En gammel kone her på Endelave lod til at interessere sig meget for mig og min familie. Når jeg kom rejsende herover, satte jeg da mit tøj ind til hende. En dag siger hun: Goddag, hr. Hoc, hvordan har De det, og hvordan lever De? Jo tak, Stine, jeg har det meget godt. I da Gud ske lov. Hvordan har så Deres familie det? A tak, jævn skidt. ...
En mand og en kone havde flere børn, både drenge og piger. xYlle pigerne var velskabte i alle måder, men drengene var døvstumme. Forældrene var meget fortvivlede herover, og omsider gik manden til præsten og forklarede ham, at han troede, det var en Guds straf, at hans sønner sådan allesammen var døv stumme, fordi han som barn havde skåret tungen af alle...
En gang strandede et skib ved Vesterstranden, og skipperen anordnede med Palle-Lars i Nørhalne. at han skulde føre skibet op på land. P.-L. satte strikker og tov på skibet og førte det op; men da skipperen så dette, vilde han ikke stå ved sin akkord. Herover blev P.-L. så vred, at han om natten skar strikkerne over, ng skibet gik i søen igjen. 9698 ved...
En mand kjorte til gilde for sin kvinde. Under vejs råbte hun jævnlig: "Kors. hvor jeg skal æde. hvis jeg kommer til gilde." Da de var komne lige ved porten al gildesgården. sagde hun det endnu en gang, men da blev manden sa fortrydelig herover, at han sagde: "Dersom du ikke er sikker på det endnu, så skal du aldrig komme der," hvorpå han vendte vognen...
På Ørby Mark ud mod Havet ligger en Gravhøj, og oven på Hojen findes fem store Sten satte op med én som Overligger. På den øverste Side af denne Sten er der fem Mærker som af en uhyre Menneskehånd, og der fortælles, at en Kjæmpe på Refsnæs har kastet den herover. Opt. af Mikkel Sørensen. Trancbjærg S., Samsø.
En herrerånd havde en dreng, der kunde hekse. Så var det en dag, da herremanden var ude at harve, at hans heste blev sky og skinnede med harven. Han klagede sig jammerlig herover, men drengen mumlede et par ord, og hestene stod da, som de var naglede til stedet. Herremanden blev meget glad, men spurgte nu drengen, om ban også kunde få alie de andre...
En kjælling havde en mand, som blev sømand, men han blev hende utro. Herover blev hun så forbitret, at hun kastede en dynge jord efter skibet, og derved blev Livø. nik. chr.
Gamle Jokum var ovre fra Als og tog tit herover til syge Folk og Kreaturer. I en af Gårdene, hvor han en Gang var, havde de et Par store røde Heste, og så siger Jokum, idet han står og ser på den ene: »Den Hest der lever ikke ret længe.« »Da er der ingen Dødsfagter at se på den,« siger de, det kunde de ikke vide. Ja, så går han hen og plukker nogle Hår...
En Kjæmpe ved Navn Rune havde en smuk Kone, og hende fattede en anden Kjæmpe, som hed Balder, Kjærlighed til; han havde nok også uanstændig Omgang med hende. Herover blev Rune vred og udfordrede Balder til en Tvekamp på Tunø. Her fældede Rune Balder, og han blev begravet i en Høj på den vestlige Side af Tunø, som kaldes Balders Høj. Mikkel Sørensen....
Et Par Folk havde flere Børn, både Drenge og Piger. Alle Pigerne var velskabte i alle Måder, men alle Drengene var døvstumme. Forældrene var herover meget fortvivlede, og omsider gik Manden til Præsten og bekjendte for ham, at han troede, det var en Straf fra Gud, fordi han som Dreng havde skåret Tungen af alle de små Fugleunger, han havde fundet. Mikkel...
N°tr pastor Vieths folk til julehøjtiden lavede til i kjøkkenet, hørte de tit om aftenen slag på en dør, som vendte fra stegerset ud til kirkegården. Når folkene klagede sig for præsten herover, sagde han altid: "Det er noget, der har været fra gammel tid, det skal I ikke agte." Men en gang tik han en karl, som vilde vide, hvad sligt var. Han slog døren...
Alle folkene i Rostrup døde ud, da der var pest. Så fik herremanden en mand langt nede fra 8B norden her til, oghan hed Per Mogensen. Sådan er det blevet ved at skifte i de sidste 200 år med Mogens Pedersen og Peder Mogensen. I fald der var flere sønner, var den ældste jo stamherre og skulde have gården ligesom nede på Engelsholm. Der er endnu en Peder...
Den første beboer her på Lundø var en kone, der boede på Kjælderbakke, sådan kaldes et sted her ude norden for byen og på den østre side af landet. Der har været et bitte grønt sted med kampesten og røde mursten på den plet, hvor hendes hus har stået. Hun skal være kommen ovre fra Hejlskov. Der boede hun på en stor bakke, de kalder Lindbjærg. Hun fandt...
En karl, der tjente i en gård i Lindeskov ved Orbæk, led meget af mareridt. Han klagede herover til en mand, der gav ham det råd, at han skulde stoppe hver revne og utæthed i sit kammer og der efter bore et hul i doren, lave en tap dertil og beholde den hos sig. Når han så mærkede mareD, skulde han springe op og sætte proppen i hullet. Næste aften, han...
En gang havde Kristen Madsen i Vejlby (Middelfart) givet en stodder natteleje på høslyden. Der blev sat sødgrød ud til nis, men da han kom og vilde spise dem, havde stoddermanden taget dem og lagt «noget andet* i potten. Herover blev nis vred og endevendte hele slyden for at finde og få fingre i stodderen. Da folk kom og gik til kirke, kunde de næsten...
I Dagbjcerg Dås har der jo boet bjærgfolk. En gang havde bjærgkouen tabt siu nogle, og folk horte, hvordan hun gik og jamrede sig over tabet af den. En mand, som pløjede i nærheden, fandt en ualmindelig stor nogle, som han aldrig havde set mage til. Han tog den op og hængte den på ploven, men som han kort efter havde fjæinet sig lidt, var noglen...
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Lykke på Kjolskt ejede skoven her. Men de stjal fra ham, og det var endogså gårdfolk, skjøndt de havde torvejord nok. De hev ned af grenene og tog toppen, og så blev træerne jo spolerede. Somme kunde endogså kjore herover med vogne og tage en slant. Når a kom om morgenen i dagningen og vilde til Sundby, kunde a møde en otte, ti ovre fra Horsens, der bar...
En Bornholmer, som var i tugthuset, havde en gang gjemt noget kjød, som var blevet tilovers fra middagsmaden; men da han siden kom og lukkede skabet op for at tage sit kjød ud og spise det, så var der ikke noget; en af de andre fanger havde naturligvis stjålet det fra ham. Forundret og harmfuld herover udbrod han: Nå, hær e måssen skarn hær åw! (Nå,...
