Da Fischer på Allinggård skulde begraves i Linå Kirke, hvor hans Kiste endnu står, stod Hestene for Ligvognen undervejs på én Gang stille, og de kunde ikke drive dem af Stedet. Der var en Præst med i Ligfølget, og han var så dygtig, at han fik Toget i Gang igjen. Det hed sig almindelig, at det slet ikke var ham, der var i Kisten, og at han slet ikke var...
Allinggård kan ikke brænde, så længe en vis Sten ikke bliver flyttet, men ingen ved, hvilken det er. En Gang skulde de flytte en Sten ude i Haven bag Hestestalden, men det kunde ikke lade sig gjøre, de kunde hverken flytte eller sprænge den, og så mente Folkene, det var klogest at lade den ligge, da de kjendte Spådommen om Stenen, og Stenen vidste måske...
Fischer på Allinggård var bekjendt som Fruentimmerhader, og man har sagt, at han kun havde Mandfolk i sin Tjeneste på Gården, men det passer nu ikke. En gammel Kone, der i hans Tid havde været med til Hove på Gården, har fortalt, at når de kom hjem fra Marken i Høstens Tid om Aftenen, så mødte han dem på en vældig høj Bakke sønden for Gården og stod der...
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Når en Zebedæisten lægges i Mælkekammeret, kan Mælken ikke forhegses. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Ka' Skomager i Kragelund fik Skyld for at kunne malke af en Gaffel eller en Strikkepind, som hun stak op i Loftet. Hun solgte nemlig Smør, endda hun ingen Køer havde. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Margrete Skomager i Kragelund, der var en led Hegsekvind og blev nedmanet, hun kunde malke Mælk af en Strikkepind, når hun stak den op i Loftsbjælken. Hun havde også Cyprianus. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Præst-Jens havde meget for Skik at gå frem og tilbage over Gulvet og sige: »Syv Gange ti er Støvets År og sjælden sjælden flere.« Det blev ham forbudt at praktisere, og da han så blev hentet hen til en syg Kone, blev han bunden ind i en Halmbrønge og lagt bag i Vognen, for at ingen skulde se ham. Lemming. Svostrup S., Hids H.
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Præst-Jens tjente hos Præsten i Gjødvad. Så var denne en Gang oppe sønder på for at mane et Spøgelse, og Præst-Jens var med. Han fik en Studepude om Halsen og gik foran. Da hørte de en Stemme sige: »Er du Præst, er du Præst?« Men Præsten, som gik bag efter, svarede: »Er det ikke ham, der er Præst, så er han her.« Derefter blev Spøgelset manet ned. J....
Alle musse-(messe-)nætterne brænder der et lys, hvor der er gravet penge ned. Opt. af H. P. Nielsen, Sejling. Sejling S., Hids H.
Norden for Sejling Kirke og lige ind til Lemming Skjel ligger Tyvehede. Der er en Gang en Tyv bleven henrettet, og derfra har den Navnet. Jens Peter Bonde, Lemming. Sejling S., Hids H.
Engesvang har en Gang været en stor By, men den er bleven ødelagt af Sandflugt. Niels Pedersen, Timring. Engesvang S., Hids H.
Norden for Sejling Kirke og lige ind til Lemming Skjel ligger Tyvehede. Der er en Gang en Tyv bleven henrettet, og derfra har den Navnet. Jens Peter Bonde, Lemming. Sejling S., Hids H.
Folk sagde om Årøe, der ejede Ågårdsholm i Torum i Salling, at han gik altid og snakkede med Vorherre, som om det var en kammerat. Når rivelsen lå og blev fordærvet og ingen ting duede til, kunde han række den op imod himmelen og sige: Er det noget at byde os? N. Wahl, Silkeborg.
1829 gjorde jeg som et-års barn sammen med min fader og moder og en voksen broder en rejse fra Kjøbenhavn til Hodde ved Varde og tilbage igjen. Min fader har skrevei rejseudgifterne op, og de var følgende: Dampskib med 2 rdl. drikkepenge 56 rdl. 3 mk. - sk Passet..................... 9 i 1 6 Karetkjørsel to gange.......... 1 2 Transport to gange...
da.etk.JAT_05_0_00072
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
Stenalt kjøbtes af prokurator Nygård for 60,000 rdl., og så solgte han fæstegods til fæsterne i det første år for de penge, han havde givet, Godsforvalteren kunde have kjøbt gården og betalt den ud, men han turde ikke, for de kongelige skatter skulde jo ud. Nygård fik den helt uden betaling. Storm kjøbte Rødslæt på lignende vis og håbede at kunne sælge...
Det var i fyrrerne, da skyldte Jungetgårds bonder skatter for 15000 daler. Så tilbod godsejeren, at han vilde slætte den gjæld, når de så vilde love at betale for eftertiden, men det vilde de ikke gå ind på. Så slog tiden om, så de kunde ikke vægre sig ved at betale, og da kom de fleste af pengene ind. To gårde i Hinnerup skulde svare tiende til...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
