Ved Kevninge kirke er et kirkelam, som af kirkeværgerne hver nytårsaften efter sigende får nyt hø i sit leje, der er et steds på hvælvingerne. Det skal også være kjendt i lejet, at lammet har været der. Ved somme kirker er der også en tyr, og det skal ikke være så godt som at have et lam. N. P. Olsen.
Alle pebersvende bliver til horsegjoge, og pebermøerne til viber, når de doer. Når man lægger mærke dertil, vil man kunne hore, at viben siger: «Hvorfor vild du eet! hvorfor vild du eet ?» Horsegjøgen svarer da og siger: <Fordi a turd eet, fordi a turd eet.» N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt...
Jens Tuu og Soren Præst kom sejlende i en bad fra Århus. Da de kom mellem Timo og Nordbylandet, siger Jens Tun: «Ser du, hvad der er dér forude.» Soren Præst ser da i den angivne retning og opdager en skikkelse, hvis overkrop lignede en skjon kvinde med langt hår og store bryster. Overkroppen ragede op over vandet. Underkroppen, som var i vandet, lignede...
Havfruen kunde stå op og synge i vandet, så smuk ud og havde store bryster. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
En fisker fandt en gang ved stranden en meget stor og vid hose, hvilken han tog med sig ud på havet. Ud på natten mærkede han, at der var noget ved. roret, og da han gik hen at se efter, hvad dette kunde være, fik han oje på en havmand, der sad og kradsede ved roret. Fiskeren forholdt sig nu rolig en stund, men da havmanden blev ved at kradse, tog han og...
I kaptejnens gård i Vadstrup var der også nisser, som hver aften fik deres gode fad grød med smor i sat hén i rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i gårde. En aften havde pigen for at gjække nis lagt smorret neden under grøden, men om morgenen, da folkene kom ud i stalden, så de én af de bedste køer ligge der med knækket hals. Der var en bestemt...
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
I en gård i Onsbjcerg rar nisser, som passede hestene om natten, og når karlene om morgenen tidlig kom op på havrestænget, gjorde nisserne dem undertiden så forvildede, at de ikke selv kunde finde ned igjen, ti nisserne vilde ikke forstyrres. En gang kom karlene sent om aftenen ned i kostalden, men den første, der kom derind, blev smidt på en stige og...
I Kolby præstegård boede en nisse, som var slem til at ride på præstens rid ehest, når den stod i stalden. Når det hændte sig, at præstens karl om natten skulde op at sadle hesten, traf han undertiden nissen siddende på dens ryg, og den var dækket af skum over hele kroppen. Jens Tunbo, Selsing gårde, ved N. P. Olsen.
I provst Hammers tid var der nisser i Kolby præstegård. Karlene så ham tit sidde grinende under bryntaget (tagskjægget), især når en ko kjælvede, eller lignende var på færde. Den ene af karlens stod stedse på en god fod med nis, der nok skulde fodre de heste om natten, som han brugte. En anden karl kunde nis slet ikke lide, hvorfor denne også blev smidt...
I en gård i Kolby var der en nisse, som var vant til regelmæssig at få sine mælk og grød hver aften, hvorfor også alt stod vel til i gården. Men på én gang fandt manden på, at han ikke mere vilde give nis noget; dette var imidlertid uklogt af ham, ti fra den tid af gik det stadig tilbage for ham, så han blev lige så fattig, som han for havde været...
da.etk.DS_02_B_00146
I en gård i Ørby boede en nisse, som hver aften fik sin mælk og grød. En aften skulde drengen gå over og give ham dette, men han sagde til karlen, at han vilde ikke gå over til nis med mælk og grød, da det ingen nytte var til. Drengen gik nu i seng, men om natten listede nis sig ind i hans kammer, tog ham op af sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over...
Nisser fra Tanderup og Onsbjeerg stjæler fra hinanden. Mode- med et ordentligt fæs havre på ryggen. SlagsHavren lå som hakkelse og avner om morgenen.
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
Morten Kusk havde også tjent i Østerby, hvorved han havde sluttet bekjendtskab med de i Bishøj boende bjærgfolk. Han fortalte således: Fra Torup redes hestene om efterårs-aftener undertiden over i Lunden ved Østerby for at stå der om natten, da man just havde sparet græsset der med det formål. Eu sildig efterårsaften kommer en karl ridende med dem. Ved...
I tidligere tider, da Onsbjærg og Besser sogne udgjorde ét pastorat, lå præstegården i Østerby. I århundredets begyndelse, da vi havde krig med England, lå der soldater flere steder på Samsø, også i Østerby og Langøre. Præsten for Onsbjærg og Besser tog en gang imellem ud til Langore, og han havde da en mand til at kjøre for sig, der tillige skulde lede...
I gamle dase så man undertiden om natten Store- Vor bjærg stå på fire gloende pæle, og ildsluer brænde under det. Når en dristig nattevandrer nærmede sig, forsvandt det hele syn; men hvis det kunde lykkes nogen at kaste en salmebog ind under bjærget, kan det ikke synke, men må blive stående på pælene. Samsø. Fortalt af Jens Johan, Alstrup. N. P. Olsen.
I gamle dage såes i visse nætter, Bandsebjcerget på Brundby mark, Tranebjerg sogn, stå på fire pæle og i ildsluer; man kunde da se nisser og underjordiske dandse der under. Samsø. N. P. Olsen.
da.etk.DS_01_0_00745
På Østerby mark havde vogterdrengen lagt sin trøje ved en stenrose (-dysse), medens han paste kreaturerne. Der kom da en gammel kjærling til ham og sagde: "Tag dit fra mit, så vil jeg give dig din lue fuld." Drengen opfyldte den gamle kones ønske, og hun gav ham så en dygtig slant i luen af, hvad der for ham så ud som trækul ; men da han kom hjem, var...
