97 datasets found
Danish Keywords: herred Place of Narration: Ørritslev Fye
Mine Sogne ligger i Mols Herred, hvor der er et Tingsted, kaldet Mols Herreds, i Ulstrup By ved Æbeltoft. Byfogden udi samme Æbeltoft er tillige Herreds-Dommer. B. w. Glerup, Knebel. Feldballe S., Djurslands Sønder H.
da.etk.DSnr_03_0_01055
Hr. Peder Jakobsen i Lyngby boede forst på Fævejle, men blev siden befalet at skulle bo i Lyngby præstegård. Han var den første provst i herredet. Lyngby liber daticus. Hr. P. J. 1534—1564.
da.etk.DS_04_0_00983
På Brandlund har boet en Herreds- og Delefoged, de la Mare, og der står en Sten over ham på Skjærup Kirkegård. Skjærup S., Holmans H. Simon Gade, Skjærup.
da.etk.DSnr_04_0_00662
Holrnans Herreds Tingsted har været på Tingskov Mark, og Galgehøjen har været på Kragelundgårds Vestermark, en 1200 Alen vest for Gården, som ligger tæt inde ved Børkop By. Det er Matr. No. 4, men Tingskov har jo et andet Matr. No. Den er sløjfet af min Fader, men han fandt aldeles intet i den. Gaverslund S., Holmans H. Sognefoged N. P. Sørensen, Børkop.
Der skal være en Løngang fra Børglum Munkekloster, Vrejlev Nonnekloster og fra Voergård Munkekloster til Hundslund Kloster (Dronninglund). På Voergård er Nedgangen ved den østre Lade, og flere har været der nede og et Stykke inde, men turde ikke komme længere ind. Somme siger, at denne Løngang ikke går længere end til Voer Kirke. Overlærer Muller,...
Der er en gydei Hem by, der endnu kaldes Skibsgyden. Det mæ være fra cien tid, der var sejlads hertil. De gamle fortalte, at der har været sejlads her fra byen og ned til Kåsdammen, som er en 600 alen her oster på, og derfra ned til Kjellerup å, derefter langs med dalstrøget mellem Onsild og Gjerlev herreder ud i Mariager fjord. mettr marif. olesdatter,...
Hvem, denne bog stjæl, er en tyv, i gallen skal han lade sit liv, når han får løben al verden omkring, så skal han hænge ved Hald herreds ting. Lime. Peder Frandsen. Egen hand. Skidtfued. Skidtfued er et skjældsord. Dette var skrevet med en anden hånd bag efter.
Medens Hing Herreds Ting i Olddagene holdtes under åben Himmel, blev det holdt her på en Odde ved Fjorden, som endnu kaldes Ting Odde. Endog medens Iver Enevoldsen i Plovsgård på Holmsland var Herredsfoged (fra 1662 til 1669), skal dette være sket. Holmsland Ny S., Hind H. p. M. Nødskov.
Ry Tinghus lå oppe i Ry Skov tæt ved Ry Mølle. Det var Tingsted for Tyrsting—Vrads Herreder. Det var gammelt svært Egetømmer i det Hus. Søren Kristian Kræmmer, Elmgård. Ry S., Tyrsting H.
De gamle har fortalt, at da Mårslet kirke skulde bygges, skulde den have været lagt på Langballe mark ved en bæk, som kaldes Kappelbækken den dag i dag. Der må jo have været et kapel. Der er en hel masse murbrokker at se på stedet endnu. Jeg har selv set dem, det er lige ved Hads herreds landevej, der går til Århus . . . revet ned om natten . . . lade to...
