For Svindsot brugte man i gammel Tid at tage almindeligt Rugmel, som de ellers bagte Brød af, og brunede det i en Pande, ligesom når de brændte Kaffebønner, og kogte det så som Grød, der da spistes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
For Svindsot er Rævelunge et udmærket Råd. Den afpresses og mases, så Saften kommer fra Trævlerne. Derefter bliver denne Saft blandet med Honning og Hyldebærsaft. Dette er Dybdals Råd. Han fik Apotekeren i Tarm til at lave det til, så de syge kunde få det at kjøbe der. Men det kunde ikke fås på Apoteket i Ringkjøbing. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
For slem Hoste og Svindsot har man brugt Følfodblade, som helst skal plukkes i Foråret og så tørres i Solen og da knuses, derefter kommes på Potten og koges som The, der da drikkes af den syge. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
En Salve til at lægge på bulne Fingre eller andre Steder, hvor der findes Bullenskab. Man tager 1 Del Surdej, 1 Del Tjære og 1 Del Honning og ælter sammen og smører det så på en ren Klud og lægger på. Det er et stærkt Trækmiddel og skal snart trække al Materien ud. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Kvinder, som giver Die og får bulne Bryster, skal lave en tynd Salve af fint afskrabet Hyldebark, der blandes sammen med lidt søde Fløde og så kommes i en Potte, der sættes over Ilden, og så gives et Opkog under god Omrøring. Denne Salve bruges så som almindeligt Omslag på Brystet. Asmussen, Mølholm, Vejle, 1917.
Hjemme i Assendrup boede en Væver, der var gift med en Svensker. Hun fortalte, at hjemme i Sverige brugte de, når et Barn led af Skjæve, at putte det igjennem et Træ, der var vogset sådan, at der var dannet en Åbning i det, som Barnet kunde komme igjennem. Det skulde nok hjælpe. Der kan en Gang imellem findes et sådant Træ, der er groet med en Kløft i...
Kræmmerstenen lå ved Vejen fra Over-Isen til Gludsted, omtr. 100 Alen neden for Foden af Gludsted Langbanke, og efter hvad der er fortali for mig, skal den have fået Navn efter en Kræmmer, der var efterstræbt af en Rover, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra ham, så satte han sig der på Stenen og foregav for Røveren, da han kom til ham, at han...
Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstå, at han var den underordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gånsager, og...
Vintersbølle Fredsskov findes øst for Vordingborg, og inde i den findes et gammelt Tingsted. Midt på den Plads findes en stor, flad Sten med en Hulning, der ser ud som Aftryk af en Hestehov. Folk har om denne fortalt, at når Kong Valdemar var i Sydsjælland at holde Dom, da holdt han der til Hest ved den Sten, og Hesten satte så sit ene Ben op i Stenen....
A tjente et Sted nede i Sønderjylland, hvor der også var en Andenkarl, og han fortalte mig for fuldt og fast, at hans Fader havde været med til at grave en Skat ud. Der havde brændt Lys på Stedet, og så var de komne i Tanker om at tage den. De indgjærdede den Runding, hvori de vilde arbejde, med Pæle og Ris, og det var jo en Overenskomst, at de ikke...
Der ligger efter Fortælling en Krigskasse begravet i Havet uden for Bolk, den er bleven smidt over Bord en Gang i gammel Tid. Den kan endnu sees i stille Vejr på Havbunden. Der har været flere Krigsskibe der og haft Kjættinger om den, for at få den op, der har været nogle Dykkere til at lægge dem om, men alle springer de. når Folkene vil trække den op...
da.etk.DSnr_03_0_01365
I Svansø i Sønderjylland var der en Mark (vistnok i Dænischenhagen Sogn), hvorpå der godt kunde avles Korn, men når den lå hen i Græsmark, kunde ingen Kreaturer stilles derpå om Natten. Manden kunde ikke forstå, hvordan det kunde gå til; men så havde han to Karle, og de kom i Tanker om tilligemed ham at gå ud og sidde Vagt ved Kreaturerne om Aftenen for...
Oppe ved Mejsling Skov, der forhen har gået helt ned til Byen, lå for en 50 År siden en meget stor Sten ved et Dige, som gik igjennem Skoven og kaldtes Mårskjellet. På den Sten var der Aftryk af en Hånd, og efter Sagnet skal en Trold fra Bræsi en have smidt den efter Starup Kirke, men havde ikke nået langt nok. I1 nder den Sten skal der have været en...
Ovre i Fløvstrup i Peder Daniels Gård kunde de stå i Vinduerne og se Lys brænde ovre på Slotsbanken ved Højgård. Den er lige norden for det nuværende Højgård. Der blev også gravet der, men ingen fik lige godt opdaget, hvem der havde gjort det. Men Meningen var jo, at Skatten kom over til Peder Daniels Gård, for der blev sådan Rigdom i den Gård. De har...
Djævlekløften imellem Ulvehave og Munkebjærg er et helt nyt Navn. I ældre Tid kaldtes den dybe Slugt Malenes Pissehul (Pishwål), og der siges, at den fremkom ved, at et Kvindfolk, der hed Malene, som kom gående der, blev trængende til at pisse og så satte sig der. Der fortælles også, at hun hver Nytårsaften går derned Og vender hendes Særk. Karen Marie...
På den Del af Sofie-Amaliegårds Mark, som tidligere har tilhørt Estrupgården i Søby Sogn, fandtes en nu udtørret Mose, kaldet Kjelds Mose. Den skal have fået sit Navn af, at en Hyrdedreng i Estrup ved Navn Kjeld en Gang havde tændt Skalfyyr (o: Blus) i Mosen, hvorved der gik Ild i Tørvejorden, og den brændte i flere Uger. På Kortet over Estrup Mark fra...
Vejen gjennem Skårupgårds Skov i Todbjærg Sogn er påfaldende bred. Grunden skal efter Sigende være den, at Bønderne nord fra her plejede at bede, når de kjørte til og fra Århus. De kunde holde her i to lange Rækker, og da der alligevel skulde være fri Færdsel, måtte Vejen blive temmelig bred på det Strøg.
En halvanden Fjerdingvej sydøst for Sommersted boede i min Barndom en Mand, der kaldtes Mads Tingsted, et Navn, som han havde fået efter Stedet, for hans Formand havde også Tingsted-Navnet. Huset kaldtes nemlig Tingsted. Lærer Holm, Søndermarksskolen, Vejle. Sommersted S., Haderslev Øster A.
Skvolkjær har været en Bondegård, der i Regelen beboedes af Birkeskrivere og Folk af lignende Stilling. Den lå i Hornslet Sogn og meget nær ved Bosenholm. I Matrikelen for 1664 kaldes den en Halvgård og er ansat til Hartkorn 6 Td. 6 Skpr. 2% Fdk. Den forsvandt i forrige Århundrede. Begtrup, i sit Manuskript »Kalvø Amts Beskrivelse,« siger, at den for...
En lille halv Mil ost for Sommersted er der en Bro over Nips Å. som kaldes Slæævad. Særlig ved den sondre Side af Broen er en Hede. og når Lyngen bliver brændt af, sees gamle Agerfurer. Her skal have stået en By, som har haft samme Navn. Ikke ret langt derfra er et Vadested over en Bæk, som kaldes Snærpe. Der skal også have været nogle Beboelser, men nu...
