333 datasets found
Danish Keywords: herremand Place of Narration: Linde
I Kastbjærg kirkes begravelse står en ligkiste med en gammel herremands lig, som låget ikke kan blive på; hvor tit det så end er blevet lagt på den, bar den døde al tid slået det af sig igjen. Adgangen til begravelsen er nu spærret, så jeg har ikke selv set det, men ældre folk bar sagt det, og at det skulde være Jakob Høg til Trudsholm. Hvem den mand fra...
Syd for Linde møllebæk ligger Gårdsstedet, som er Lindbjærggårds gamle borgplads. Den har altså ligget så at sige tæt ved Lindegårde, kun med bækdalen imellem. Don gang Lind bjærggård var en herregård, og Lindegård ligeledes, fortælles der, at de to herremænd var komne i trætte en gang, og da slog den ene den anden ihjel i Pojhule, eu lavning på...
Tre gamle mænd fra æ Nørreland her på egnen var desenteret fra herremændene. Det var Per Hus og Gamle-Jens på æ Knold og så gamle Jens Hol. Per Hus var så god til at fortælle. Karen Marie J ørgeusen, Darum.
da.etk.JAT_02_0_00231
Der har ligget eu borg imellem Balling og Krejbjærg ude i noget kjær, og det kommer mig for, at den hed Bilgrav. Her boede en herremand, og han kom i strid med en biskop, der havde boet i Balliug, for det han havde drevet hans hoveder ud i herremandens kjær. Det endte med, at biskoppen blev slået ihjel. Jakob Vammen, Båstrup.
da.etk.DS_04_0_00829
Humle kirke bygget af en trold .... "Ti stille, min lille, i morgen kommer Lind-Find med herremandens hjærte og øjne, som du skal have at lege med." . . . "God dag, Lind-Find, nu er kirken jo snart færdig." sødinge skole.
da.etk.DS_03_0_00969
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
En fattig kone kom til en rig herremands kone og bad hende om lidt i Guds navn. Ja, hun havde ikke noget at give hende, hun skulde pakke sig. Den fattige kone bad igjen om det, for hendes born de var s
En Herremands Frue på Julskov går igjen i Frueskoven. Hun siger med en klagende Kvindestemme: »Jeg fryser«. Han går igjen i Dastrup-Skoven og svarer med en grovere Stemme: »Gå så ned til Julskov Og varm dig.« Lærerens Kone, Svostrup. Kullerup S., Vindinge H.
Der er et Sted nede ved Palsgård imellem Gården og Kikholm, der kaldes Langkjær-Låge, og der er én manet ned. Det er en af de gamle Herremænd, og en af Præsterne i As satte ham ned. Der har stået en Pæl, og den sagde de, han var manet ned under. As S., Bjærge H. Ane Johansen, Overby Mark.
Her imellem Fastrup og Agerskov er et Stykke Eng, der hører til Ole Skovhus i Birk hans Gård. Det kaldes æ Bastoww eller Bastown og har hørt enten til Lønborggård eller Lundenæs, og Folk siger, at Herremændene har haft det at sætte deres Heste på, når de var her oppe på Jagt. Stykket er vel på en to, tre Tønder Land og ligger østen for Vasen over ad...
En herremands frue på Julskov går igjen i Frue-skoven. Hun siger med en klagende kvindestemme: "Jeg fryser." Han går igjen i Dastrup-skoven og svarer med en grovere stemme: "Gå så ned til Julskov og varm dig." lærerens kone, svostrup.
Nogle herremænd kom i trætte . . . De to fik hver sin side, medens herremanden fra Vorgård fik skindet, og det ligger der endnu, og ingen vover at flytte det. Deu ene side véd jeg ikke, hvor er, men den anden hænger på en gård, som kaldes Askelund. og den er frisk endnu. A. Thøgersen Grønborg.
Herremændene på Sneumgård og Krogsgård havde et horn i siden på hinanden. Manden på Krogsgåid lod Ellevehusene bygge for at få alle de fattige folk i omegnen derud at bo, så at de kunde komme til at falde Sneumgård til byrde. Husene lå jo i Tjæreborg sogn, som helt og holdent lå til Krogsgård, men de lå nærmere ved Sneumgård, og fattige folk vilde da...
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436