Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
Et føløg gik ude om natten tæt sønden for Brændhusetoft sådan kaldes en løkke, hvorpå der nok er brændt et hus det hører til Hovslund. Den havde en jærnhilde på begge forben. Så kommer der en ulv og vil tage føllet. Den vilde forbæjj (o: frelse) det og fik hilden over ulvens hals og holdt den sådan nede. Ulven gnavede kjodet helt af benene, men den...
En aften ved vintertid vandrede en mand fra Norby i Løjt til Løgum, og der var sne på og hard vinter. Lav han kom o]) på Strygthjcerge, da kommer der en ulv og begynder at tude, og den kom ham stadig nærmere. Han var ikke glad ved den, men til alt hold havde han et fyrtøj vod sig og gav sig så til at slå ild, og dermed skrækkede han Den . J. Markorsen, Gj.
Pæ vor toftbanke ned til ver nabos stod en kalv i tøjr, og den lod de stå ude om natten, de tænkte ikke, der var nogen fare for den, da den stod så nær ved huse. Men om morgenen, de kom op, havde ulvene alligevel taget livet af den og ædt noget af den. Sonden byen havde ulven bidt et ungnød en nat og så dræjet norden byen på Krapulbl og bidt et andet et...
Kirsten Jenses boede i min fødegård og fik aftægt fra den i et halvt hundrede år. Hendes mand dode. da hun var 25 år, og så tog hendes broder gården an, for det var jo flove tider, og hun kunde ikke selv bestride den. Han drog så alle hendes fem børn øp. Det var i kontrakten, te hun skulde have en ko, og ban skulde skaffe hende en anden, når den dode. Sa...
For kartoflerne kom rigtig i brug her i byen, havde de ikke flere kartofler sat i min fodegård end to bede oppe i deres kaigård, ligesom når vi nu såer krøjt. Så kern den gamle kone, der fik aftægt fra garden, ind på gulvet og sagde til den ung'' kime: Nå Mæt. no hår æ væn åp å se din kapæter. Hun mente jo pateter og var nysgjerrig efter at se til dem....
Der blev nogle Børn fra Hovslund væk en Aften. De havde hørt sådan skjøn Musik, og de gik efter det og blev dandset ihjel. Kirstine Hejsel, Gjenner.
Landevejen fra Åbenrå går over Kallesdal. Stedet kaldes Gjenner hale. I ældre tid var her ingen bro, men et vadested, hvor folk kunde kjore over, men til visse tider var der meget vand. Her var skarns folk i ældre tid. En rejsende havde eu huud med sig, og han måtte flygte fra vognen, men de fik fat på ham ogslog ham ihjel. Hunden holdt sig hele tiden...
I fjendetid var de rømt her af byen allesammen så nær som en kone, der var frugtsommelig, hun kunde ingen steder komme. Men hun havde alligevel sådan skjult sig, at hun kunde se, når der ingen var, og kunde så gå hjem til ildstedet og slukke ilden. For fjenderne tændte jo ild både i lo og lade og gik i seng med støvler og sporer på. De brød sig ikke om,...
Der kom skarns folk efter en frue, som var kjørende i en karet. Hun flygtede ud i en mose, kjørte ned der og blev borte med karet og samt. Stedet hedder endnu æ Fruepøt og er imellem Gjenner og Løgum sønden for vejen. jes markorsen, gjenner.
Den første gang a kom gjeunem Myrhbj, det er henved 60 år siden, da var der kun én skorsten i hele byen, der gik oven ud. Kristen Nielsen, Vilsted.
En mand, der en aften kom om ved Troldhbj på Sminge grund, så der henved en snes ryttere, der red rundt omkring højen. S. P. Jensen, Vole.
Der er en Bro over Skallebæk ikke langt fra Fiskholm, og her går en Hund uden Hoved hver Aften henved Midnatstid. En Mand kom gående over Broen, og så var Hunden der og blev ved at følge ham. Han vendte sig om og slog til Hunden med sin Kjæp, men så stod den op på de bageste Ben og grinede ad ham. Så gik han stille hjem og var helt forskrækket, men...
da.etk.DSnr_05_0_00057
På Stavns Mark ved Vejen til Nordby ligger to små Stenhøje, den ene dog lidt mindre end den anden, og i en Afstand fra hinanden af henved 100 Alen. Her fortælles at ligge en Kjæmpe begravet med Hovedet i den større og Benene i den mindre Høj. Han vilde vade fra Jylland til Samsø, men druknede, uagtet han var så stor, og drev i Land der. Pastor...
Da Svindinge præstegård for henved hundrede ar siden brændte, og hele byen stod i fare, blev der sendt bud til Tarup efter eu klog kone, som kuude dølge ild. Men hun var så gammel, at hun kuude ikke gå vejeu, som er eu god mil. Hun red da derhen, og da hun kom til brandstedet, blev der givet folk den ordre, at de skulde gjøre plads for hende. Hun red da...
Henved 1000 alen nordost for Nørre-Bolle og en 600 alen sydost for Dronninggård har ligget to gårde, der hed VesterSolholt. Der er endnu to gårde, som hedder Solholt og ligger øst for Dronninggård, de har så vel udgjort Øster-Solholt. Disse to nedlagte gårde er vist blevne øde samtidig med Nørre-Bolle. For få år siden pløjedes brostenene op der på...
I Ammeshoj \ Vedersø måtte der aldrig blive gravet, for så vilde gården Abjcerg brænde. For en snes år siden ejedes den af en mand, der hed Niels Mølgård. Han lod sine karle jævne lidt ud af hojen, men samme dag henved aftenstid såes der en sort fugl flyve fra hojen og ned over Abjærg, og morgenen efter brændte gården. Maren Bonde.
Den morgen, min moder døde, hørte min søster, der boede en mils vej derfra, en stemme ved vinduet, som sagde: »Kristine, nu er din moder død!» Så rejste hun sig op i sengen og sagde: «Ak, er hun nu død!» gav sig til at græde, kaldte på sin mand og sagde: «Nu er min moder død.» Så si od han op og gik ud for at lukke op. Men der var jo ingen. Han blev nu...
For henved hundrede år siden var der i Brande sogn en dreng og en pige, som vogtede nogle hoveder i nærheden af en høj. Da var det en morgen i tågevejr, at drengen så højen næsten helt overlagt med små klude i alle slags kulører. Han vilde tage dem, men pigen fik ham til at lade være. Imens dette foregik, lob hovederne deres vej. De fik nu travlt med at...
Den gamle Bertel Sørensen Langthjem er nu ved døden afgået, 74 år gi. Aldrig havde han lært noget båndværk, men arbejdede i alle metaller såvel som i træ og med udmærket kunstfærdighed. Især udmærkede han sig ved forfærdigelse af stueure. De er af kjendere ansete som udmærkede, skjønne nøjagtige og uopslidelige. Han selv sagde, at om hundrede år skulde...
