Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Når en pige fejer gulv, må hun ikke feje gulvskarnet ind til dørtærskelen, så bliver hun ikke gift med en ungkarl. Jens Esbensen, Akkerup.
På bryllupsdagen, når bruden er på vej til kirken, må hun ikke se tilbage, så vil alt gå tilbage for hende i hendes ægtestand. Jens Esbensen.
Nær det sidste læs korn er hjort ind, skal porten hurtig lukkes, ellers bliver der ingen kviekalve eller gimmerlam fodt der i gården i det kommende år. Jens Esbensen.
Der var en mand, der stjal et par heste ovre på Pyen, men var ikke nået ret langt med dem, før han mærkede, at der var nogle på spor efter ham. Hau red så alt hvad hestene kunde løbe ud over Laugeøre, som forbinder Helnæs med Fyen, til han nåede Boyarden på Helnæs. Han red hen til vinduerne og råbte ind til manden, som var gået i seng, at han var en...
En gang for mange, mange år tilbage, sejlede der et skib oppe ved Islands kyst. Skibsfolkene der ombord så da tre mørke skikkelser komme farende hen over dem og op mod det ildsprudende bjærg Hekla. Da skibet nogen tid efter kom tilbage til sin hjemstavn, spurgtes det, at dersteds var der dod tre højtstående herrer på samme tid, som synet blev set fra...
På en mark i Skallebjccrg, Hårby sogn, er der en høj, som kaldes Kokhøj, og da der i den skulde ligge en skat begravet, var der en gang nogle, som vilde finde den. De grov så længe, til de stødte på en kiste, på hvis ene ende der stød en kok. Som de nu havde fået fat på kisten og vilde til at trække den op, kom de til at se op efter Højrup by, der ligger...
Nord for Døstrup Kirke står en stor Sten, som en Kjæmpe skal have kastet herover i den Hensigt at ville ramme Tårnet. Dostrup S., Tønder Nørre A. Margrete Hansen, Døstrup.
Imellem Hersom og Hærup er en bakke, som kaldes Ulvbakken. Herover går en sti, som det skal være farligt at færdes ad ved nattetid, da der kommer en mandlig skikkelse og hænger sig på ryggen af den, som færdes der. pens. lærer christensen, lem.
En af de gamle herrer på Nislevgård havde eftergivet en fattig smed mange penge, og han blev så glad herover, at han lovede at følge herren både i livet og døden. Herren døde kort efter, og kom så til smeden for at bede ham følge med, og det måtte han. Otterup kirkedør spraug op af sig selv for dem, men smeden fik dog herren til at gå foraf ind, og så...
Amtskontoret var en gang på Højris, og derfra flyttedes det til Tisted. Den, der havde været amtmand her ovre, han gik så igjen og spøgte på amtskontoret i Tisted. En præst fra Tisted kom herover på Mors for at mane ham, og det skete i Flade bakker. Da de var kommen over, skulde rorkarlene blive tilbage, men vilde alligevel følge med . . . Da de roede...
Også skal der være gået en rig og fornem kone fra nabobyen Ølsby til Strukstiup kirke. Hun besøgte da en fornem familie, som ejede en gård Ibyen, og førte altid en lille hund med sig, som hun holdt meget af. Men nu traf det sig en gang, at denne hund blev bidt af en anden i Strukstrup, og herover blev hun så vred, at hun lod opbygge en kirke i sin egen...
En gammel kone her på Endelave lod til at interessere sig meget for mig og min familie. Når jeg kom rejsende herover, satte jeg da mit tøj ind til hende. En dag siger hun: Goddag, hr. Hoc, hvordan har De det, og hvordan lever De? Jo tak, Stine, jeg har det meget godt. I da Gud ske lov. Hvordan har så Deres familie det? A tak, jævn skidt. ...
En mand og en kone havde flere børn, både drenge og piger. xYlle pigerne var velskabte i alle måder, men drengene var døvstumme. Forældrene var meget fortvivlede herover, og omsider gik manden til præsten og forklarede ham, at han troede, det var en Guds straf, at hans sønner sådan allesammen var døv stumme, fordi han som barn havde skåret tungen af alle...
En gang strandede et skib ved Vesterstranden, og skipperen anordnede med Palle-Lars i Nørhalne. at han skulde føre skibet op på land. P.-L. satte strikker og tov på skibet og førte det op; men da skipperen så dette, vilde han ikke stå ved sin akkord. Herover blev P.-L. så vred, at han om natten skar strikkerne over, ng skibet gik i søen igjen. 9698 ved...
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
På Ørby Mark ud mod Havet ligger en Gravhøj, og oven på Hojen findes fem store Sten satte op med én som Overligger. På den øverste Side af denne Sten er der fem Mærker som af en uhyre Menneskehånd, og der fortælles, at en Kjæmpe på Refsnæs har kastet den herover. Opt. af Mikkel Sørensen. Trancbjærg S., Samsø.
En herrerånd havde en dreng, der kunde hekse. Så var det en dag, da herremanden var ude at harve, at hans heste blev sky og skinnede med harven. Han klagede sig jammerlig herover, men drengen mumlede et par ord, og hestene stod da, som de var naglede til stedet. Herremanden blev meget glad, men spurgte nu drengen, om ban også kunde få alie de andre...
En kjælling havde en mand, som blev sømand, men han blev hende utro. Herover blev hun så forbitret, at hun kastede en dynge jord efter skibet, og derved blev Livø. nik. chr.
Efter at solen er gået ned, må man ikke fløjte, så fløjter man den Onde til sig. Jens Esbensen. A. Bindesbøl.
da.etk.DS_06_0_00357
