Når katten vasker sig over uret, så får vi regn. Når den river og kradser i et træ, så river den ned til regnvejr. Kastbjærg. Ane N., Karen Marie Rasmussen.
Den, der ikke kan lade være at blinke med øjnene, når man vifter med banden frem og tilbage forved dem, er bange for sin fader og moder. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00410
Når man hikker, så snakker de om én på store steder, hvor deres svin har ædt deres kokkepige. Eller . . . hvor de mangler en hønsehyrde. p. Pedersen, K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00350
Kukken skal rejse, når den ser den forste høstak.
da.etk.JAT_01_0_01463
Man må ikke lade en bund blive more end ti år gammel, ti for hvert år den lever længere, tager den et år fra mandens levetid. Karen Marie Rasmussen, P. K. M.
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
da.etk.JAH_04_0_00427
Spiser man julebrød kyndelmisse morgen, skal man ikke blive hugormebidt det år. P. K. Madsen.
da.etk.JAH_04_0_00423
Det var mølleren i Lindegårds molle, Mandrup hed han (den samme, der ejede Cyprianus), som en aften skød en af bjærgfolkene med en sølvknap. Da han kom ind igjen, spurgte konen ham efter, hvad det var, han havde skudt. Det var den sorte hund, sagde han; han vilde ikke sige hende det. De siger, at da han havde skudt den, kom alle de andre bjærgfolk...
Den kommission, der var sendt ud for at sælge ryttergodset, rejste fra by til by for at holde auktion over det. Kegjeringcn gjorde alt. hvad den kunde, for at bønderne nu kunde blive selvejere, men de kunde jo ikke forbyde herremændene at byde med. Gehejmeråd Holstein på Langesø havde udset sig tre byer, som han vilde kjøbe, nemlig Korup, Trøjstrup og...
En mand i Hedegård i Tise, der hed Kræn Pedersen, vilde levere sådan noget dårligt tiendekorn ti i Jungetgård; han vilde jo slippe det det nemmeste han kunde. Herremanden på gården havde solgt tiendekornet fra Tise til en anden, og da nu Kræn Pedersen møder hos denne mand med det, får han det kasseret. Så kjører han lige om på g'ården med det. Da han nu...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Om den slette Wolmer Lykke på Grinderslev Kloster hørte jeg forleden denne Historie: Hans Lig stod i åben Begravelse under en af Kirkehvælvingerne, hvor alle havde Adgang til det. En Dag gik da en Karl fra Gården, der sagtens havde hørt om alle Bondeplagerens Bedrifter, ind i Rummet til Liget, løftede Kistelåget op og gav Herremandens Lig et Ørefigen, så...
Norden og østen for Sofiendal, der oppe efter, hvor Gammelgård nu ligger og i Nærheden af den Sø, de kalte Pittesoen, men som nu er udtørret, har der ligget en Gård, som kaldtes Gravold, og der skal være Rester at se af den endnu. Den Gård har efter gammel Snak været ejet af denher Ranild Jonsøn, vi nok har hørt om. Ved den søndre Side af Mos Sø lå...
I gamle Dage gik der Svin i Skoven. Så blev Asdal Mand, der hed Karl Pølse, og Odden Mand uens om deres Svin, og der var ét af dem, de begge vilde tilegne sig. Til sidst kom de til at skjændes og var endog så vidt, at de var ved at trække Kårderne til hinanden, for i gamle Dage gik Herremændene med Kårder. Men så var der en klog Mand henne ved dem, og...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare...
Der var to Herremænd, den ene boede på Drenderup og den anden på Fovslet. Han på Drenderup var en ung Bidder, og han elskede Tovelille på Fovslet og bejlede til hende. Men Drenderup var så lille i Forhold til Fovslet, at Faderen ikke vilde tillade det. Så en Nat drog Adelbrandt på Drenderup med nogle Svende hen til Fovslet og brød ind i det Kammer, hvor...
Det var grueligt, som Herremændene var til at plage deres Bønder i ældre Tid, og så snart en Bondemand han mødte Greven Sehestedt-Juel på Hellestrup, så skulde han af Vejen, selv om den var bred nok til at kjøre til Side på. En Dag kommer en Bondemand kj ørende hen ad Vejen, og han nåer en Mandsperson, der spørger, om han kunde komme op at kjøre. Ja, det...
Herskabet på Kjeldkjær fik dem en Søn, og det var nok den første. Der blev da sådan Glæde over det, for det var jo Stamherren til Kjeldkjær, der nu var født. Så skulde der jo være et stort Barselgilde, og alle Egnens Herremænd blev jo budt med. Manden på Engelsholm var naturligvis også med, og han vilde da give en Faddergave, der skulde være sådan, at...
Det hændte sig en Gang, at en Herremand jagede på dette Bjærg, på hvilket ligger en stor Sten besynderligen, som kaldes Tyvestenen, og er samme Sten slet på den ene Side ned til Jorden. På denne Sten hængde de Tyve på i gamle Dage1), og er endnu ) Her står i Marginen: Fjelkinge Fole. Pæle til Syne over (!) på Stenen i Rev(n)erne, som de havde slaget ned...
Karlen og pigen fra Krænsgàrd i Mejlby i Stadil skulde en gang gjøre hovarbejde til Søndervang i Stadil. De skulde hente hø, og så var de tidlig på veje om morgenen og havde sat hestene på græs lidt fra gården. Som de nu stod begge der ude ved hestene, så de en fin befordring komme kjørende, forspændt med seks heste. Så siger karlen: "Det var da en...
