714 datasets found
Danish Keywords: helvede Place of Narration: København
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
da.etk.JAT_02_0_00255
Til 6. Havebrug og arter”. Der vokser en bbunst på marken, som hedder blåhat. Den sidder på en hnj stilk, og når man drejer denne om, så længe man kan. sa snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling, og da Bynger man: Volle, Volle, vend dig om og se en fugl. der flyver, F. L Or., S. Høgsbro.
Lige så mange tågedage vi har før jul, lige så mango rygedage skal vi have efter jul. Chr. Weiss, C. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00936
Når det fryser Peders stols nat (22. febr.), sa vil det fryse 30 nætter efter. Uglbølle. C. Grove, Th. J.
da.etk.JAT_01_0_00636
Om mandagen må man ikke tage en knappenål op af gulvet, ti da kan man vente sig en ulykke, rj. Br., H.V.R.
da.etk.JAT_01_0_00532
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: “Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver”. S. Høgsbro, F. L. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00212
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
I Lundgård ved Tjørring har Karlen der en Gang dræbt en af Gårdens Piger. Mange påstår at have set en hovedløs Mand ride omkring Gården om Natten. Meddelt mig af V. Baden Nielsen i Herning. Tjørring S., Hammerum H. Kommunelærer Juul, Kjøbenhavn.
Når en Kone på Refsnæs holder Kirkegang med sit Barn, skal de over Dørtærskelen træde over Ild, idet de går ud af Huset. F. Larsen, S. Gr.
da.etk.DSnr_01_0_00716
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
A havde en gammelfader der var ude at gå, han var vist i Hjørring, og det blev sent om natten, inden han på tilbagevejen kom om ved Helium kirke. Så ser han én, der lægger hans arme på kirkegårdslågen. "Hvem der?" siger han. "Studenten Hammer." - Hvad der stod til nag? - Om han vilde gå op til Kræn Mcldgård i Røggelhede i Hellevad sogn og sige til ham,...
Man får natild, når man lader sit undertøj hænge ude, til duggen er falden. S. Hansen, Skjold.
da.etk.DS_04_0_02232
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
da.etk.DS_04_0_00283
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
På en gård i Odder up er der sådan en rumsteren på oftet med alle ting på et bestemt sted og en bestemt tid ; men kun hvem der er fodt på højtidsaftener kan se, hvad det er, og de siger, at det er nogle ganske små vætter. F. L. Grundtvig.
da.etk.DS_01_0_00011
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: “Til...
da.etk.JAT_06_0_00196
Pastor Àby i Særslev lagde mærke til, at offeret svandt mere og mere. En dag han har fået sit pintseoffer, står han og piller lidt ved det og ser, at det er småt. Så tænker han: “De skal dog have det at vide, for det kan ikke gå an at fortrædige en gammel mand på den måde”. Så går han ned i korsdøren og siger: “I (her nævnede han byernes navne i sognet),...
da.etk.JAH_06_0_00880
I den tid degnen skulde forrette tjenesten i alle deher tre kirker {Sjelle, Skjørring og Låsby), kjørte han med præsten til sogne. Men da han var en præstesøn, mens præsten, der hed Heye, var en degnesøn, vilde degnen ikke stikke op for præsten. Når han var god, gik han op i præstegården ved den tid, de skulde kjøre, og hjalp præsten i hans kappe, og så...
da.etk.JAH_06_0_00684
På Store-Restrup, tæt ved landevejen mellem Ålborg og Nibe, skal der blandt andre strænge herrer have boet én, der fremfor andre udmærkede sig ved sin strænghed mod sine undergivne, og den, der faldt i unåde bos ham, kom på træhesten. Han skal tit have sagt til sine hovbønder: "I skal arbejde for mig om dagen og for eder selv om natten." Fra Restrup til...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en...
da.etk.JAH_02_0_00256