodvad, som var en Mester i den sorte Kunst, og ham gav Norlundmanden sig på Vej til. Præsten holdt just ikke meget af Turen, men da...
I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor Forretning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se både det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde...
Der boede en Præst i Elling, som kaldtes Hr. Thomas. Det skal have været så udmærket en Præst, og så så ligefrem. Han brugte at følges med en Husmand hen at tække på de sogne Dage. Så var de en Gang kommen hen i Råbjærg at tække, i en stor Gård tæt henne ved Ålbæk, og da kommer der en fremmed Mand til Gården i Besøg. Han kj endte nu godt Præsten, men...
Min Bedstefader fortalte en Tildragelse fra den Tid, da Kosakkerne var her, det var altså i Ufreden 1814. Folk skulde levere Naturalier til Armeen, Flæsk og Kjød og Fødevarer, og så var der en Mand her fra Tyrsted, der en Dag havde været i Frederits og leveret en hel Del og fået Kvittering for, at det var afleveret. Som han nu står og skal til at hjem...
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
I en By boede to Mænd, som besøgte hinanden hver Højtidsaften. Da de skiltes ad en Nytårsaften, sagde den Mand, som den Aften havde været i Besøg: »I Aften har jeg besøgt dig, nu til næste Nytårsaften skal du besøge mig.« »Ja, jeg skal komme, enten jeg så lever eller døer,« svarede den anden. Førend Året var omme, var han død. Næste Nytårsaften sad den...
En Soldat kom hjem fra Tjenesten, og nu vilde han ud at tjene for Karl, men der var ingen, som vilde have ham. Han gik da ud i Skoven for at jage. En Dag skød han en Hjort. Ved Aftenstid kom han til et Hus og bad om Natteleje. Folkene sagde, at de havde ikke en Gang Plads til dem selv, for der gik hver Nat Spøgeri, og de rejste derfor bort hver Aften....
En Gårdmand i Tårs ved Navn Thomas Led vilde holde et stort Barselgilde. Han gik da omkring til Naboer og Venner for at indbyde dem. Da han var færdig, kom hans Karl, som havde tjent ham i mange År og var som et Medlem af Familien, ind til ham og sagde, om han ikke måtte indbyde Trolden, som boede i Bodilshøjen ikke svar langt fra Gården. Det syntes...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Det var ovre på Læsø der var også nogle af deher små Trolde, vi nok har hørt Tale om. Folk havde også set, at de undertiden havde Tøj ude til Tørre. Så en Dag gik en Kone ude i Marken at rive, og da var hun nær ved at træde på en Tusse, der var så vældig stor og svær og med en stor Mave det var en af dem, der kan gå. Så siger hun: »Jeg er glad ved, at...
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
I lav Jens Hansen i Bælum lå i tjenesten, måtte de lade ham ligge i sengen, til han selv lystede at stå op, forti mand kunde ikke rykke ham ud af stedet. Når han så kom, kom der et knippe ærtehalm trimlende, og det var Jens Hansen. Så kom officeren hen og hilste på ham: »God morgen, Bælum«, og så var han på hans hest. En dag kom han ridende med hele...
Tøndense- gården var én af de voveste gårde på Vedbygårds gods. Da Hans Tøndensen døde, så kunde herskabet ikke få nogen til at tage gården i fæste, men så vidste de ikke bedre råd, end de tvang en karl til at gifte sig med en pige, som tjente herremanden og var frugtsommelig, og de måtte nu tage gården. Men det så kun mådeligt ud for de stakkels folk,...
