708 datasets found
Danish Keywords: henrette Place of Narration: København
Der boede en Mand henne ved noget, de kalder Tamhyww (Tam Hoje), de kaldte ham æ Kok, og hans Kone hed Birte. De kom i Tanker om at forgive deres Aftægtskone, og hun blev jo begravet som andre Mennesker. Så kom der en ridende forbi Kirken en Aften, og da råbte der en Stemme til ham: te Døden var kommen, men Tiden var ikke kommen, og det var jo...
da.etk.DSnr_04_0_00806
Der var en Skovfoged i Lysbro, der hed Gustaves. Han var en Svensker, der var rømmet hjemme fra, og så giftede han sig her og havde også Bom. Men i Sverrig havde han også været gift, og Konen der ovre fra kom og opsogte ham her, og hun havde hendes to Dotre med sig. Så bildte han hende ind, at han havde sådan en dejlig Ejendom her inde i Sønderskoven ved...
da.etk.DSnr_04_0_00773
Heksen boede i Søvind og hed Ane Klemmens. Når de kom kjørende med et læs ejærdsel, og hun kom forbi, kunde de vælte med det, eller deres bæster kunde dø, når hun fik dem at se, og kort sagt, hvad uheld der skete, det fik hun skyld for. Hun kom en dag ind i Jørgen Mortensens gård at tigge mælk, og da var Ane Povline Holch der til stede, hun var en...
da.etk.DS_07_0_01416
Nedre-Jersdal i Bevtoft'sogn skjæres igjennem af en stor å. Her var i ældre tid poststation i kroen, og posten, der kom kjørende fra Ribe, skiftede heste der. En gang var der så stor en oversvømmelse fra åen, te det stod over bele egnen, ogbestenegik i til livet. Vognen blev vælt, og kusken råbte om hjælp. Kromanden kom så til og skar hammelrebene over,...
da.etk.DS_04_0_01611
Ryumgårds skov er en levning af en umådelig stor skovstrækning, der strakte sig over flere bymarker, og der var således en stor skov imellem Avnkg og Nimtoft. I gamle dage gik GrenåNimtoft landevej sydligere og gik da gjennem den skov og over en engstrækning, hvor der var lagt en vase. I den skov huserede en roverbande, og man påviser endnu i skoven det...
Man må ikke fortælle på fastende hjærte, hvad man har drømt, så går det i opfyldelse, og er det noget ondt, er det jo slemt. Jetsmark. C. Grove, Johan Skjoldb.
da.etk.JAT_03_0_01385
Når en saks falder og bliver stående på spidserne, kan man vente (mange) fremmede. F. L. Gr., A. L. Flid og dovenskab.
da.etk.JAT_03_0_01205
At mode en ung mand eller et læs møg giver lykke på rejsen. C. A. Th., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01098
Taber man, idet man spiller kort, er det godt at vende sig med sin stol helt omkring en gang. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00990
Når man holder en klavse garn for en anden, idet den vindes, skal man tilsidst passe at rive en lille ende af det, da man ellers vender lykken fra den, der holder garnet. Lærer Søe, Gudum, H. V. B.
da.etk.JAT_03_0_00979
Den pige, som samler mango æsker, bliver gammel jomfru. J. A. JenseD, Balle, H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00625
Årerne på bagsiden af hånden angiver forbogstaverne til den kones navn, man skal have. 454 og 455. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00455
Den, der ikke kan lade være at blinke med øjnene, når man vifter med banden frem og tilbage forved dem, er bange for sin fader og moder. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00410
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00289
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
da.etk.JAT_02_0_00255
Til 6. Havebrug og arter”. Der vokser en bbunst på marken, som hedder blåhat. Den sidder på en hnj stilk, og når man drejer denne om, så længe man kan. sa snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling, og da Bynger man: Volle, Volle, vend dig om og se en fugl. der flyver, F. L Or., S. Høgsbro.
Lige så mange tågedage vi har før jul, lige så mango rygedage skal vi have efter jul. Chr. Weiss, C. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00936
Når det fryser Peders stols nat (22. febr.), sa vil det fryse 30 nætter efter. Uglbølle. C. Grove, Th. J.
da.etk.JAT_01_0_00636
Om mandagen må man ikke tage en knappenål op af gulvet, ti da kan man vente sig en ulykke, rj. Br., H.V.R.
da.etk.JAT_01_0_00532
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: “Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver”. S. Høgsbro, F. L. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00212