189 datasets found
Danish Keywords: herredsfoged Place of Narration: Engesvang Moselund
“Fanden fra Vandel” var en kort tid sognefoged. En gang var han kjorende til Vejle og havde hans kone med sig. Så havde hun taget en høne med, som hun vilde forære herredsfogden. Inden de nu kommer til siseboden, siger Erik til hende- “Du kan putte den ind under dit forklæde”, og det gjorde hun så. Da de nu kommer derhen, kommer betjentene ud af boden,...
Et par halvgamle folk i Bælum havde forgrebet sig og stjålet et får. De blev overbevist, og herredsfogden — Selmer hed han. og en galsindet karl var han — holdt forhør over dem og afsagde dommen, der lød på, at manden skulde have 25 stokkeprygl, og en husmand i byen blev betalt for at tildele ham dem. Konen skulde have en fåreklokke bunden om halsen og...
da.etk.JAT_05_0_00198
En bondemand var indstævnet for retten, fordi han havde kaldt en sognefoged “en æsel”. Da han så havde betalt den idømte bøde, siger han til herredsfogden: “Mo a så alder sæj æsel te såwnfåwden?” — “Nej!” — “Jammen må a så sæj såwnfåwed te en æsel?” Ja, det måtte han da nok, om det kunde hjælpe noget. Så gik han hen og gav sognefogden hånden med de ord:...
Der boede en mand i Hørning, der hed Povl, han var noget tårkele. Hans kone lå meget syg, og så en tirsdag, han var tagen til Skanderborg, gik han ind til herredsfogden og sagde: „A kommer og vil mælde min kones dodsfald". — „Hvornår dode hun?" — „Ja, hun er ikke død endnu, men hun er meget syg. De kan godt skrive hende død, for hun er nok dod, når a...
De rakkere, der var så villele, at de kunde få et hus at bo i om vinteren, de kaldtes de store rakkere. Den gang der blev jagt pa rakkerne, fangedes slet ingen her i kommunen, for de havde fået et nys om det i forvejen, og de vilde ikke fanges i Herredsfoged Jantzens jurisdiktion. Derfor strømmede de herfra, inden dagen kom. Andeis Kristian. Vesterbølle.
På Rammegård boede en mand, som hed Høeg. Han brugte ofte at give folk en kindhest og så smide en tidalerseddel til dem. Han var en gang af en eller anden grund bleven vred på herredsfogden i Lemvig. Så spurgte han ham en dag, hvad det kunde komme til at koste, når man gav en mand en ørefigen. “10 daler”, lød svaret. Høeg langede ham så i det samme to...
Vi havde ingen doktor eller herredsfoged eller apotheker nærmere end i Skanderborg. Det var da ikke enhver syg, der fik doktor. Der var en, de kaldte StoreSidsel, hun gik til Bording by (o: Vesterbording), der var en præst, han var som læge, og der hentede hun råd ved ham. Men det kunde ikke hjælpe at komme til ham, når hun ikke var med. Hun gik mange...
da.etk.JAH_05_0_00207
Kancelliråd Holsteen kom ned til pigerne om aftenen og sagde: “I morgen skal I tidlig op og lave kaffe til mig. Jeg skal ud at kjøre med de Satans kontrollører”. Så da han var gået ind igjen, skyndte pigerne sig ud til karlene, og de kom hver på en hest og ud i byerne for at lade folk det vide. En gang han var ude med dem, kom de til at kjore bag efter...
da.etk.JAH_05_0_00167
En greve på Frisenborg eller Lindenborg slog hans avlskarl ihjel og kastede ham ind under en hest, for det skulde hedde sig, at den havde slået ham ihjel. Men i det samme var andenkarlen kommen til og havde set det. Blodet lob af ham, og han var da ikke helt død. Da nu greven sagde, at hesten havde slået ham, fik han, der lå under hesten, dog så meget...
da.etk.JAH_02_0_00258
Det gjaldt jo blot om at få tiden dreven hen ved hovarbejdet og få det til at se ud, som der endda vår bestilt en bitte krumme. Men de vilde jo også straffe dem for dovenskab og efterladenhed. Der var tyvehuller nede på Lerkenfeldt, som de blev satte i. Herredsfogdens gård var fri for hoveri. Præstegårdens mark og så én gård til var også fri. En gård...
