277 datasets found
Danish Keywords: henrette Place of Narration: Vejle
Jeg arbejdede sammen med en Stenhugger, der hed Hans Kristian i Urskov, og vi hug Sten på Landevejen. Så fortalte han mig blandt andet, at han havde set en Ligskare og kunde kjende Hestene og Kuskene og de fleste af Folkene. De gav Holdt, og så begyndte de at kjøre igjen. Kort efter døde en Mand i Jennum, han blev slået af en Hest og kom på Sygehuset her...
Mine Forældre boede jo her i Huset på Gammelhavn, og her er jeg født, men vi boede dog inde i Nabolejligheden den Gang. Så havde jeg en lille Søster, der var en lille livlig én og var helt rask. Da hører mine Forældre en Aften sådan et sært Spektakel inde i Stuen, og de kunde ikke begribe, hvad det var, der kunde gjøre det, for der var jo ingen Mennesker...
da.etk.DSnr_02_H_00357
Søren Jessens Kone i Søskov, der var syg og lå i Sengen, hørte en Dag, da hun var ene hjemme, at der var noget, der slæbte hen over Loftet, og der var også nogen, der snakkede deroppe. Hun kunde nu ikke forklare sig, hvad det egentlig var, men tre Måneder efter fik hun det at vide. Da druknede deres Tjenestedreng i en Mergelgrav. De kunde ikke finde hans...
Jeg tjente i en Gård på Hvejsel Mark, der hedder Anesminde, og Manden hed Johannes Pedersen. De havde et stort Stuehus. Så en Vintermorgen, jeg er kommen op, Klokken kunde vel være 6, da horer jeg sådan Firmen inde i Stuen og Skraslen med Papir og Lyd af Porselæn, så det var, ligesom noget blev pakket sammen derinde. Da tænkte jeg: »Det er endda tidlig,...
da.etk.DSnr_02_H_00338
Min Bedstefader var Snedker og lavede da selvfølgelig mange Ligkister. Han var altid tidlig oppe om Morgenen for at arbejde. En Morgen meget tidlig, længe før det blev lyst, så' en af dem, der lå i Sengen inde i Sovekammeret, det var vistnok min Bedstemoder, at han kom ind ad Døren fra Stuen af med en tændt Gransplind i Hånden og gik meget forsigtig hen...
Et Par Nætter før min Bedstefader døde, sad jeg oppe ved min Moder ved Halvtotiden, og jeg var den Gang ti År. Det var i Søgade i Ringsted, og min Fader var ikke hjemme, og vi sad og ventede efter, at han skulde komme hjem, da han skulde være til Stede, når Posten kom, fordi han skulde se efter, om der var Varer fra Udlandet, som skulde fortoldes, han...
da.etk.DSnr_02_H_00224
Det var i min bitte Barnetid — jeg var så lille den Gang, at jeg lige kan mindes det —, da stod min Moder en Aften silde og vaskede, for det hun var så optaget af Arbejde om Dagen. Hun stod netop og tænkte på, at hun skulde nok ind og have sig noget at spise, for hun kunde have en lille Styrkning behov nu, men det var snart knap, hun havde Tid til det,...
da.etk.DSnr_02_H_00222
En Nat hørte min Fader tydelig, at min Fætter Jens Rasmussen kom til Vinduet og sagde, at hans Fader var død. Det var dog ikke Virkelighed. Lyden gjentog sig flere Nætter, og nogle Morgener efter blev det virkeligt, da kom han og fortalte det. Thomasine Jonsen, Vejle.
Min Fader hed Jon Jensen og boede i Ravning Skov. En Nat, han og min Moder lå og sov, kom der én og bankede på Vinduet. Det var en Kvinderøst, der kaldte ham ved Navn, og hun sagde det helt tydelig, hun bad ham følge med, for hendes Mand lå i en Bæk i Nærheden og var druknet. Han rejste sig så og gik udenfor, men der var ingen. Otte Dage efter kom Røsten...
da.etk.DSnr_02_H_00204
En gammel Dame i Odense, der var gift med en Bager Ibsen, hun havde en Broder, der var Sømand og havde været på Rejse længe. Så fik de Brev, at de kunde vente ham hjem til den og den Tid. Så var det en Dag, de var ude at kjøre, hun og hendes Mand og nogle af Børnene. Med ét råbte en af dem: »Se, Moder, der kommer Onkel Albert.« Hun ser sig tilbage og ser...