Provst Kamph i Skive var meget magelig af sig og havde ingen lyst til at komme til Resen at præke. Han gik så en morgenrunde ud i haven at se på vejret, og når det var lidt koldt eller blæsende, så råbte han til karlen: „Jens, det er ikke godt vejr i dag, tag en hest og rid op til Resen kirke og levér dem en præken". Den samme provst Kamph stod en gang...
da.etk.JAH_06_0_00914
Toldforvalter Jahnsen fra Skanderborg havde nøje fortegnelse over alle kræmmerne i hele herredet i hans lommebog, og så vidt a kjendte krørumerne, havde han dem hveren. Ved nogle navne havde han en prik, ved andre to. En prik foran navnet betod, at kræmmeren gjemte sit kram til oster fra hans hjem, og prik bagved betod, at det var til vester. Ved én fra...
da.etk.JAH_05_0_00188
Grove havde det største Areal i Haderup Sogn. Den havde 375 Tønder Land, og Gedhus er kun en Parcel, som er kommen fra den Gård. Den har i sin Tid gjort Hove til Lergrav i Avlum, og Vejen derover kaldes den Dag i Dag Hovvejen. Den går over Karl Klavsens Mark og så ud over den vilde Hede ad Hallundbæk til. Men et Stykke af den er nu flyt, for den søndre...
da.etk.DSnr_03_0_01106
Der er en Vej, der kaldes Prindsens Vej, og der fortælles, at en Prinds skal have bekostet den anlagt for at komme ud til Stubbergård og se Herligheden der. Den går ud fra Stendalsgård og så ad Gindeskov, derefter over Nedre-Feldborg Hede om ad Skovridergården, derefter ud til Sonder-Mølle i Sevel og endelig til Stubbergård. Den går i helt lige Retning...
Justitsråd Fjelstrup på Sindinggård og så Boserup på Stubberupgård var gode Venner og kom meget sammen i Besøg. Når de så kjørte over til hinanden, faldt deres Vej jo over Simmelkjær og Feldborg, men da der det Par Steder var for sumpet på Vejen, og Vand i Bunden, så de ikke godt kunde komme over, kostede de to store Stenkister at kjøre over på, men de...
Ebbe Detlefsens Bedstefader fra Leksgård i Karlum var med til at tage Galgen ned, som stod i Galgepoldene mellem Leksgård og S.-Lygum, og på samme Sted var Ebbes Fader senere med til at sætte Stenen, hvorpå der på den ene Side står: Kjær Herreds Bettersted og på den anden Side: Richtstætte der Kårharde. Da de gravede Stenen ned, fandt de Menneskeben af...
da.etk.DSnr_03_0_01074
I den gamle Harresø Kro har en Gang boet en Herredsfoged, og der var også et Tinghus, som lå oppe på en høj Bakke et lille Stykke op nord for Kroen. Der holdt han Ting, og den Bakke kaldes endnu efter det Tingbakken. Der siges, at vi i klart Vejr kan se 18 Kirker, når vi står oppe på Pynten. En halvanden Fjerdingvej norden for Tingbakken findes...
Almuen her i Vendsyssel og i Han Herred kjender Uens og Juens .Jægere svarende til Sjællandsfarernes Kong Valdemars Jagt. Uens er Han Herreds Mål. (H. J. Lyngbys Saml.) N. C. Chr.
da.etk.DSnr_02_C_00001
Der er et stort Vad, som de kalder Fusvad, det er der, hvor Hjelmslev og Ning og Framlev Herreder støder sammen, og har i gammel Tid været et meget befærdet Vad i Adslev Sogn. Min Faders Bedstemoder gik der nede ved Åen som Hjordetøs og passede Køer, og hun traf nogle Småfolk, som gik og puslede der nede ved Vadet, og talte med dem. De havde røde Luer...
da.etk.DSnr_01_0_00063
På Illerup mark op efter Hemstok har ligget en gård der kaldtes Hjelmslev, og efter den hor hele herredet navn, for det skal være midtpunktet i det. Manden på den gård hed Hjelm. Der er ingen gård nu, men kun en kjelde. Til den gård kom en søndag eftermiddag en pottemand kjørende. Folkene var gåede til kirke. Han får lov at blive der og får hans bæster...
da.etk.DS_04_0_01518