På Lille-T år nby Mark lå Kishøj, hvorpå Tryggevælde Runestenen oprindelig stod. Her boede Kishøj-Trolden, og han bad en Karl, som pløjede på Marken tæt ved, om at ride til Skurhøj ved Vallø By og overrække Skurhøj-Kj ællingen et Bæger med en stærk Drik, som han skulde få hende til at drikke. Til Belønning måtte Karlen så beholde det tomme Bæger, der var...
En Rytter kom ad Vejen fra Vedhoved og skulde vestpå. Da han nærmede sig Dagbjærg Dos, så han, at Højen stod på røde Pæle, og ud og ind løb en hel Del Småfolk. Han kunde ikke forDanske Sagn. I. 10 stå, hvad der var ved det, men da han var bleven noget tørstig, og var kommen derhen, bad han en af Kvinderne om at give sig noget at drikke. Hun kom også med...
En herregårdsskytte red ud på jagt en tidlig morgen, og snart jog hundene en hare op. Men hvor ivrigt de end forfulgte den, og hvor hurtig end jægeren foer efter den på sin raske hest, var det ham dog umuligt at iudheute og fange den. Det var også en underlig hare, for den havde otte ben, men brugte kun fire ad gangen, og når de fire blev trætte, veudte...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
En gang i pastor Patbergs tid var der ildløs oppe i Jebjærg præstegård, og da lå hans kone lig. Han vilde nu have hende frelst, men der var en dør, som han ikke kunde få ind så snart som han vilde, og så tog han en sten så stor, te en kunde snart ikke løfte den fra jorden, og hug den imod døren, ret te det rallede, idet han sagde: »Op da i Jesu...
Lidt over en mil syd for Slagelse på venstre side af vejen mellem Skjørping og Flakkebjærg, på Skjørping byes mark var for nogle år siden en høj, der nu næsten er udjævnet, og den kaldes Barnet. Som en bonde fra Flaláebjærget en aften kom ridende hjem ad fra Slagelse og kom nær til Barnet, så han hele højen stå på fire gloende pæle, og da han kom...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Den gamle provst Krarup her han var så slem til at stjæle kål i andres haver. En gang var han gaet op i den gamle Maren Bødkers have for at stjæle; men sa kommer Maren ud at lade hendes vand, og da springer han hen og putter sig ved en bedetørvstak. Men hun satte sig lige ved siden af, hun var just ikke ude for at fange provster. Da siger han: Du pisser...
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster fortælles: Teglværksejer Andersen og hans Kone har fortalt sådan: Det var en Mand her fra Byen, som lånte en Hest og en Vogn af sin Nabo for at hente noget ovre i et andet Sogn. Da han så kommer i Nærheden af Pynt'ens Sted, bliver Hesten syg, og Manden stræber da at få den bort af Vejen, men lige så...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
Gamle Bærtel Dall i Kjedstwp, han tjente Præsten i Halk for Kusk. Han var nu min Moders Oldefader, denher Bærtel. Så var der en Mand i Halk, der hed Per Skjærbæk, og han kom en Aftenstund ridende fra Åbenrå ad den gamle Landevej, som den Gang gik igjennem Hoptrup. Der træffer han så på Vejen en Mand, som kom gående og var hans bitre Fjende, og han havde...
Min Fader, Peder Åre, havde sit Hjem i en Gård vesten for Østbirk By. Den Gang han var nogle og tyve År, blev han forlovet med Husjomfruen i Nim Præstegård, og så vilde han en Gang en Eftermiddag ride over og besøge hende. Han red på en stærk, velfodret Hest og tog hjem ad lidt over 10-Tiden. Det var noget skummelt, sådan hverken lyst eller mørkt, og så...
Der var en Herremand på Donneruplund, der skulde ride til Kolding med Skatten. Da han kom til Blåkjær Skov, var det sådan lige i Mørkningen. Det første, han kom ind i den, da lå der så meget et kjønt rødt Æble på Vejen. Men han lod det ligge. Da han havde redet lidt igjen, da lå der så meget en kjøn ny Damesko på Vejen, og da han havde redet noget...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Tæt øst for Gudbjærg Byes Tofte lige tæt ved Åen lå en stor Høj, Folk kaldte Gillehøj. Nu er den ikke mere at se, da Folk vovede at tage Stenene af den, den Gang den store Stenbro blev sat over Åen for en fyrretyve År siden. Men i gamle Dage kunde Folk gå på Gudbjærg Gade og se Højen blive lettet på fire røde Støtter, og så var Lystigheden i fuld Gang...
Det er historisk bekjendt, at der har ligget et slot i Elmelunde ved »den hvide kirke,« og at blandt andre Korfits Ulfeldt har boet der. Det kau endnu sees på somme steder, hvor voldene har været. 1 slotshaven lå tre riskeparker, der nu bærer navn af Hundesoen, Smedesøen og Abraliamsøen. Den høje banke, der findes på kirkegården, kaldes Slotsbanken, og...
Omkring Hordum kirke lå en gang eu lindorm. I førstningen var den ikke ret stor, men til sidst voksede den op til sådant et dyr, at den nåede syv gange omkring kirken og kunde endda tage sin egen hale i munden. Men den blev til en uhyre plage for folk der omkring, ti ikke alene kom der naturligvis i mange Herrens tider ikke et eneste menneske i kirke,...
På Tyholm ved Ottesund ligger en gård, kaldet Sundgården. Gårdens ejer var en gang før juletider en rejse i Kjøbenhavn, men var ikke nået at komme hjem til juleaften, hvorfor han i juleaftenskvælden gik og vankede på Kjøbenhavns gader og var mod i hu. Da mødte han en lille mand, der sagde til ham, at hvis han vilde færge over sundet for ham nytårsnat, så...
