Når Hestenes Manker er sammenfiltrede, siger man, at de bliver mareridte. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
Når Folk om Natten kjørte forbi Vanddamshøj, kunde de se nogle røde Garnnøgler, der trillede imellem Hestenes Ben. (3840) Niels Rasmussen Murer, Bøskovdal.
For hede i hestes øjne. Læg menneskekod der ved fastendes. Kotfa o: skarn. Borge Pedersen.
At signe for vred. Herre Jesus op ad bjærget red, siu foles hestes fod han vred, så tog han over den med to hænder og ti fingre i navn G. F.. .. Lærer Lauritsen, Sulsted.
I hestens grime mellem ørerne indflettes stål og et stykke af en st. Hans rod mod troldskab. H. F. F.
Når hestens manke bliver i wattet (når de watrer) eller i lænkeboww og i knuder, kaldes de mareknuder, og så er deu marereden. Det er stor skade på den. Vinke).
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Om en hest ikke kan stalde. Tag salva gratia en lus og stik den udi hestens gemeeht, at hun kan krybe der, så stolder hun Straks. Hans Povelsøn Næstved.
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ Anders Kristensen, Tørring.
Mellem Jetsmark og Hune har der forhen været et stort morads. En gang kjørte en frue til Hune kirke, men gik fast i bløden, og man måtte skjære hestenes seletøj over. Karmen sank, men fruen og hestene blev frelste. Den gang var Hune kirke så anselig, at der imellem kunde holde r6 firspændte karme udenfor den. nik chr.
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
