En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
Niels Kjelst, der boede i Tange i Torstrup sogn, var så ualmindelig stærk. Han var potteslæber. og en ganghan kjørte om sommeren, trak han hans heste ind i en fenne. Som han nu går der og græsser dem, ser han ejeren komme, og så tager han Først den ene hest og løfter over gjærdet, ligesom når vi tager et får, og dernæst den anden. Da manden ser det,...
Den ene foged på Lerkenfeldt hed Stejlbjerg, den anden hed Borregård. Så havde generalen en kusk, der var (lod en tre dage, og da han nu blev levende igjen, vilde generalen have at vide af ham, hvor han havde været. Ja, Himmeriges døre var lukte for ham, men han stod uden for og borte, at der var sådan en glæde derinde, te det var ikke til at beskrive....
Der har for nogle år siden været en herremand på Vengegærd (Sophiendal), og han var sådan flyvgal. Når de kom fra Hårby til Venge kirke med lig, vilde ban vise dem uden om gården, han kunde ikke lide den kjøren med lig gjennem hans gård. Så kom de en gang med et lig, og da kom han ud og vilde forbyde dem at kjøre. "Ja, må vi ikke kjøre," sagde de, "så...
En pastor Vissing i Hajen ved Vejle var så tit i strid med beboerne, nar han skulde have sit tiendekorn, for de måtte ikke røre det, inden han havde taget sit. Så var der en mand, der hed Mads Ogsvig, han sagde: "Så meget er der, og nu skal præsten sige, hvad side han vil have det fra, for nu vil a til at kjøre det ind". Men præ-ten fordrede af ham, at...
En forvalter pa Lynderupgård, som var bestyrer for en enke der, sagde: Før Låstrup skal Xørremark vind', før skal min sjæl i Helvede brænd'. Det var på udskiftningens tid, og Norremark horer til egnens bedste jord, så det var ikke sært, gården satte pris på den jord, men det ligger ellers underligt for gården. Der er et indhug a. mod nord, og det er...
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
Ude på Mislhusum boede tolv Bønder, som vilde have en Vej herned til Hjemsted. Hjemsted-Bønderne vilde ikke tillade dem at have Vejen. Den gamle Vej havde gjort en meget stor Vinkel, men nu skulde den gå lige ud. Den Gang var Engene jo ikke udskiftede, og de måtte til at lægge Sag an mod dem for at få Vejen, og Enden blev, at de skulde have den, når de...
Den gale Frues Mand på Baggesvogn var det også skidt med, og han gik igjen, da han var død. Kristen Ørnholt, han har fortalt det, og han sagde, han var ikke ræd for at møde ham, men en Aften, da han gik fra Gården, da mødte han ham. Han var dog ikke lysten til at møde ham tiere, det skulde han ikke bede til. Så blev han manet, og det var der tre Præster...
I Slutningen af forrige Århundrede levede en Forpagter på Rødkilde og Hvidkilde, som hed Jens Lange. Efter Sagnet blev han Ejer af Bødkilde ved Bedrageri. Han var en meget streng Husbonde og Bondeplager. Derfor går han stadig på Fyen under Navnet: den onde Jens Lange, og man véd at fortælle, hvorledes han om Natten endnu rider omkring på Markerne. Der er...
Når Slanter-Lavst i Blegind jordede et Lig, så plejede han ltid at fortælle ved Kisten, hvor den døde var gået hen, enten til limmerig eller Helvede. Folk vilde jo ikke godt tro, at han sådan unde vide det, så var der en Mand, der vilde prøve ham af. Han igde sig i en Kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulde lanter-Lavst da til at jorde...
I Nybøl i Sundeved boede to Koner i ét Hus, og de var meget ivrige til at spinde. De spandt hver Aften til over Midnat, selv Løverdag Aften med. Så døde den ene Kone, og næste Løverdag ved Midnatstid, da den anden Kone endnu sad og spandt, bankede det på Døren, og den afdøde viste sig og rakte en gloende Hånd i Vejret, idet hun sagde: »Ser du, hvad jeg i...
Stifmoderblomsten betyder en Moder og hendes fire Døtre. De to små Stifbørn døde først, derefter hendes egne og til sidst hun selv. For sin Ondskab mod sine Stifbørn sidder hun nu og brænder i Helvede. Idet man fortæller om, at de døer, rykker man efterhånds Bladene af. Moderens Hoved er rødt, og Brystet gult, det viser, at hun brænder i Helvede. H....
Djævelen kom en gaug til to karle, der gik og slog hø" Så siger han: »Det går let, det arbejde.« »Ja«, siger forkarlen, »en sit arbejde det falder altid let i en anden sine øjne, men du skulde selv tage ved og fornemme, hvor let det går!« Ja, det kunde han godt, om han måtte gå for af. »Nej a er forganger«, siger karlen, »a skal for af.« »Ja ja«,...
Skjær man negle om mandagen, da får man magt over sine uvenner, sker det om torsdagen, da får troldfolk magt, eller Djævelen bygger deraf sin stol i Helvede. De vulgi.
Ovre i Rostrup er en gård, som hedder Marienborg (forhen Birkevorde), og lidt syd for den begikkes der et mord i midten af forrige århundrede. Den gård var i en 40, 50 år beboet af en mand, som døde for en ti år siden. En aftenstund kom han ridende fra Rostrup by, og da han kom til det sted, hvor mordet var begået, stod hesten pludselig stille, og han...
En kone havde sådan en slem mand, og hun blev til sidst vanvittig derover, men blev dog ved at bede til Vorherre alligevel. Til sidst hængte hun sig til stor sorg for hendes moder, der da så gjærne vilde vide, om hun var kommen til Himmerig eller Helvede, og hun bad tidlig og sildig Vorherre at lade hende det vide. Så lå hun da en nat længe vågen sammen...
Der var et gjenfærd, som hvor nat kom kjørende fra Viborg til Tjele. For at blive ham kvit samledes der fem præster på Tjele, og de skulde mane ham; men de prøvede det mere end én gang uden at få magt med spøgelset. Til alt held var der på gården en student, som var klogere end alle præsterne. En aften bad han om lov til at måtte være med, når tiden kom,...
Den levende nedmauede karl. Da præsten kom hjem til konen, skjændte han på hende, fordi hun havde fået karlen til at begynde med ting, der dog måtte ende med ulykke. »Nu skal du imidlertid få at se, hvordan han har det, om han er ulykkelig eller ej; dersom han er i Helvede, så er det måske din skyld.« Han tog nu en lås og en nøgle, lagde dem til hver sin...
Fru Ingeborgs kusk Klavs henvendte sig først til præst en i Ulstrup, og han henviste ham til broderen i Norge. Han sagde, da kusken kom : »Det er en meget vigtig sag, siden du kommer til mig.« De gik så ud om natten på et treskjel. Men kusken skulde selv træde an og spørge herren til. Han kom så kjørende i en karet og råbte: Hvem der var her, som vilde...
