Min Moder var med nogle andre Piger oppe i Krattet at plukke Linninger (en Slags Bær). Der fandt hun en stor Bunke Hugorme, og der imellem var en hvid; det var jo en Hugormekonge. Pigerne blev bange Og løb derfra. Elise Marie Fred. Andersen, Dokkedal.
En Gang skulde en Bjærgkone her i Dokkedal gjøre Barsel, og så hentede Bjærgmanden Jordemoderen på hans Ryg. Det var en hjemmelavet Jordemoder, der boede her i Byen. Da det var overstået, bar han hende hjem igjen og gav hende hans Hat fuld af Høvlspåner. Da hun kom hjem med dem, var det blevet til Guld. Else Marie Frederikke Andersen, Dokkedal.
da.etk.DSnr_01_0_00775
Der har været så mange Bjærgfolk her i Bakkerne ved Dokkedal. En gammel Mand har set en Kone sidde der oppe og rede hendes Hår med en Guldkam. De lånte også Brød i den næstnordligste Gård og 01 i den sønderste. En Gang skulde Bjærgkonen slagte, og så lånte de en Gryde i en anden Gård her i Byen til at koge Pølsen i. Da de bar Gryden hjem, var der en Ting...
Det er nu en 30 år siden der blev gravet to rasker ned i den sønderste gård her i byen, den ene under deres fårstidør, og den anden under kohusdøren. Der var en hugorm i hver flaske, og de blev gravet levende ned. A var med til at få dem i flaskerne og bar dem hjem, og konen var så glad ved det og gav os kageraeldmader for det. Der skulde jo være held...
Min fader var skrædder og boede lidt vesten for Hurup kro. Der var tit dands i Hurup, og han hentede så al tid sedlen fra herredskontoret i Bælum. En aften var det blevet noget sildig for ham, og da han var gået fra Bælum og var kommen et stykke vesten for Hurup over en stenkiste, kom der en jomfru til ham i sær klædedragt, med hvide hoser på benene og...
Den gamle Skrædder-Mette her fra Dokkedal fortalte, at hun havde mødt en mand fra Mov hede, der hed Niels Kusk. Han havde hængt sig og gik igjen. Det var på Mov-vejen, de mødtes, og hun fulgtes med ham et stykke. Han brand i lys lue hele vejen, sådan så det ud for hende, og andre har set ham komme farende som et hjul, der var ild i. elise marie...
Per i Kragelund var kommen skidt af sted, han hang sig nemlig. En gang var der møde i Als kro, og der var præsten med. Da mændene nu stod uden for, sagde han: "Kan I nu se, Per i Kragelund han vil til at hjem." Han skulde nemlig lige ad landevejen der forbi. Øjeblikkelig stak præsten hjem efter hans præstekjole og kom i den og fik hans bog under armen,...
da.etk.DS_05_0_00344
Mammesellen på Visborggård kom kjørende over Mariager fjord med 4 heste for. Ingen kunde være på gården for hende, og dørenefløj op, når hun kom. 1 det ene af tårnene kommer ingen endnu. Så blev der sendt bud til flere præster om at komme og mane hende. De fik spise ved et stort dækket bord, men Ais præst, der var hendes plejesøn, satte sig ved et bitte...
Når Hestenes Manker er sammenfiltrede, siger man, at de bliver mareridte. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
Når Folk om Natten kjørte forbi Vanddamshøj, kunde de se nogle røde Garnnøgler, der trillede imellem Hestenes Ben. (3840) Niels Rasmussen Murer, Bøskovdal.
For hede i hestes øjne. Læg menneskekod der ved fastendes. Kotfa o: skarn. Borge Pedersen.
At signe for vred. Herre Jesus op ad bjærget red, siu foles hestes fod han vred, så tog han over den med to hænder og ti fingre i navn G. F.. .. Lærer Lauritsen, Sulsted.
I hestens grime mellem ørerne indflettes stål og et stykke af en st. Hans rod mod troldskab. H. F. F.
Når hestens manke bliver i wattet (når de watrer) eller i lænkeboww og i knuder, kaldes de mareknuder, og så er deu marereden. Det er stor skade på den. Vinke).
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Om en hest ikke kan stalde. Tag salva gratia en lus og stik den udi hestens gemeeht, at hun kan krybe der, så stolder hun Straks. Hans Povelsøn Næstved.
Når hårene på en hestes hale var blevne bundne op og så blev løste igjen, spyttede man tre gange ind i hårene: Pøj, P*']' PØJ Anders Kristensen, Tørring.
Mellem Jetsmark og Hune har der forhen været et stort morads. En gang kjørte en frue til Hune kirke, men gik fast i bløden, og man måtte skjære hestenes seletøj over. Karmen sank, men fruen og hestene blev frelste. Den gang var Hune kirke så anselig, at der imellem kunde holde r6 firspændte karme udenfor den. nik chr.
