109 datasets found
Danish Keywords: hidse Place of Narration: Ry
Det var underligt, som det gik en Gang hjemme ved vort, mens jeg var Barn. Vi havde en Eng, der stødte til en Å, og en Sommer var det ikke mulig at holde vore Heste tøjrede et vist Sted ved Åen efter Solnedgang, og der i Nærheden var et Høl i Åen. Næste Sommer var det lige sådan og Sommeren efter igjen det samme. Men den Sommer forsvandt en Murer, som...
da.etk.DSnr_05_0_00220
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
da.etk.DSnr_04_0_00897
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
da.etk.DSnr_06_0_00614
Når en Zebedæisten lægges i Mælkekammeret, kan Mælken ikke forhegses. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_06_0_00613
Ka' Skomager i Kragelund fik Skyld for at kunne malke af en Gaffel eller en Strikkepind, som hun stak op i Loftet. Hun solgte nemlig Smør, endda hun ingen Køer havde. Opt. af J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_06_0_00560
Margrete Skomager i Kragelund, der var en led Hegsekvind og blev nedmanet, hun kunde malke Mælk af en Strikkepind, når hun stak den op i Loftsbjælken. Hun havde også Cyprianus. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
da.etk.DSnr_06_0_00559
Præst-Jens havde meget for Skik at gå frem og tilbage over Gulvet og sige: »Syv Gange ti er Støvets År og sjælden sjælden flere.« Det blev ham forbudt at praktisere, og da han så blev hentet hen til en syg Kone, blev han bunden ind i en Halmbrønge og lagt bag i Vognen, for at ingen skulde se ham. Lemming. Svostrup S., Hids H.
da.etk.DSnr_06_0_00274
Den, som ser en Gjenganger, må godt sige til den: »Hvad vil du?« men må endelig passe på at sige du, og ikke nævne Gjengangerens Navn. J. Jensen, Refshale. ^Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_05_0_00458
Præst-Jens tjente hos Præsten i Gjødvad. Så var denne en Gang oppe sønder på for at mane et Spøgelse, og Præst-Jens var med. Han fik en Studepude om Halsen og gik foran. Da hørte de en Stemme sige: »Er du Præst, er du Præst?« Men Præsten, som gik bag efter, svarede: »Er det ikke ham, der er Præst, så er han her.« Derefter blev Spøgelset manet ned. J....
da.etk.DSnr_05_0_00381
Alle musse-(messe-)nætterne brænder der et lys, hvor der er gravet penge ned. Opt. af H. P. Nielsen, Sejling. Sejling S., Hids H.
da.etk.DSnr_03_0_01324
Norden for Sejling Kirke og lige ind til Lemming Skjel ligger Tyvehede. Der er en Gang en Tyv bleven henrettet, og derfra har den Navnet. Jens Peter Bonde, Lemming. Sejling S., Hids H.
da.etk.DSnr_03_0_01292
Engesvang har en Gang været en stor By, men den er bleven ødelagt af Sandflugt. Niels Pedersen, Timring. Engesvang S., Hids H.
da.etk.DSnr_03_0_01273
Norden for Sejling Kirke og lige ind til Lemming Skjel ligger Tyvehede. Der er en Gang en Tyv bleven henrettet, og derfra har den Navnet. Jens Peter Bonde, Lemming. Sejling S., Hids H.
da.etk.DSnr_03_0_01071
At stille løbske Heste. Der siges: Gid du stiller Manden, Sata du stiller Hestene — I Navn .... Knud Peter Holm, Tandskov. Serup S., Hids H.
da.etk.DSnr_06_0_00371
En Mand her i Østerby, Anders Peter Knudsen, så for et Par År siden en hvid Skikkelse komme tværs over Marken. Den havde et langt, hvidt Skjæg og store, røde Øjne, og så noget sort for Brystet og noget langt hvidt, der flagrede bag efter den. Han blev meget forskrækket og så syg, da han kom hjem. Lemming S., Hids H. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
da.etk.DSnr_05_0_01140
I Nærheden af Hølund-Dal på Klosterlunds Hede findes en gammel Vold, der begynder ved Klosterlunds Bakker og fortsættes ud over Heden. Diget er meget gammelt, og ingen kjender Oprindelsen dertil. J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
da.etk.DSnr_03_0_00162
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01299
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 1297—98. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01298
De hå hæt let mæ væ;'ret: er blevet lidt bedre; dær æ roskav ve et: rosomhed; mi fåer go båwwneng te Sofiendal (Vengegård): hovarbejde; dænd hå lø ui po marken: er bygget på marken; kchven hå ståndt åpo flir pælle: stået på fire søjler
da.etk.JAT_06_0_01297
I min ungdom sagde folk her altid æ : A skal ind til æ by i dag. Men nu er det gået af brug. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01259