I Bylderup kirke ikke langt fra Tønder hænger et meget stort maleri, der forestiller de fordomtes pinsler i Helvede. Anledningen til dette fæle billede er mig fortalt at være denne: Dersteds boede i gamle dage en øvrighedsperson ved navn Funk. Han søgte på uretfærdig måde at frarane en familie sammesteds sin lovlige ejendom, jeg tror, en lille bondegård....
Et sted på landet havde man en præst, der havde gået i den sorte skole; når ban skulde holde ligtalen, stod han først en stund på prækestolen, holdt hænderne for ojnene og lagde hovedet ned mod kanten af stolen, som om han blundede. Det gjorde han for at se, om sjælen var i Himmerig eller Helvede, og så fortalte han det i ligprækenen på rette sted. Nu...
I gamle dage levede der i Haderup ved Holstebro en præst, der hed Hr. Peder, og som førte et meget ugudeligt liv. På samme tid boede der en mand ost for Haderup kirke i en gård, der kald es Østergård. Han dromte en nat, at der kom en mand til ham og bød ham gå op til hr. Peder og sige, at hvis han ikke foraudrede sit liv, skulde han, når han døde, komme...
En karl stod og grov torv, og pigen trillede dem ud. Hav de havde lagt dem for at få deres middagssøvn, kom Vorherre der forbi, og denne ene gaug var han netop i følge med Fanden. Så siger Fanden til Vorherre: «A skal have skyld for alt det, der er skidt, og du skal have æren for alt godt.» Det troede Vorherre lige godt ikke, rnen Fanden sagde: «Vi kan...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Husbonden forlangte, at hver mand på godset skulde kjøre en halv favn træ til Hobro, og det nægtede Skjel-Jens. Han havde rigtig nok et par store, stærke bæster, men det var kjællingen, der fik ham til det, for hun var noget gal i det. Så kom forvalteren en dag, de var ved at bage, og smed dem ud og alle deres sager og børnenes klæder med. De havde atten...
Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
Lars Solholt var Frimurer og gik kun i Kirke en enkelt Gang. Så sendte Præsten Bud til ham og talte med ham om det, hvorfor han ikke gik til Kirke. Ja, svarte han, var Præsten ikke tilfreds med det, han gik i Kirke, så kunde han Fanden splitte sig blive derfra. Han sagde også, at han hellere vilde være en Støtte i Helvede end en Stakkel på Jorden. Men...
Den gamle Provst Birch i Skjoldelev var en Gang i Århus. Så skulde han kjøbe 2 Jydegryder til hans Kone, men på Hjemvejen opdager han, at den ene er i Stykker, og så hugger han den hele ud imod Stenmuren og råber: »Så til Helvede både med Sik og med Sak.« Han havde 2 Ligtaler på Lager, og når nogen kom og bestilte Ligtale over en Afdød, spurgte han...
Herren på Voergård var død og kom hjem til Gården hver Nat med fire sorte Heste for, og Ilden pråsede ud af Øgene. Så vilde Fruen gjærne have at vide, hvor han var, og hvordan han havde det. Nu havde deres Kusk en Broder, som var Præst, og så siger Fruen til Kusken, om han kunde ikke få at vide ved Præsten, hvordan de skulde få Snak med ham. Ja, han går...
Fruen på Vorgård var Søster til Friherreinden på Lindenborg, og de var tre Søstre i alt, den tredje boede på det gamle Apothek i Ålborg. De var ugudelige alle tre. Hende på Vorgård hendes Mand døde da, og så havde hun en Søn, ham havde hun fået ned i en Kj ælder og indestængret der, han skulde jo sulte ihjel. Folk spurgte hende vel om, hvor hendes Søn...
Det er historisk godtgjort, at der for henved tre hundrede År siden lå en Bondeby, Misthusum, ude ved Stranden, og Pladsen sees tydelig den Dag i Dag. Der er endnu en halv Snes høje Værfer til Beskyttelse mod Havets Angreb. Nu findes der kun en Hytte på Stedet, men på en af dens Egebjælker ser man indgravet Ordene: 1634 kom den store Flod og borttog alt...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Lystbæk By ligger syd for Stjernehøj i Torsted Sogn, og Fårehyrderne fra Lystbæk vilde gjærne gå op omkring Højen med deres Fåreflokke. De kunde da tit høre sådan nogle Skrald inde i den. Det var, ligesom nogen smækkede Låget i på en Kiste. Mændene i Lystbæk troede da, at der var gjemt en Pengekiste i Højen, og besluttede at grave den ud. De gravede da...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
I Hejls er der en gård, hvortil der hører en skov, som kaldes Arrebjærg. Den skov hørte oprindelig til en gård i nabobyen, Grønninghoved, men der var tvist om det imellem begge gårdene, og afgjørelsen skulde ske ved, at ejeren af Hejlsgården skulde sværge på det. Så tog han jord af sin egen skov i sine træsko og løv i sin hat, gik så ind i skoven og...
