Min kones moders faster var bleven syg, og konerne i nabolaget mente alle, at det var, fordi en heks havde forhekset hende; men de antog, at dersom der blev hentet jord fra kirkegården ved nattetide, og denne jord blev lagt på hende, så vilde hun komme sig igjen. Men hvem skulde hente denne jord? Én af dem tilbød sig da, det var en anden af min kones...
Voldborg nat skulde kreaturerne trækkes ind, for den nat red heksene. Th. Jensen.
Når man delte fisk efter garotrækningen, lod man en fisk blive i båden. Th. J.
Den fisker, som skyllede sin båd, skilte sig ved fisken. Th. J.
Gamle Rasmus fortæller: En aften, mens jeg boede i OstbirJi, kom der en omvandrende skjærsliber til mig og bad mig om husly om natten. Denne mand kunde rigtig nok mere end sit Fadervor, men det var da heller intet under, ti han var i besiddelse af Cyprianus. Han tilbød at sælge mig bogen og at lære mig at forstå den, men jeg indvendte, at han først måtte...
I Nørreby var det meget slemt på en gård med spøgeri. Der var især meget bulder af bjælker og tømmer om natten. En aften, konen var ene hjemme, kom én ind og begyndte at klæde sig af. "Kommer du nu," sagde hun, hun tænkte, det var manden, der kom hjem, men så var der ingen alligevel. En aften sad man og spiste nadver, så hørtes et rabalder ude i...
I Himmelbjærg-egnen bruger man endnu ved jordefærd at bære den døde en gang rundt om graven, før han puttes ned, for at han ikke skal gå igjen. T. j.
Vest for Vrads ved vejen til Bredlund er en lang dal, kaldet Tingdalen, der har sit navn af, at her i gammel tid har stået et tinghus (!) Noget sydligere derfor ved gården Torup ligger Galgehøjen. De gamle fortæller, at i deres ungdom var der flere stykker træ af galgen endnu på højen, som ingen havde turdet tage af frygt for de hængtes ånder, som...
Det vand, hvori smeden hærder jærnet, er nyttigt til mange ting. Således må han, hvis han vil beholde sit syn til enden, bade øjnene jævnlig deri, og efterkommer derved det gamle ord: Håd æ smej et hans lud, så gik snæe hans øwn ud. Th. J.
Folk vil fortælle, at der skal ligge en meget stor skat begravet i Skovsbjærg lige vest for Ry, men den bevogtes ved trolddom, hvilken ingen kan løse, med mindre han kan forstå en sten på Sø rider-Vissing kirkegård, der i en ulæselig skrift giver oplysning herom. th. j.
På et vist sted i åen mellem Emborg og Ry mølle ser fiskerne tit et lys brænde oven på vandet. De gamle fortæller, at en skat her skal være nedsænket i krigens tid. Efter sagnet skal det være en kiste helt fuld af penge. th. jensen.
Ry var i gi. tid en kjøbstad, og endnu findes her det store og lille torv og andet, som minder om kjøbstaden. Sagnet siger, at kirkens (st. Sørens) tårn, som mod al sædvane vendte mod øst, havde et så højt spir, at det ved sit fald slog et barn ihjel, i et kjær osten for kirkegården, som efter denne begivenhed kaldes Bamekjæret. Forresten skal selve st....
St. Sørens kilde var en af de berømmeligste helligkilder i landet. Man fortæller om st. Søren, at han var en bonde fra Ry og gik en dag og pløjede på sin mark, da han pludselig følte en indskydelse fra Gud, lod ploven stå og vandrede syd på til Køln. Her slog han sig til den gejstlige stand og blev til sidst biskop, og som sådan døde han der. Men kilden...
Nederst i Ry kirke står opstillet to ligsten, der før har ligget i Øm klosterkirke. Den nordligste er over en biskop Svend fra Århus, om hvem man fortæller, at da han en gang var i havsnød, lovede han, at hvis han måtte komme levende i land, vilde han anlægge et kloster til Guds ære, og dette skal være oprindelsen til det bekjendte Øm kloster, der i...
Det var, mens jeg tjente for træskokarl i den gård lige over for sognefogdens i Ry, at jeg en aften, som min husbonde lige var kommen fra Horsens, så døden komme ind i kakkelstuen. Den lignede et skelet af et menneske og gik hen og omfavnede manden, uden at han mærkede det. Jeg sagde ingen ting, men et par dage efter blev han syg, og så døde han kort tid...
da.etk.DS_02_H_00230
Højene ved Ry var propfulde af bjærgfolk, men da Ry kirke fik en klokke, kunde de ikke blive der længere, men drog uordpå til Alliny å, som de ikke selv kunde hjælpe sig over, hvorfor de råbte til færgemanden: "Ferri øwer, ferri øwer!" De havde nok dermed at bestille i flere dage, og endskjøndt de ingen kunde se i bådene, vidste de godt, at bjærgfolkene...
Vest for Himmelbjærg i skoven ligger Limbjærg, og i gården, der har navn af bjærget, havde de for en del år siden næsten alle deres børn forbyttede. Der skal på én gang have været 6, 7 skiftinger, alle små drenge med store hoveder, i det hele taget nogle sære børn; snakke kunde de ikke, og dode alle inden konfirmationen. En kone fra By påstår, at det er...
For mange år siden gav en dreng fra Ry sig i bekjendtskab med bjærgfolkene i Galgehøj øst for byen, men han blev også sådan til sidst, at det var ham umuligt at være fra dem, sådan havde de forgjort ham. Th. Jensen.
da.etk.DS_01_0_00944
I Nbrreskoven lidt fra Ry molle er en høj, hvor det ikke skal være rart at komme forbi om aftenen for bjærgfolk. En aften kom en spillemand der forbi, da bjærgfolkene havde dands og lystighed. Forbavset over dette uvante syn tænkte han på at komme derfra snarest mulig, men ligesom fastholdtes af deres fortryllende musik. En af melodierne kunde han huske,...
