Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
En herremand på Nørre-Karstoft i Skarr'dd havde en husholderske, som hed Ane. Med hende spillede herremandens søn kjæreste, men da faderen fik det at vide, blev han meget vred og tvang sønnen til at gifte sig med en anden. Herover blev husholdersken meget bedrøvet og gik ind i Ingulvet for at tænke over, hvad hun skulde gjøre. Hun tyktes da, at det var...
x. ka sto o æ mørring å sie, næer de ær hyww merre, a ka si åp ar æ gare å nier ar æ gyre, dær ær mar i æ far^ å grør i æ gryre. Ale v. Horsens. H. G. A. Stampe.
Der står en lind i min faders gård, den er så lig en persilje, den groer i rod, og den groer i top, den groer i elskovens vilje. [Mette Povels] hjærte ret brænder så hart, slet ingen kan det udslukke, E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 5 for [Per Jensen] hendes hjærte får fat, gid hun boede hos ham hver nat, og gid hun var ham nok så...
Lille Molett hun sad sig på Stett, hun bad, at Vejret vild hætt, det klar op i Sky, Hyrden får Ly, den fattig Mands Ko kommer bissend' til By; den rige Mands Ko sidder hårdt i Dy, de løfter hende op med Lægter og Stanng de fører hende hjem med Piber og Tromm. H. G. A. Stampe. Varde-Egn.
Gjenfærdet i Sønder-Omne. Som præsten sidder en aften i sit kammer, viser den døde kone sig for ham og siger, at hvis han ikke får sagen i rigtighed inden tre solemærker, skal det gå ham galt. Præsten skynder sig da til Vejle dagen efter, men enten han nu ikke traf fogden hjemme, eller der var for stor uorden i sagerne, nok er det, han havde ikke større...
For henved et par hundrede år siden var Morten Lime præst i Brørup og Lindknud. Han havde som så mange andre præster på den tid lovet at ægte formandens datter, men da han havde fået kaldet, glemte han, hvad han havde lovet, og giftede sig med en kjøbmandsdatter fra Frederits. Hun var imidlertid ikke af den bedste slags og ærgrede sin husbond meget. Det...
På vejen mellem Nebel og Lydum er der en lille bio, som man kalder Svend Dals bro. Ved den rider der somme tider om natten en mand på en hest uden hoved, og den mand er jo Svend Dal. Der rider også en mand på sådan en hovedløs hest mellem Frøstrup hede og Nyminde-Gab. h. c. stampe.
Endrupholm i Skadst herred ejedes i begyndelsen af forrige århundrede af en herremand, der var meget rig og blev adlet under navn af Ehrenfeldt. Denne mand har der på egnen ikke noget godt eftermæle. Han havde med urette frataget bønderne et stykke jord, som ban lod indgjærde, men derfor går han nu også igjen ved Omme markskjel, og kommer man der forbi...
da.etk.DS_04_0_00525
I Maltbæk boede i gamle dage en gammel rig herre, der hed Malte. Han havde tre sønner: Eskild, Tue og Tir, og en datter, der hed Ester. Dem gav han hver en gård, der fik navn af ejermanden. Eskilds kom til at hedde Eskelund, Tues: Tuesbøl og Tirs: Tirslund. Esters kom til at hedde Estrup. Sønnernes samlingssted og fællesgård hed Brodrenes gård:...
Mellem den nordre del af Lunde sogn (byen Tarp) og Lydum sogn er en indsænkning, der i gamle dage var vild mose. På den tid hørte Nørre-Tarp til Lydum sogn, og hver gang nu folk i Tarp skulde til Lydum kirke, måtte de drage der hen ad en vej over mosen. Men den var meget dårlig, og så hændte det sig en gang, da der var bryllup, at bruden med heste og...
Ved en bæk, der løber gjennem Astrup sogn ved Varde, er der et sted, hvor hver midnat en hund kommer frem og spyr ildfunker gjennem næse og mund. Ofte er hestene komne hjem igjen, når de har været tøjrede der. H. G. Stampe.
I Brande sogn ved Brand-ures høje er en høj, som man kalder Kjæmpehøjen, fordi den er større end de andre høje. Fra denne høj udgår nu og da om natten tre gloende pile så lange og så tykke som en vognstjært, og de slår da ned i en anden høj, der kaldes Sinkbæk høj og ligger omtrent en halv mil fra Kjæmpehøjen. I begge de høje boer der troldfolk, der om...
Tre gamle mænd fra æ Nørreland her på egnen var desenteret fra herremændene. Det var Per Hus og Gamle-Jens på æ Knold og så gamle Jens Hol. Per Hus var så god til at fortælle. Karen Marie J ørgeusen, Darum.
Der har ligget eu borg imellem Balling og Krejbjærg ude i noget kjær, og det kommer mig for, at den hed Bilgrav. Her boede en herremand, og han kom i strid med en biskop, der havde boet i Balliug, for det han havde drevet hans hoveder ud i herremandens kjær. Det endte med, at biskoppen blev slået ihjel. Jakob Vammen, Båstrup.
Humle kirke bygget af en trold .... "Ti stille, min lille, i morgen kommer Lind-Find med herremandens hjærte og øjne, som du skal have at lege med." . . . "God dag, Lind-Find, nu er kirken jo snart færdig." sødinge skole.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
En fattig kone kom til en rig herremands kone og bad hende om lidt i Guds navn. Ja, hun havde ikke noget at give hende, hun skulde pakke sig. Den fattige kone bad igjen om det, for hendes born de var s
En Herremands Frue på Julskov går igjen i Frueskoven. Hun siger med en klagende Kvindestemme: »Jeg fryser«. Han går igjen i Dastrup-Skoven og svarer med en grovere Stemme: »Gå så ned til Julskov Og varm dig.« Lærerens Kone, Svostrup. Kullerup S., Vindinge H.
Der er et Sted nede ved Palsgård imellem Gården og Kikholm, der kaldes Langkjær-Låge, og der er én manet ned. Det er en af de gamle Herremænd, og en af Præsterne i As satte ham ned. Der har stået en Pæl, og den sagde de, han var manet ned under. As S., Bjærge H. Ane Johansen, Overby Mark.
