Til mange præstekald har der forhen været henlagt en lille skov, hvoraf præsten havde sit brænde. I tidernes løb er de komne ind under herremændene, som til vederlag forpligtede sig til at give præsten et bestemt kvantum brænde, der nu mange gange ansees for en frivillig gave, hvad det slet ikke er. Således var der også en skov til kirken i Såby...
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Tre gamle mænd fra æ Nørreland her på egnen var desenteret fra herremændene. Det var Per Hus og Gamle-Jens på æ Knold og så gamle Jens Hol. Per Hus var så god til at fortælle. Karen Marie J ørgeusen, Darum.
Der har ligget eu borg imellem Balling og Krejbjærg ude i noget kjær, og det kommer mig for, at den hed Bilgrav. Her boede en herremand, og han kom i strid med en biskop, der havde boet i Balliug, for det han havde drevet hans hoveder ud i herremandens kjær. Det endte med, at biskoppen blev slået ihjel. Jakob Vammen, Båstrup.
Humle kirke bygget af en trold .... "Ti stille, min lille, i morgen kommer Lind-Find med herremandens hjærte og øjne, som du skal have at lege med." . . . "God dag, Lind-Find, nu er kirken jo snart færdig." sødinge skole.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
En fattig kone kom til en rig herremands kone og bad hende om lidt i Guds navn. Ja, hun havde ikke noget at give hende, hun skulde pakke sig. Den fattige kone bad igjen om det, for hendes born de var s
En Herremands Frue på Julskov går igjen i Frueskoven. Hun siger med en klagende Kvindestemme: »Jeg fryser«. Han går igjen i Dastrup-Skoven og svarer med en grovere Stemme: »Gå så ned til Julskov Og varm dig.« Lærerens Kone, Svostrup. Kullerup S., Vindinge H.
Der er et Sted nede ved Palsgård imellem Gården og Kikholm, der kaldes Langkjær-Låge, og der er én manet ned. Det er en af de gamle Herremænd, og en af Præsterne i As satte ham ned. Der har stået en Pæl, og den sagde de, han var manet ned under. As S., Bjærge H. Ane Johansen, Overby Mark.
Her imellem Fastrup og Agerskov er et Stykke Eng, der hører til Ole Skovhus i Birk hans Gård. Det kaldes æ Bastoww eller Bastown og har hørt enten til Lønborggård eller Lundenæs, og Folk siger, at Herremændene har haft det at sætte deres Heste på, når de var her oppe på Jagt. Stykket er vel på en to, tre Tønder Land og ligger østen for Vasen over ad...
En herremands frue på Julskov går igjen i Frue-skoven. Hun siger med en klagende kvindestemme: "Jeg fryser." Han går igjen i Dastrup-skoven og svarer med en grovere stemme: "Gå så ned til Julskov og varm dig." lærerens kone, svostrup.
Nogle herremænd kom i trætte . . . De to fik hver sin side, medens herremanden fra Vorgård fik skindet, og det ligger der endnu, og ingen vover at flytte det. Deu ene side véd jeg ikke, hvor er, men den anden hænger på en gård, som kaldes Askelund. og den er frisk endnu. A. Thøgersen Grønborg.
I Kastbjærg kirkes begravelse står en ligkiste med en gammel herremands lig, som låget ikke kan blive på; hvor tit det så end er blevet lagt på den, bar den døde al tid slået det af sig igjen. Adgangen til begravelsen er nu spærret, så jeg har ikke selv set det, men ældre folk bar sagt det, og at det skulde være Jakob Høg til Trudsholm. Hvem den mand fra...
Herremændene på Sneumgård og Krogsgård havde et horn i siden på hinanden. Manden på Krogsgåid lod Ellevehusene bygge for at få alle de fattige folk i omegnen derud at bo, så at de kunde komme til at falde Sneumgård til byrde. Husene lå jo i Tjæreborg sogn, som helt og holdent lå til Krogsgård, men de lå nærmere ved Sneumgård, og fattige folk vilde da...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