Gamle Knud i Forballum og Niels Andersen og så Karl, de havde været til Tønder Marked og var nu på Hjemvejen, og de havde en Plag bunden bag efter Vognen. Da de kom så til Harris i Brede Sogn, så begyndte Vognen at slingre så meget forskrækkelig, og de troede da, de havde vælt. Så begynder Knud at sige: »Holdt, holdt, æ Plag er pinnede kommen under æ...
Norden for de to Stavlund-Gårde i en Dal i Heden er en grøn Tue, hvorunder to Mennesker ligger begravede. De fandtes en Morgen liggende døde i en Vogn, og intet kunde opdages om, hvordan de var komne der. Der blev endda sendt Anmældelse til Herredsfogden i Holstebro, men han gjorde ikke noget ved det. Haderup S., Ginding H.
Min Moder havde været ovre hos Herredsfogden i Løve Herred, der boede i Vinde-Helsinge, at betale nogle Penge, og da hun så gik hjem i Mørkningen, så ser hun noget som en sort Puddelhund komme i Møde med hende. Da den kom lige forved hende, rejste den sig på to og gik ligesom et Menneske. Hun hilste Godaften, og så gav den en sær hul Lyd fra sig. Da den...
I nærheden af Svendborg boede en gang en fæl heks. Da hendes mand døde, og herredsfogden kom på skifteforretning, spurgte han hende, hvad hun hed, men det vilde hun ikke sige ham. Da han blev ved at trænge ind på hende, at hun skulde sige, hvad hun hed, svarede hun til sidst: »Jeg hedder Liggas, din frænde, kys mig højt op i min ende!« Efter den tid hed...
Et sted her ovre i Handest havde de været nede i Vindblæs ved den kloge kone for at søge råd i sygdomstilfælde. Da de kom hjem, havde de kastet recepten hen. Da pigen sad ude om aftenen og malkede, kom der et stykke papir flyvende i spanden, og det var recepten. Hun havde ikke været med der nede, så det var sært nok, at den kom til hende. En gang kom der...
da.etk.DS_06_0_00886
Her ude i Sigsgård boede en herredsfoged, der hed Klavs Nissen. Manden i Kjællingbjærggård, som hed Deden, havde en datter derfra. Så døde herredsfogden og gik igjen. Når svigersønnen var henne i besøg på Sigsgård, som skete ikke så sjælden, kunde de sidde der inde om aftenen og høre én komme kjørende, og de kunde høre koblerne rasle, men når de så kom...
Der fandtes en hest ude i en dal i marken vesten for Kåstrup by med saddel på, og den havde tilhørt en rig horkræmmer, men ham selv vidste ingen hvor var bleven af. For nogle år siden sank bryggersgulvet ned et sted i byen, hvor det gamle våningshus var blevet stående, men selve gården flyttet ud og der så kommet nye folk. De blev forskrækkede, grov ned...
Der ligger en sig her lige ved gården, derhedder Stenhøjsig, og en høj lige vesten her for hedder Stenhøj. Der i den sig skal have ligget en gård, der hed Stenhøjgård, og manden der heàStenhøjbonde. Han havde korn, når andre folk ikke havde, sådan som f. eks. hen ved hostens tid, og han sagde endda, han havde ikke andet, end hvad han samlede uden for...
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Præsten hr. Gede blev kaldt til en husmand, der hed Thomas Klode og boede nede under Moselund bakker, for at berette ham. Flan var så sær underlig. Så såre præsten lukkede døren op, sagde han til sig selv: »Nå, sådan står det til her.« Så gik han ind og tog en bog med sig. Karlen, der kjørte for ham, så det og sagde, at det vai en bred bog. Så gik han...
da.etk.DS_06_0_00206