Der skal en gang være bleven spået, at herregården Villestrup tilligemed en mils omkreds skal synke en juleaften. Man siger også, at den forrige ejer af gården blev her aldrig en juleaften, men man véd jo derfor ikke, af hvilken grund han rejste bOrt. j. kr. jensen, borup.
Store-Havkrog imellem Vester-Hassing og Gandrup har været en herregård. Der var fiskeparker sønden for gården, og de er til syne endnu. Der boede en oberstløjtnant Styrke, og han har bygget sakristiet her ved kirken til en begravelse for sig. Hans sabel og sporer har hængt inde i kirken. søres krist. andersen, hækken, v."hassing.
I Redsted sogn findes en herregård, Sindbjærggård kaldet, hviken vel før anno 1660 er gjort til en sædegård, da nogle af de bedste gårde i byen blev lagt øde, og deres markejord lagt Under hovedgården, hvorpå velbårne jomfru Anne Sehested ved min ankomst her til *steden holdt tjenestefolk og selv siden residerede der og døde. Af en præsteindb.
da.etk.DS_03_0_01402
To søstre ejede en herregård, men den ældste beboede den, for hun var jo stamherre. Den yngste var ikke gift, og så forlangte hun af søsteren at få et stykke jord til havejord. Det nægtede hun, og så kjøbte den yngste Havrum og byggede sig der et slot. Derefter skrev hun til søsteren, at nu havde hun fået Haverum. kristen skovgård, kakvhave.
Udi Sandagerby vesten for den nordeste gård findes en holm, hvorpå haver stået en herregård, og kjendes gravene endnu der omkring, men hvem der haver boet på, kan man ikke vide. Men holmen kaldes endnu Tules holm. Kunde vel være muligt, at hr. Tule Vogn sønners slægt, haver boet derpå. Præsteindb. O. Worm.
I Oksvang har ligget en gammel herregård. Pladsen, hvor den har stået, kan endnu kjendes, og der findes en del murbrokker, men forøvrigt ved man intet at fortælle herom. hans kristensen madsen, saderup.
Nørholm har ligget omme på Knopholm. En kan nok se, der har været grave om den, men de er så tæt ved hinanden, te der kun kan have stået ét tårn. Det har været en meget pjaltet herregård, forend etatsråden fik den, for ejeren boede her ikke. Den blev flyttet af frygt for vandflod. frederik og niels horsbøl, torstrup.
Da Elling kirke skulde bygges, var beboerne samlede tiere gange for at bestemme pladsen, men de kunde ikke blive enige. Beboerne nør vilde have haft den i Nietstrup. Omsider blev de enige om at binde tre væddere sammen, én for hver herregård i sognet Bannerslund, Lerbæk og Ellinggård og så lade dem gå. De lagde sig og fandtes næste morgen, hvor...
I Ullits har i fordums tid været en herregård, hvorpå der boede en adelig frue, som lod Ullits kirke bygge. Da var der nemlig ingen kirke i Ullits, hvis beboere derfor søgte til Fovlum kirke. Som nu denne frue en gang vilde kjøre til kirke i Fovlum, blev hendes heste sky for en sten, der lå ved vejen, vognen væltede og fruen kom slemt til skade. Da...
På He/nsvig prækestol står Julernes våben og følgende indskrift: "Christiernus Jullus 1592." Han har boet på Donslundgård, som nu kun er en almindelig bondegård, men af den gamle herregård er der endnu spor. Da man for nogle år siden grov et hul til en kjælder, fandt man så meget som en tønde læsket kalk. p. jensen, hejnsv1g.
Fregnegård, som fordum haver været en herregård, men nu cr kongens vorriedbo, menes at have sit navn af en kjæmpe, som hed Fregne, hvilken skulle være begraven osten fra gården på udmarken, og ligger den nordost fra kirken. ibsker. Præsteindb. til O. W.
På herregården Rydhave, Ryde, var der for omtrent halvtreds år siden blandt andre daglejere også én, som hed Soren Hyldgård. En aften kom han hjem og var helt fortumlet i hovedet. Hans kone vilde have at vide, hvad han fejlede, men han vilde ikke sige hende det. Nogen tid efter skete det, at en halvtosset mand, Niels Kojborg, døde ude på marken, og nu...
Osten for Tis so løber landevejen fra Soro til Kahuidborg. På den anden side af vejen ligger den gamle herregård Scebggård, og mellem dennes have og vejen er der et lille, dybt vand, der kaldes Bliden. Gamle folk fortafler, at når vandet i Bliden stiger så hojt, at det går over landevejen og lober sammen med Tis sø, så skal verden forgå. H. Petersen,...
Herregårdene Norgård og Astrup i Salling er byggede på en lindorm, den ene på hovedet, og den anden på halen. Der skal komme den tid, da lindormen trækker haleu til sig, og da falder den ene gård. Samtidig skal den spy ild op i den anden gård, og så skal den forgå. En karl på Testrup hojskole.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
