Kristen Degn sagde om herredsfogden, at det var den ringeste mand, der havde været i hans hus, for ellers gav fremmede folk hans børn 4 skilling, men han gav dem ingen ting, og så kunde han heller ikke mulktere ham for brændevinssalg. Thomas Søgård. Katrup.
da.etk.JAH_06_0_00152
Der har været en herregård i Silkeborg. Her har en gang boet en herredsfoged. Der har også boet én i Løvlund. Tingstedet har vist været i Løvlund. kristen Mikkelsen, eikjær, grene.
da.etk.DS_03_0_01683
Hver halve gård i Guldager gav en halv skjæppe byg årlig til herredsfogden i Sæby, det kaldte vi dommerbyg. Den gang boede vi osten for lov og ret, nu boer vi sønden for. Mogens Kristensen, Guldager.
da.etk.JAT_05_0_00197
Der var auktion over en gård. Så var der en mand til stede med en pengekat om livet, og han bød rask. Til sidst blev der nogen stilstand. Så siger herredsfogden: Hvor blev manden af med katten? En gammel mand svarer: De ka sådé væær, en wa mjaws. Ja, hvad vil det sige? De vel sæjj, te dæ war engen kiilenger -ene. Morten Hansen, Østbæk.
da.etk.JAH_06_0_00525
Herredsfogden i Vilsted, han hed Westenholz, men de kaldte ham Majoren, han vilde en gang hen at exercere Maren Hånning. Så løber der en bitte mus over vejen, og med det samme var hestene løbsk og tabte både vogn og herredsfoged. Niels Kr. Jensen, Fredbjærg.
da.etk.DS_07_0_00164
Ovre i Tvingstrup spøgte en gammel herredsfoged, der havde gjort meget ondt i sine dage. Han gik som en lille grå mand. En aften var degnen der omme i besøg. De sad nu og snakkede om dether spøgeri, og så siger degnen, at han var ikke bange for den grå mand. Men da han vilde gå hjem om aftenen og kom uden for gården, så kom den grå mand og tog i ham og...
da.etk.DS_05_0_00519
Herredsfoged Hvas i Bælum gjorde megen uret, alle folk var overbeviste om, at han spøgte, da han var død. Der var også meget spektakel i gården. Da hans lig blev ført til kirkegården, fløj der en stor sort fugl oven over hans kiste hele vejen. Jens Gudesen, Siem.
da.etk.DS_04_0_01201
Der har boet en herredsfoged sønden for Amhede, og der skal gå en stor hund ved nattetid fra hans bopæl og til Amhede. egtved.
da.etk.DS_03_0_01684
Der skal have været et nonnekloster i Udtoft. I Løvlund mølle har der været en herredsfoged. ellen marie iversdatter, grindsted.
da.etk.DS_03_0_00990
I en vis by skulde herredsfogden modes med nogle bønder. Men de kom ikke til tiden, og herredsfogden, der var kommen, blev noget utålmodig. Da de kom, råbte han: Hvem skal vente?" Da svarede en: Det skal den. der kommer forst". Kjøbenhoved.
da.etk.JAH_06_0_00554
Der boede en herredsfoged i Tønning, Tistrup, han fik sig en ny karl ved skiftetid. Men han passede ikke om grød til næder om aftenen, og han siger til pigen, om han kunde ikke få et stykke smørrebrød, for grød var noget, han ikke passede om. Ja, hun skulde så ind og høre om det. Så kommer herredsfogden i døren og siger: "Kan du inte spise grød?" ...
da.etk.JAH_03_0_00469
Der var en Mestertyv i He, der hed Kræn Toft. Han kjørte omkring og stjal. Et Sted skrev han på Porten: »Vi er tolv i Komplot, og det gik os godt.« De kunde aldrig overbevise ham, og Herredsfogden var ræd for ham. He S., Hind H. Lærer Agerskov, Lem.
da.etk.DSnr_04_0_01008
Der boede en konge i Hostrup, han kaldtes kong Ho, men ban bavde ikke større rådighed, end en herredsfoged har nu om tider. Så byggede han Hobro bro, for før den tid var der kun et færgested over åen. Samme konge ejede seks gårde, der lå en fjerdingvej fra Hobro i det østerste af bymarken, de kaldte dem Kirkegårdene, for der lå en kirke ved dem. Så vilde...
da.etk.DS_04_0_00003
Oldtidens tingsted skal have været i Grunip. Der er en gammel vej fra Hassing af op gjennem Hassing hede ad Grurup til, og den kaldes Tingvejen. Siden flyttedes tinget til Visby og endelig til Vestervig. Der boede en gang en herredsfoged i Gammelby i en gård, der endnu kaldes Tinggården. lars peter eriksen, hassing.
da.etk.DS_03_0_01656
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
