Også en tidstavle: 1807 kom Engelskmanden den forbandede tyv. 1808 var flåden borte. 1809 kom de Franske hid eller: florerede kaperi. 1810 var dét forbi med vort finantseri. 1811 gik kursen til helvede, 1812 gik sølvtøjet Fanden i vold. 1813 kom de udenlandske sager for retten. 1814 klædte de Frederik af til skjorten. H. V. Rasmussen.
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Sæ tit der falder en stjan-ne, farer en skrædder til Helvede. Chr. Weiss, A. H. P.
Råbarre viud : god vind: falde til fjennd: fedme; stummer: larme; stui over en bog: hænge over en bog; trippel og regent: travlhed; hakkekylling: mistebarn; det faldt hen i godt vejr: hk en god ende; gui: barn: hædeles: helvede; landbrænnd ; strandbredden; elske vallend : sejle tæt ved land ; stuuf: snuble; skurre: kjøre rask; troldmorki.de gamle sagde...
da.etk.JAT_06_0_01069
Få mæ sinnd afmalede de helvede så gruelig og så gloende. Peder Kr. Jeppesen. Lem. Salling.
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst. Lærer Jensen, Øse.
Når det sneer i solskin, farer der en skrædder til himmel og en smed til Helvede. A. H. Povlsen.
Det regner, og solen skinner, der farer en skrædder til himmels heller og to stævningsmænd til Helvede. Jens Kristian Nielsen, Grindsted.
Man behøver ikke at være bange for noget om natten, hvis det er hvidt. Kun de gjenstande, der er røde eller sorte, kommer fra helvede af og er farlige at komme nær. j. m.
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
Pastor Gjerløv i Årestrup spurgte: Nå, børn, hvad er højst vigtig for os mennesker i 1. kapitel? I det samme kom et stort læs kjørende ude på vejen, og da han nu keg ud, udbrod han: I hvad Satan og Helvede er det? Åle.
Når del regner i solskin, farer der en skrædder til Himmerig og en smed til Helvede J. Jensen, Refshale.
En mand i Ramsing døde og blev begravet. Det var sådan en skompi, og folk frygtede for, at han vilde gå igjen. Så gik den unge mand, Søren Espersen, til præsten og spurgte ham, hvad han troede om det, og hvad han skulde gjøre, hvis manden vilde gå igjen. Præsten svarede og sagde nej, det skulde han ikke være ræd fore. Var han i Helvede, så kunde han ikke...
da.etk.JAH_06_0_00244
Når præsten læser i hatten, kan han i denne se, om den afdøde er kommen i himmerig eller helvede, c. n. rasmussen.
Der var en gang en præst, som var så klog, at når én var død, kunde han se, om han gik til Helvede eller til Himmerige. For at prøve, om han talte sandt, fik man en karl til at lægge sig i en kiste, som blev sænket ned i en grav og løselig tildækket med jord. Da nu præsten korn ind på prædikestolen og skulde sige, hvilken vej han var gået, stod han lidt...
da.etk.DS_05_0_00829
1 Slagelse-egnen levede der en stodder, som gik omkring og tiggede. Han hed Hayis, men havde på grund af sin vrantenhed fået øgenavnet Yranten-Hans. Når noget ikke var ham tilpas, plejede han al tid at udbryde: Så til Helvede! og dette udtryk fulgte ham så troligt, at det efter hans død gav anledning til følgende ordspil: Så til Helvede, sagde...
Er det mig forberet af gamle Dannemænd her udi Beder Sogn, at det hænde sig, at en ung Karl ved Navn Søfren Mortensen kom uforvarendes fra en By, som kaldes Fløjstrup, til en By, hvilken han i boede, ved Navn Lilfullen; da ved samme By mødte hannem en Trold, hvilken der trængte sig ind på hannem at ville gjøre hannem ondt. Da uddrog forne Søfren...
En mand tilligemed sin søn tilranede sig gården Kusbøl i Ballum. Da sønnen nu en aften gik ud i stalden, så han sin moder sidde på en af bæsningerne, og hun sagde til ham, at de handlede rigtigst i at give gården tilbage til den rette ejermand, men sønnen svarede, at han før vilde lade sig gjøre en jærnklædning og sætte sig i Helvede ved siden af hende....
Der var én på Dronningborg, der hed Sprechelsen, han var så slem til at gå igjen. Han gik fra Slotsgården i Randers ud til Dronniugborg. Så skulde han manes, men det kunde ingen gjøre. Han havde haft et frueutimmer, han holdt ad sig, og hun hed Bodil. Så gik han og sagde: »Boldt, Boldt, du har mig Helvede voldt.« Han ligger begravet i Borup kirkes...
Hans Rosborg var et grumme ugudeligt menneske. En gang var han i besøg hos manden på Harrestrup. Så kom han til at sige, at han vilde være tilfreds med at stå indenfor døren i Himmerig, men Hans Rosborg svarede, at han var tilfreds med at få en rhombre i Helvede. Præsten sagde ved hans grav: »Heri denne grav hviler Hans Rosborgs bene, men hvor hans arme...
