Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00299
Da det sidst i forrige århundrede blev forbudt herremændene at prygle bønderne, stod herremanden på Tøjstrup og svang svøben over hovedet på de Ryslinge bønder og skjældte og smældte. "Han talte dog ikke til mig," sagde Gamle-Jakob, en af gårdmændene i Ryslinge, nok så fornøjet til de andre, efter at herremanden lige havde svunget stokken over hans hoved...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I den tid bønderne skulde levere sraør og andre rare sager til herremændene, skulde Røde-Jens i No ved Ringkjøbing også levere smør til herregarden YoJdbjærg. Da Røde-Jens havde fået samling på så meget, som han skulde levere, gik han op til herregarden med det. Fruen roste ham, fordi han kom med det. "Ja." sagde Røde-Jens, "a har også hver aften taget...
Min Mands Fader han kunde se alting, og han var fød en Søndag Aften. Der var en Præst, der havde draget ham op, og så kom han til at tjene på en Herregård, hvor Herremandens Broder var der som Forvalter. Så døde Herremanden, og dengangsenstid han nu var begravet, så blev det galt om Aftenen, Bæsterne de snorkede og pust og vilde ud af Stalden. Så siger...
En Herremands Datter fra Abildholt skulde giftes med en gammel rig Herremand, han var vist fra Hessel. Hun var rigtignok Kjæreste med en ung Bidder, men ham måtte hun ikke få. Den Dag, hun så skulde giftes, var det en stærk Tåge, og så passede Kjæresten sit Snit. Da hun kom ned over Dalen ved Gjedebjærg, var han til Rede med hans Svende og snappede hende...
Der var en anden Junker eller Herremand, der vilde bejle til Herremandens Datter på Engelsholm. Men Frøkenen spottede ham og sagde, te hun havde en lille sort Hund, han var den så lig om æ Mund. Så sagde han, te han vilde have sig hævnet over de Ord, og så rejste han af med det. Så var hun indelukket et halvt Års Tid eller mere, men så en Dag siger hun...
Per Ibsen på Tyrrestrup var gift med Herremandens Datter på Torupvolde. Han hed Mus, og en Gang bebrejdede han ham, at han havde revet 18 Kirker ned. Det blev Per Ibsen så vred for, at han fik i Sinde at skyde Mus. Han prøvede det først en Juleaften ved at sigte efter ham ind ad Vinduet, men den Gang ramte han ham dog ikke. Svigerfaderen sagde så, om Mus...
Heksehistorier går der en mængde af på Langeland. Jagten har altid været forbeholdt herremændene. Nu tog en herremand engang bøssen fra en krybskytte, han traf; meu det var ham ikke muligt at bære den. En anden krybskytte, herremanden var i lag med, og som var broder til ham, svarede ham, at det var bedre, han gik hjem, for han havde hele huset fuldt af...
Der er et stort dige ovn i Ojødvad sogn, det udmunder i Postkjær ved Gudenå, og der kaldes det Postkjærdige. Længere oppe kaldes det Kejlstrupdige, og det ender forbi Kejlstrup ud i noget, der kaldes Bjørnsholdt. Diget er nok en halv mil langt. Herremændene på Allinggård og Kejlstrup var kommen i strid om noget ejendom, og så kom de til rette om, at han...
I hoveriets tid levede der en herremand på Skårupgård, om hvem der fortælles, at når bøndorne arbejdede ude på marken, kunde de altid se ham ride oppe på nogle høje for at se efter, om folkene bestilte noget; men det mærkelige var, at rå samme tid, som han såes ude på marken, forsikrede folkene på gården. at han hele tiden havde været hjemme. Da han var...
Lydumgård i Lydum sogn ved Varde var i gamle dage en stor gård. Den ejedes den gang af en mand ved navn Bramming, og han pinte og plagede bønderne bestandig. Til sidst gik det dog for vidt, og en bondekarl besluttede at dræbe ham og skjulte sig derfor i herremandens sovekammer, hvor han også udførte sit forsæt. Men fra den tid af gik det heller ikke ret...
A tjente på herregården Refsø i Sommersted sogn og var en 17 år. En dag skulde a hen til Fovslet med et brev til herremandens broder. Det var lidt før aften, og det blev silde, inden a kom tilbage, klokken var imellem tolv og ét. En god halv mil derfra gik et bækløb med skov ved begge sider, og der gik et kvindfolk om natten. Da a kunde se ned i dalen...
En herremand på Nørre-Karstoft i Skarr'dd havde en husholderske, som hed Ane. Med hende spillede herremandens søn kjæreste, men da faderen fik det at vide, blev han meget vred og tvang sønnen til at gifte sig med en anden. Herover blev husholdersken meget bedrøvet og gik ind i Ingulvet for at tænke over, hvad hun skulde gjøre. Hun tyktes da, at det var...
I Kerteminde kirkes kor står en del ligkister, hvori nogle af herremændene fra Hverringe ligger. Hver nytårsnat kl. 12 rejser de sig og kjorer i karet med fire sorte heste for og til Hverringe. Kusken har intet hoved. Når de har været borte nogle timer, kommer de tilbage, omtrent ved det tredje hanegal. Portbetjenten i Kjerteminde har tiere gange villet...
Det var en aften, karlen kjørte hjem med pastor Bloch, han havde været i Store-Ajstrup. Så sad han og smålo. »Hvad mon fåer ler æd?» sagde karlen. »Å, det er Kjesten, hendes kjæreste besøger hende, og nu vil hun opvarte ham med en drik af vort gammeløl, som vi skulde have i høst. Men nuskai jeg lave det sådan, at hun skal sidde med fingeren i hullet, til...
Der hænger et svineskind i Asdal og ét i Vorgård. De to herremænd trættedes om et vildsvin, og derfra stammer de skind. De fik en ny stuepige i Asdal, og hun flyttede skindet ud. Så blev der megen anstalt i gården, de kunde ikke have lys tændt i stuerne, og hovederne brølte. De fik da bud efter Hald præst og hentede ham i lukket vogn. Han måtte op i...
I gammel tid brugte de at drive svinene sammen i skoven, og så gik de der i lange tider og bjærgede selv føden. Sådan brugte de også på Asdal og Odden. Siden tiden kom, hver gård skulde have sine svin hjem, blev der strid om et svin, som begge herremændene vilde have. Den trætte varede i lang tid, og lige vidt kom de. Endelig skulde dommeren gjøre det...
Der boede to herremænd i Hylke sogn, den ene på Kloster (Ring kloster), og den anden på Nisstwiyærd. De var blevne enige om at bygge eu kirke i sognet, og byggede den også. Men da de var færdige, kom de til at trættes om stolestaderne i kirken, for de vilde begge to have den ovre stol, og det kunde de naturligvis ikke få. Det endtes med, at de udfordrede...
Ham den gamle, der byggede Mylenberg, han kjørte igjen efter hans død, han kunde komme til visse tider med lire sorte for. Han hed Mylius, og efter ham fik så gården navn. De kaldte det før Skjelhusene, men han vilde gjøre det til en stor gård, og så vilde han have Hvarregård lagt ind under den også Det var en hel by, men så lagde han alle gårdene øde....
