Der var en gammel kjælling i Iglsø i Vestervelling, de kaldte Heksekaren. Hun kunde malke mælk af en syl og deslige ting- Så var der en fattig dreng, der var født op på sognet, han sagde, at han vilde lære at hekse, for ellers blev han aldrig til noget i verden. »Når a får det lært«, sagde han, »så skal a nok lære deher storehanser at makke ret, der nu...
Det var jo en farlig prygl deu Niels Skylle. Han skulde en gang ud på jagt. Da sagde fruen til ham : »Jeg synes ikke, han kommer med noget vildt.« Så gik han og var kun heuuo en bitte smule, da kommer han og lægger ni harer up og ned ad gangen. Så siger hun: »Tænk på din arme sjæl, Niels.« En gang de skulde ud på jagt, vilde de ikke have ham med, så...
Ved præstegårdens stengjærde i Sønder-Kongerslev såes en gang hver aften et hvidt gjenfærd. Så en aften gik en klog mand hen og passede det op. Da skikkelsen som sædvanlig indfandt sig, sagde manden til den: "Guds fred"! - "Den har jeg," blev der svaret. "Hvad går du da efter?" spurgte manden. "Det skal jeg sige dig, hvis du vil hjælpe mig," svarede...
Ude sydvest for Skjærbæk lå en by, der hed Husumog bestod af 12 gårde, som lå på opkastede volde. Man sagde om de folk der ude, at de havde fået for meget jord, og det var gået sådan til, at de havde aflagt falsk ed, idet de havde taget jord i støvlerne og svor på, at de stod på deres egen jord. Så kom stormfloden 1658 og skyllede dem væk, så de alle...
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med...
Konen på Kogsbøl havde svoret sig et stykke jord til, og en stor rad hus, der var hendes kohus, var netop bygget på det stykke jord. Så døde hun, men fik ingen hvile i graven og kom hjem og sagde til hendes søn, at han skulde lade sig en jærndragt lave og tage den på, og den skulde han have på, for at hans sjæl ikke skulde brænde i Helvede. Det gjorde...
I gammel tid skal der have boet en ugudelig frue på Hajstrupgård. Hendes mand havde med uret tilegnet sig en eng, hvorved en hel familie kom i armod. Efter sin død kom han i sort dragt og satte sig for konens seng: »Giv Stolum igjen, giv Stolum igjen! ellers står din stol ved min.« »Hellere en sjæl fordømt, end en familie i armod,« gjensvarede hun og...
For midten af det nordre hus af en gård i Kolby er der mange gamle folk, som har set en flamme brænde om natten, og sagnet fortæller, at i det hus, der, før Kolby brændte i året 1848, var stuehus, skal ligge en stor skat begravet. Den er nedgraven i fjendetid af en tidligere ejer af gården, som havde tjent sig stor rigdom på søen. Han var en hollandsk...
I Bylderup kirke ikke langt fra Tønder hænger et meget stort maleri, der forestiller de fordomtes pinsler i Helvede. Anledningen til dette fæle billede er mig fortalt at være denne: Dersteds boede i gamle dage en øvrighedsperson ved navn Funk. Han søgte på uretfærdig måde at frarane en familie sammesteds sin lovlige ejendom, jeg tror, en lille bondegård....
Et sted på landet havde man en præst, der havde gået i den sorte skole; når ban skulde holde ligtalen, stod han først en stund på prækestolen, holdt hænderne for ojnene og lagde hovedet ned mod kanten af stolen, som om han blundede. Det gjorde han for at se, om sjælen var i Himmerig eller Helvede, og så fortalte han det i ligprækenen på rette sted. Nu...
I gamle dage levede der i Haderup ved Holstebro en præst, der hed Hr. Peder, og som førte et meget ugudeligt liv. På samme tid boede der en mand ost for Haderup kirke i en gård, der kald es Østergård. Han dromte en nat, at der kom en mand til ham og bød ham gå op til hr. Peder og sige, at hvis han ikke foraudrede sit liv, skulde han, når han døde, komme...
En karl stod og grov torv, og pigen trillede dem ud. Hav de havde lagt dem for at få deres middagssøvn, kom Vorherre der forbi, og denne ene gaug var han netop i følge med Fanden. Så siger Fanden til Vorherre: «A skal have skyld for alt det, der er skidt, og du skal have æren for alt godt.» Det troede Vorherre lige godt ikke, rnen Fanden sagde: «Vi kan...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
Lars Solholt var Frimurer og gik kun i Kirke en enkelt Gang. Så sendte Præsten Bud til ham og talte med ham om det, hvorfor han ikke gik til Kirke. Ja, svarte han, var Præsten ikke tilfreds med det, han gik i Kirke, så kunde han Fanden splitte sig blive derfra. Han sagde også, at han hellere vilde være en Støtte i Helvede end en Stakkel på Jorden. Men...
Den gamle Provst Birch i Skjoldelev var en Gang i Århus. Så skulde han kjøbe 2 Jydegryder til hans Kone, men på Hjemvejen opdager han, at den ene er i Stykker, og så hugger han den hele ud imod Stenmuren og råber: »Så til Helvede både med Sik og med Sak.« Han havde 2 Ligtaler på Lager, og når nogen kom og bestilte Ligtale over en Afdød, spurgte han...
