210 datasets found
Danish Keywords: herremand Place of Narration: Fredericia
Tre gamle mænd fra æ Nørreland her på egnen var desenteret fra herremændene. Det var Per Hus og Gamle-Jens på æ Knold og så gamle Jens Hol. Per Hus var så god til at fortælle. Karen Marie J ørgeusen, Darum.
da.etk.JAT_02_0_00231
Der har ligget eu borg imellem Balling og Krejbjærg ude i noget kjær, og det kommer mig for, at den hed Bilgrav. Her boede en herremand, og han kom i strid med en biskop, der havde boet i Balliug, for det han havde drevet hans hoveder ud i herremandens kjær. Det endte med, at biskoppen blev slået ihjel. Jakob Vammen, Båstrup.
da.etk.DS_04_0_00829
Humle kirke bygget af en trold .... "Ti stille, min lille, i morgen kommer Lind-Find med herremandens hjærte og øjne, som du skal have at lege med." . . . "God dag, Lind-Find, nu er kirken jo snart færdig." sødinge skole.
da.etk.DS_03_0_00969
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
En fattig kone kom til en rig herremands kone og bad hende om lidt i Guds navn. Ja, hun havde ikke noget at give hende, hun skulde pakke sig. Den fattige kone bad igjen om det, for hendes born de var s
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
da.etk.JAT_06_0_01278
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
da.etk.JAT_06_0_00084
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
da.etk.JAT_05_0_00414
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: “Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01660
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_01591
“Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe”. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_01573
At drømme om æbler, blomster o. s. v. om vinteren, når der intet er af sådant, betyder, at der snart vil du en i familien. Postbud Pedersen, Frederieia.
Når en kone har holdt sin kirkegang, skal hun, når hun kommer hjem, lægge hendes handsker i vuggen, så vil barnet ikke segle (0: sagle). Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00911
Inden en kone har holdt sin kirkegang, må hun ikke gå under anden mands tag eller tværs over en vej. Hvis det er en pige, så vil den blive lokket. Postb. P. Pedersen, Fred.
da.etk.JAT_03_0_00902
Dersom man bærer vuggen med barnet i baglænds eller vugger med den tomme vugge eller rokker med den, bliver barnet arrigt. J. M., Postb. Pedersen.
da.etk.JAT_03_0_00778
Når et nyfødt barn spreder sine fingre eller patter på tommelfingeren, bliver det et roligt barn. Postb. P. P., Fred.
da.etk.JAT_03_0_00768
Små børns tøj må ikke ligge på jorden, forend de bliver døbte, ti der kan blive noget gjort ved dem. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
da.etk.JAT_03_0_00765
En frugtsommelig kone må ikke kige gjennem sprækker eller se i en kikkert, så bliver barnet skeløjet. Postbud P. Pedersen, Fredericia.