En Familie i Odense kjørte en Dag en Tur ud ad Seden til. Konen sad på Vognen ved de andre, og da de nu kjørte hjemad, får hun med ét Øje på en Skikkelse, der kommer løbende henne på Marken. Hun råbte nu: »Se, der kommer min Broder, lad os holde og tage ham med!« Hun havde en Broder, der var Sømand, og han ventedes netop hjem i de Dage, så det kunde være...
Mens jeg efter mine Bedsteforældres Død boede i det Hus, som de havde efterladt mig, var jeg der kun om Dagen, da jeg ikke turde ligge ene om Natten. Jeg gik altså hver Aften ned til Knud Nielsens og lå der. Men en Aften blev jeg der oppe, da der skulde komme en Pige og ligge ved mig, hun vilde nemlig besøge mig. Det blev imidlertid sent, og jeg gik i...
Der boede en gammel Kone i Give tæt ved Kirken, hun hed Ingeborg og var synsk. Der gik to Veje sammen lige forbi hendes Dør, og der kunde hun da se Nytårsaften alle de Lig og Rryllupper, der skulde komme i Årets Løb, og hun kunde kjende hele Togene og derefter så beregne, hvem der skulde jordes eller giftes. Chr. Lissau, Vejle.
da.etk.DSnr_02_H_00120
Imens jeg var i Skrædderlære, sad jeg tit oppe om Aftenen til langt over Sengetid og syede, og min Mesters Broder, der også var i Lære, sad oppe ved mig. Det var for at tjene en Skilling, for når vi havde Ende på vor Dagsgjerning, arbejdede vi jo for os selv. Så en Aften hørte vi noget komme susende forbi Vinduerne, og det var endda stille Vejr, og vi...
Jeg tjente som Dreng på en Gård på Tørring Mark, og så stod jeg en Aftenstund i Mørkningen henne ved Vandtruget ude i Gården og vaskede mig. Da fløj der en Ugle hen foran Sovekammervinduet og gav et Par Hyl fra sig, og derefter fløj den igjen op over Gården. Et Par Dage efter døde et af Børnene, det lå om Morgenen og var død i Vuggen, og det var da...
Der tjente en stor Dreng i Kristen Mortensens Gård i Tørring, ja, han var vistnok konfirmeret, og han kunde nu se så meget. En Aften vilde han gå over i hans Seng i Karlekammeret, og da så' han en stor Hund, der kravlede langs hen med Møddingen. Stalddøren bestod af to Halvdøre, og da han nu kommer derhen og får Døren op, da er Hunden der og rejser sig...
En Frøken Pedersen skulde flytte til Egtved, og så skulde de kjøre med hende og hendes Sager ned gjennem Engelsholms Skov. Det blev Aften for dem, og da så' hun og Kusken, der sad på Vognen, et lille Lam, der kom skridende hen ad Vejen, men det forsvandt ved Udgangen af Skoven. De havde ingen Hund med dem, så det var ingen Hund. 1926. Skrædder H. C....
da.etk.DSnr_02_H_00015
Min Bedstemoder gav sig meget af med at sy Kapper for Folk med udsyede Mønstre på. Mønstrene tog hun efter Blomsterne på de frosne Vinduesruder. Det var tit udmærkede Mønstre for hende. Hun talte en Søndag i Sunds Kirke 21 Kapper, hun havde syet. En Kone kom ind hos os en Dag og så hende sy. Jeg var den Gang 6 År og hørte, hun sagde: »Det må du ikke...
Der var lidt Selskab en Aften hos en Skrædder Rademacher i Nyborg, han boede i Nærheden af Slottet. Da Gjæsterne gik hjem og var lidt oprømte og havde lidt Ganteri med hinanden, siger en af dem til en Postkjorers Kone, som var med i Laget, hvornår hun ventede sig, for hun var høj frugtsommelig. Hendes Mand tager Ordet og siger: »Vi mangler en Arm endnu,...
da.etk.DSnr_02_G_00112
En Kone havde bestemt sig til at Ville i Kirke Julemorgen, og så vågnede hun om Natten og vidste ikke, hvad Tid det var, men hun troede da, hun skulde af Sted, og gjorde sig færdig. Da hun kom til Kirken, var der Lys i den, og hun hørte Orgelspil. Så går hun ind, og kommer temmelig højt op i Kirken og sætter sig der i en af Stolene. Men da hun er kommen...
da.etk.DSnr_02_G_00098