En gammel heks, som var bleven vred på fiskerne, gik ved nats ud i Limfjorden, og da hun var kommen til midten, ophængte hun eu hestesko i en silketråd. Så kuude der ikke gå flere fisk end de, som kunde komme der igjennem. Man opdagede imidlertid snart, at hun var skyld i fiskeriets tilbagegang, hun måtte også gå til bekjendelse og tage hesteskoeu bort....
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
De fortæller, at der over en dør i den nordre side af det sondre hus på Spøtrup er fastslået en hestesko, og den er der for et gjenfærd, ti dette kan ikke komme der ind, inden det forud kommer lige så langt omkring som den hest, der har båret den sko. Men den sidder vel snarere over døren ind til det kammer, hvor blodpletten findes. Rødding.
I Vejrum Grønnemose skal der efter sigende en gang have været 20 karles slæt. Det har været et stort morads en gang, og der er også fundet skibsårer der. De mente, at der i Langmose er omkommen et kavalleri-regiment på Niels Ebbesens tid, nok er det, to hold folk stødte sammen imellem Tapdrup mark og Kokholm, og det skar ret sammen ved en dal i Anders...
En kone i Svendstrup var en morgen for dag oppe at brygge juleol og havde ladet de to dore på bryggerset stå åbne. De var lige for hinanden på hver side af huset. Da kom der tre hunde løbende ind, og de gav dem til at labe ol af et kar. Hun tænkte nu nok, at det var Uns hunde, men var bange for dem og mente, at det var bedst at have alt til vens med dem....
Pastor Råe i Jærnved var en gang til bryllup i Puggård. Han var nu slem til at stjæle småkager ved gilderne og tage dem med hjem, og så havde ban da også der fået en hel del samlet og fået dem ud i vognskrinet i sin vogn. Men det kom de unge karle efter, og så tømtc de skrinet og fyldte det med hestepærer. Dem kjørte præsten så hjem med. De sagde også,...
Der var en svensk spillemand, der døde her i Jerslev sogn, og han forlangte præsten til sig, inden han døde, for han vilde snakke med ham. Så sagde han, at han kunde ikke dø, for han havde slaget den mand ihjel fra Å i Serritslev. Der var en ung mand, han havde været oppe i Tolstrup at prange, og havde der fået en hest, og om aftenen tog han hjemad, men...
Fruen på Tårupgård kom kj ørende med 4 Heste, så den gloende Ild stod ud af dem, og så skulde der være Plads i Stalden til de 4 Heste, ellers var det galt. Blev der bunden Heste i disse tomme Båse, så var de løse om Morgenen. Røgterne på Gården så, at hun kom gående med en Mynde ved hver sin Side af sig, og så fløjtede hun ad dem. Hun levede i den Tid,...
En Lille-Juledag tidlig om Morgenen red Fynshovedmanden gjennem Nordskou. Hans Hunde var bleven tørstige, og da han så Lys et Sted, red han derind. Konen var oppe og i Færd med at brygge, og Fynshovedmanden befalede hende at give hans Hunde at drikke, og hun skyndte sig at hente af sin Urt, som hun gav Hundene. Men så råbte Jægeren: »Væk og var dig, min...
Et sted i Lindbjærg, Støvring herred, blev flere af deres køer syge og døde. Aftenen forend eu ko blev syg, holdt lænkehunden et sådaut spektakel med at tude og hyle, så det var svært, og til sidst vidste folkene besked. Når hunden sådan tog på, så var der også en ko syg dagen efter. De fik da fat i en klog mand, der efter at have undersøgt sagen gav den...
En herremand på Spøtrup var så slem til at pine hans bønder. De blev smækkede ind i et kammer, der kaldtes det blå hammer, og han skal have slået eu hel del ihjel. Den gang han var dod, kom han til at spøge så slemt i det kammer, og ikke eneste det, men der var også uro i de audre værelser, så det var næsten ikke til at være i gården. En gammel præst...
Vejen, der går mellem Bredstrup og Herslev og i almindelighed kaldes æ gammel landvej, skjærer sig ind imellem nogle bakker en lille smule vest for Bredstrup, og hele dette bakkestrøg kaldes Bredstrup spang. I disse bakker er der nogle halvt tilgroede hulninger, som siges at være komne af, at da Svenskerne i 1650 60 var her i landet, kunde de ikke få...
I Rørbæk Sø ligger en lille 0, der hedder Vando og nærmest har Form af en Hestesko. Den er ubeboet og nyttes heller ikke til Græsning. I gamle Dage huserede en Boverbande omkring i Egnen, og alt deres Rov slæbte de over og gjemte på Øen. Ingen turde vove at sejle derover, for dem, der tog derover, de kom aldrig tilbage. Ikke langt derfra findes en Halvø,...
På Spøtrup er en trappe, der fører op til overværelserne, og på den trappe mødes en gammel mand med en gammel kone. Hun kommer inde fra gulesalen, og han kommer inde fra uldkammeret. Den dør ind til det kammer skal der altid være en hestesko for til lukkelse, og den må aldrig være derfra. Den bliver sat for, efter at døren er lukket, og så kan man ikke...
Der brændes blus eller gåådild Voldborg aften for at værge af for hegsene, at de skal hindres i deres ridt til Troms kirke. Når de ikke kunde få andet, tog de deres rage, men de vilde helst have et levende dyr eller et menneske. De red derop den aften for at blive taget til alters, og Fanden uddelte sakramentet. -- Der var et sted, der var en...
I Flade præstegård ved Frederikshavn kan ingen præst være i mere end femten år på grund af spøgeri. Folk fortæller, at der en gang har boet en præst dér, hvis frue skyldtes for at være en heks. Hver nat skabte hun karlen til en hest og red på ham til Troms kirke, hvor hun skulde mødes med andre hekse. Karlen var jo meget misfornøjet med denne stilling,...
Smede-Lars fra Reitestrup havde lært hos den kloge smed i Fårup, der ejede Cyprianus. En gang havde han været hjemme i besøg i Rettestrup, hvor han var barnefødt, og gik ved nattetid tilbage til Fårup, og da så han med forundring, at der var ild på i smedien. Han listede sig nu bag om den og ind i et halvtagshus eller bod, der brugtes til at stå i, når...
Der fortælles, at borgen Spøtrup er opført af en sørøver ude i en sø, og de byggede på den i 7 år, for ligesom de byggede, så sank det ned i jorden, og der er lige så meget mur under jorden som ovenfor. Der skal være et hul i muren fra det øverste til det nederste, og det menes at være en løngang. En gang prøvede en mand på at lade sig sænke derned, og...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
I Låsby Sogn er en Dal, som kaldes Ulvedalen, for der har vel været Ulve i ældre Tid. Her er gravet mange Menneskeben op og en stor Del gamle Hestesko. I sin Tid lå her en Mølle, og i den boede en meget rig Møller, som havde en rigtig kjøn Datter. Møllersvenden og hende de blev Kjærester, men de måtte ikke få hinanden for Faderen, for det han var en...