Oppe i Kragelund levede for mange Tider siden en Kone, de kaldte den onde Margrete Skomager. Værre Kvind kunde der ikke gå på Jorden. Hun kaldte Herredsfogden en Kjæltring og Præsten en Meneder. Så slæbte Bymændene hende ud til Revsel Sande, og her manede Præsten hende ned under en stor, bred Sten. Hver Gang, nogen stikker sin Stok ned ved Stenen, siger...
Anders Hvas var en rigtig udspekuleret Jyde og boede, om jeg husker rigtig, i Hinge. Han var næsten altid i konflikt med øvrigheden, ti han var både tyv og kjæltring og godt inde i begge fag. Herredsfogden, som hed Kofod, kjendte ham godt, og de havde idelig forretninger at afgjøre. En dag han sad pa tyvebænken (anklagebænken) på herredskontoret, og...
Kristen Degn sagde om herredsfogden, at det var den ringeste mand, der havde været i hans hus, for ellers gav fremmede folk hans børn 4 skilling, men han gav dem ingen ting, og så kunde han heller ikke mulktere ham for brændevinssalg. Thomas Søgård. Katrup.
da.etk.JAH_06_0_00152
Der har været en herregård i Silkeborg. Her har en gang boet en herredsfoged. Der har også boet én i Løvlund. Tingstedet har vist været i Løvlund. kristen Mikkelsen, eikjær, grene.
da.etk.DS_03_0_01683
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Hver halve gård i Guldager gav en halv skjæppe byg årlig til herredsfogden i Sæby, det kaldte vi dommerbyg. Den gang boede vi osten for lov og ret, nu boer vi sønden for. Mogens Kristensen, Guldager.
da.etk.JAT_05_0_00197
Der var auktion over en gård. Så var der en mand til stede med en pengekat om livet, og han bød rask. Til sidst blev der nogen stilstand. Så siger herredsfogden: Hvor blev manden af med katten? En gammel mand svarer: De ka sådé væær, en wa mjaws. Ja, hvad vil det sige? De vel sæjj, te dæ war engen kiilenger -ene. Morten Hansen, Østbæk.
da.etk.JAH_06_0_00525
Herredsfogden i Vilsted, han hed Westenholz, men de kaldte ham Majoren, han vilde en gang hen at exercere Maren Hånning. Så løber der en bitte mus over vejen, og med det samme var hestene løbsk og tabte både vogn og herredsfoged. Niels Kr. Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DS_07_0_00164
Ovre i Tvingstrup spøgte en gammel herredsfoged, der havde gjort meget ondt i sine dage. Han gik som en lille grå mand. En aften var degnen der omme i besøg. De sad nu og snakkede om dether spøgeri, og så siger degnen, at han var ikke bange for den grå mand. Men da han vilde gå hjem om aftenen og kom uden for gården, så kom den grå mand og tog i ham og...
da.etk.DS_05_0_00519
Herredsfoged Hvas i Bælum gjorde megen uret, alle folk var overbeviste om, at han spøgte, da han var død. Der var også meget spektakel i gården. Da hans lig blev ført til kirkegården, fløj der en stor sort fugl oven over hans kiste hele vejen. Jens Gudesen, Siem.
da.etk.DS_04_0_01201
Der har boet en herredsfoged sønden for Amhede, og der skal gå en stor hund ved nattetid fra hans bopæl og til Amhede. egtved.
da.etk.DS_03_0_01684
Der skal have været et nonnekloster i Udtoft. I Løvlund mølle har der været en herredsfoged. ellen marie iversdatter, grindsted.
da.etk.DS_03_0_00990
I en vis by skulde herredsfogden modes med nogle bønder. Men de kom ikke til tiden, og herredsfogden, der var kommen, blev noget utålmodig. Da de kom, råbte han: Hvem skal vente?" Da svarede en: Det skal den. der kommer forst". Kjøbenhoved.
da.etk.JAH_06_0_00554
Der boede en herredsfoged i Tønning, Tistrup, han fik sig en ny karl ved skiftetid. Men han passede ikke om grød til næder om aftenen, og han siger til pigen, om han kunde ikke få et stykke smørrebrød, for grød var noget, han ikke passede om. Ja, hun skulde så ind og høre om det. Så kommer herredsfogden i døren og siger: "Kan du inte spise grød?" ...
da.etk.JAH_03_0_00469
Der var en Mestertyv i He, der hed Kræn Toft. Han kjørte omkring og stjal. Et Sted skrev han på Porten: »Vi er tolv i Komplot, og det gik os godt.« De kunde aldrig overbevise ham, og Herredsfogden var ræd for ham. He S., Hind H. Lærer Agerskov, Lem.
da.etk.DSnr_04_0_01008
Der boede en konge i Hostrup, han kaldtes kong Ho, men ban bavde ikke større rådighed, end en herredsfoged har nu om tider. Så byggede han Hobro bro, for før den tid var der kun et færgested over åen. Samme konge ejede seks gårde, der lå en fjerdingvej fra Hobro i det østerste af bymarken, de kaldte dem Kirkegårdene, for der lå en kirke ved dem. Så vilde...
da.etk.DS_04_0_00003
Oldtidens tingsted skal have været i Grunip. Der er en gammel vej fra Hassing af op gjennem Hassing hede ad Grurup til, og den kaldes Tingvejen. Siden flyttedes tinget til Visby og endelig til Vestervig. Der boede en gang en herredsfoged i Gammelby i en gård, der endnu kaldes Tinggården. lars peter eriksen, hassing.
da.etk.DS_03_0_01656
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. Men, siger Knud, a har ellers selv døbt barnet. Så, siger præsten, hvordan bar De...
