Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
I Lundgård ved Tjørring har Karlen der en Gang dræbt en af Gårdens Piger. Mange påstår at have set en hovedløs Mand ride omkring Gården om Natten. Meddelt mig af V. Baden Nielsen i Herning. Tjørring S., Hammerum H. Kommunelærer Juul, Kjøbenhavn.
Når en Kone på Refsnæs holder Kirkegang med sit Barn, skal de over Dørtærskelen træde over Ild, idet de går ud af Huset. F. Larsen, S. Gr.
da.etk.DSnr_01_0_00716
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
A havde en gammelfader der var ude at gå, han var vist i Hjørring, og det blev sent om natten, inden han på tilbagevejen kom om ved Helium kirke. Så ser han én, der lægger hans arme på kirkegårdslågen. "Hvem der?" siger han. "Studenten Hammer." - Hvad der stod til nag? - Om han vilde gå op til Kræn Mcldgård i Røggelhede i Hellevad sogn og sige til ham,...
da.etk.DS_05_0_00830
Man får natild, når man lader sit undertøj hænge ude, til duggen er falden. S. Hansen, Skjold.
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
På en gård i Odder up er der sådan en rumsteren på oftet med alle ting på et bestemt sted og en bestemt tid ; men kun hvem der er fodt på højtidsaftener kan se, hvad det er, og de siger, at det er nogle ganske små vætter. F. L. Grundtvig.
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Der boede en mand lige sydvest for Hviclbjærg kirke, og hans køer blev malkede om natten. Så kom han jo i tanker om at ville have det undersøgt, hvem det var, og han render da ud en nat i hans indreklæder. Da sad der også én og malkede. Han spørger den nu om, hvem det er. Det er den sølle An' Dynbo, svarer det. Men efter gammel snak var det nu ikke...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
I Åbenrå Sønderskov tæt ved Farvers Mølle står en stor gammel Eg med en Plade på, hvorpå står anført, at en Skovrider her er bleven skudt af en Krybskytte. Han havde i længere Tid drevet Krybskytteri, og Skovrideren havde Mistanke til ham, men han kunde aldrig træffe ham. Han havde en kort Bøsse, som han kunde skrue fra hinanden og gjemme, så den ikke...
I det sydvestre Hjørne af Gram Slot i den gamle Fløj var dei' to Fangehuller, og der har siddet en Masse i. Sådan sad der også en Kone, hun havde myrdet hendes Barn af og blev halshugget mellem Gram By og Gram. Der lå en Høj, som kaldtes æ Kløvethøj, men nu er den kjørt væk, og der bliver pløjet over den. På den Høj blev hun henrettet, og hendes Hoved...
Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
Lige sydvest for Kjøng Højskole på den anden Side af Landevejen findes en Bakke, som kaldes Degnebakken, fordi en Degn her skal være bleven henrettet. Samme Bakke har nemlig forhen været Rettersted, og den sidste, som her er bleven henrettet, havde forsøgt på at skyde sine Forældre, men fik ikke Held af det. Moderen anklagede ham, og han blev dømt til at...
Der var en Maler på Fyen, der hed Boje, han var både Røver og Morder, og så lavede han falske Femdalersedler. Som Maler var han dygtig, og flere Steder lavede han smukke Blomsterprydelser i Folks Huse langs Loft og på Vægge, men omsider fik Politiet fat i ham. Han var i Kompagni med Anders Pranger, og de gik eller kjørte omkring og stjal både hist og...
Der boede et Par Folk, som kaldtes de gamle Holmefolk i et Hus ude på Nørrcby Plolme, der kaldtes Holmehuset, for det var det eneste, som den Gang fandtes der, nu er der jo mange. Konen hun hed Birte, og de havde jo en Del Skillinger. Så var der en Mand, der hed Hans Rasmussen, han boede henne ved Nørre-Esterbølle Bjærg, og hans Kone hed Karen. Hun fik...
