Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
Dot var for en enkekone, a var ude at lukke af og lave dør og gulv o. s. v:, a var nu ikke bange for det, men a havde ingen god tro til hende. Hun lever endnu og har fået det ene lår i stykker og kan ikke få det lægt. Hun vilde lave kaffepunser til mig, mens a var der, men a vilde ikke drikke dem. Så siger hun: »A har ikke lavet dem anderledes, end a kan...
Ry møllerkone hed Gunild og havde to sønner, der var blevne lidt drikfældige begge to. Nok er det, så var hun bleven kjærester med hendes avlskarl, og de mente, hun var frugtsommelig ved ham. Hun måtte ikke få ham, hendes familie var så hårdt imod det, og så greb hun til den ulykke at hænge sig. Den gang hun skulde så begraves, da stod sveden og dampen...
Her oppe i en bakke, der kaldes Skovsbjærg, skal der være en kongeløsning, og den skal med tiden komme frem ved bakkeskridning. Der har været en gård her ovenfor byen, der kaldtes Kongegården. Den skat skal være gravet ned i ufredstid. JAKOB snedker, ry.
A var i Liinbjærg en aften og skulde mellem 11 og 12 gå ad en vej op ad Bøgedal. Som a går, falder a ned på næse og mund, og der var ingen verdens ting at se. Sådan rendte det på mig tre gange, og tredje gang, a faldt, slog a mig slemt ind for mit bryst. Så var der en sådan lyd for mine ører som en nåstren og en pojen af gjæs. Da a kommer nu hjem, vil...
A var en aften silde om efteråret gået om til et hus, der ligger ved enden af [Ry Vandsted-mose. Det var mørkt, og allerbedst, som a nu går om ved moselandet, hører a et plump i en torvegrav. A standsede, og straks så gav det en lyd, som p-h. A gik ikke længere end som til den dor der henne, så gav det et plump til, og så gav det igjen et knyst ligesom...
Hjemme ved min faders ude på Glarbo-Hedegård der lå så mange syge folk. Vi havde forst en gammel kone af vore nabokoner at passe de syge op. Så blev hun syg og vilde hjem. Vi fik da en anden nabokone, og hun var der en dags tid eller to, så blev hun syg og dode der, og den anden døde også, og de blev begravet én dag. Folk troede, det var en smitsom syge,...
Det var sådan en tor sommer, og vi måtte vande nede ved en torvegrav. Drenge vil jo helst det,de kan ikke, og så vilde a trække vand op, og min søster skulde hente køerne. Som a nu stod der en aften silde og trak op med en stor messingkjedel, trak den mig ned, og der var tre alen vand i graven. Så siger a i det samme: «Herre Gud, her kommer du ikke fra.»...
Min moder tjente nede ved Ry mølle, og der havde de en son, som kunde sige dem, hvad lig der kom fra Emborg, og ligeledes, hvad heste der var for. Den tid var der ingen kjøren mellem Ry og Emborg, de skulde om ad Ry mølle med deres lig og med jordemoder o. s. v. Han sagde eu dag til møllersvenden: «Nu kommer der snart lig fra Emborg, du går ud og tager...
Der stod nogle elle oppe ved Festibak ved Jordbodnl Der går sådan en rund (lavning) derop, og oppe ved enden af den rund stod ellene. Vi born skulde med vor moder der op at plukke ellebark. Det brugte vi at farve i. «Nu skal I få ellefolkene at hore,» sagde hun. Det var sådan nogne bitte små nogne, små gronne drenge med rode luer på. Hun sagde, at hun...
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
Steffen, der boede i et hus vest i Ry, han forsikrede, at han om natten hørte hans dør gå op, og så savnede han adskilligt i hans hus, saks og kniv o. s. v. Han var så vis på, at bjærgfolkene havde taget det, og havde brug for det til at klæde lig eller lignende forretninger. Nogle nætter efter gik døren op og i igjen og så var sagerne komne tilbage. De...
Nede i noget, de kalder Nørreskoven, var der en mand, som i hans yngre år så Tulynghøj stå på fire pæle. Den gang gik drengene jo og passede kvæg, til de var store, og så havde bjærgfolkene bryllup, og den dreng nærmede sig højen, og han lærte at spille et stykke efter dem, for han kunde spille lidt på violin. Rasmus Mathisen, Ry.
Tre gamle mænd fra æ Nørreland her på egnen var desenteret fra herremændene. Det var Per Hus og Gamle-Jens på æ Knold og så gamle Jens Hol. Per Hus var så god til at fortælle. Karen Marie J ørgeusen, Darum.
Der har ligget eu borg imellem Balling og Krejbjærg ude i noget kjær, og det kommer mig for, at den hed Bilgrav. Her boede en herremand, og han kom i strid med en biskop, der havde boet i Balliug, for det han havde drevet hans hoveder ud i herremandens kjær. Det endte med, at biskoppen blev slået ihjel. Jakob Vammen, Båstrup.
Humle kirke bygget af en trold .... "Ti stille, min lille, i morgen kommer Lind-Find med herremandens hjærte og øjne, som du skal have at lege med." . . . "God dag, Lind-Find, nu er kirken jo snart færdig." sødinge skole.
I lang tid havde de ingen kirke i No, og det var en præst skyld i. Han var nemlig meget hengiven til kortspil, og hver gang han skulde kjøre til No, skulde han altid ind på Volbjærg og have sig et slag kort med herremanden der. Det tog ofte for lang tid, så han kom så sent til kirken, at folkene var gået hjem igjen; undertiden kom han ikke længere end...
En fattig kone kom til en rig herremands kone og bad hende om lidt i Guds navn. Ja, hun havde ikke noget at give hende, hun skulde pakke sig. Den fattige kone bad igjen om det, for hendes born de var s
En Herremands Frue på Julskov går igjen i Frueskoven. Hun siger med en klagende Kvindestemme: »Jeg fryser«. Han går igjen i Dastrup-Skoven og svarer med en grovere Stemme: »Gå så ned til Julskov Og varm dig.« Lærerens Kone, Svostrup. Kullerup S., Vindinge H.
Der er et Sted nede ved Palsgård imellem Gården og Kikholm, der kaldes Langkjær-Låge, og der er én manet ned. Det er en af de gamle Herremænd, og en af Præsterne i As satte ham ned. Der har stået en Pæl, og den sagde de, han var manet ned under. As S., Bjærge H. Ane Johansen, Overby Mark.
