Kommer heksene i kirke st. Hans dag, sidder de med en skålgryde på hovedet, derpå kan man kjende dem. L. Fr.
da.etk.DS_07_0_00201
Når man kommer hjem fra en kjøretur, skal man tage hamlen af vogDen, for ellers må hestene blive ved at trække den, endskjønt de står inde i stalden, og det volder heksene. L. Fr.
St. Hans nat skal køerne tages hjem af marken, at heksene ikke skal ride dem. L. Frederiksen.
Når man læsser gjodning, må man passe, at læsset ikke bliver lavest i midten, for så sætter heksene sig dér. L. Fr.
I Gudbjerg var der en heks, som badede en kone der i byen. Heksen tog da en opblæst, tør svineblære og satte den ene knappenål ved siden af den anden, og heksen hængte så blæren op i skorstenen. Da blev konen, som heksen vilde ud over, syg, og så længe der var noget tilbage af svineblæren og af knappenålene, led hun voldsomt, men da det alt var blevet...
En heks havde en datter, hun vilde lære at hekse. Og når nogen skal lære at hekse, skal det være, før de bliver konfirmeret. Så skulde da pigen gå tre gange avet omkring kirken i Hesselager og hver gaug kige ind ad nøglehullet på kirkedøren. Men da pigen kom til nøglehullet tredje gang og kigede ind, sagde hun: »Jøsse kås!« Heksen, som stod uden for...
Heksen, der boede i Hesselager, bar nag til en væverpige i samme by, og kom en dag ind til væveren, hvor pigen tjente, for at gjøre hende fortræd. Men nu er det således med en heks, at når hendes blod kommer til at flyde på jorden, er hendes magt forbi. Dette vidste væverpigen, og hun vidste tillige, i hvad ærende heksen kom. Pigen stillede sig da lige i...
I nærheden af herregården Ejnsiedelshorg på Fyen var der i gamle dage eu heks. Nu var det engang, at hun lagde noget for en pige, men til al ulykke kom heksen selv over det, og da deune var frugtsommelig, fodte hun kort efter en skrækkelig vanskabning, hvis hoved var dobbelt så stort som andres, men hvis ben var ikke tvkkere eud et knivskaft, 0" så var...
Heksene kunde få magt over folk ved at lægge noget for dem, som vedkommende enten skulde tage op eller gå over. Dette noget kunde være forskjellige ting, som en heks således kunde lægge, hovedsagen var, at de rette vedkommende kom over det. Vilde man undgå heksenes besog og deres magt, måtte man også lægge noget for dem, og det var enten stål eller en ny...
I Tandrup sogn ligger Brænde mølle, det navn har den fået af, at den har brændt tre juleaftener i rad. I førstningen kunde man ikke forstå, hvorledes disse ildebrande opkom, men omsider kom man efter, at det var heksene i Håre, en by i sognet, som gjorde det. Da nemlig en mand en aften kom til en kat uden for mollen, hilste han og sagde: »God dag, din...
I Fhidstrup ved Kjærteminde har der også før været en heks. Det hændte sig nu, at heksens høns og hane gik ind på naboens jord, da tog naboen fat på hanen og vred halsen om på den og kastede den ind til heksen. Så svor denne højt og dyrt, at naboen skulde få det betalt, og natten efter blev der et forskrækkeligt spektakel med hans katte oppe på loftet,...
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
Min moder kan huske, at de brændte gadeild på midsommersaften omkring på højene, for at afholde heksene fra at gjøre ondt. Sønderjyll. A. L.
da.etk.DS_07_0_00407
Heksene rider til Bloksbjærg Midsommeraften. C. M. L.
da.etk.DS_07_0_00336
Heksene viser sig ofte i hareham, men ser meget pjuskede ud i hårlaget. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.DS_07_0_00094
I Ryslinge bor en mand, som er født på Låland, han har fortalt følgende. Da han som dreng tjeute i en gård på Låland, kunde de ikke kjærne smør, og en heks, som boede et stykke fra gården, var mistænkt for at have taget smørret. Der blev da sendt bud til hende om at komme hen i gården; nu havde man den tro, at den, der havde taget andres smør, ikke kunde...
Dei, hvor man blussede eller brændte gadeild, der kunde heksene ikke komme forbi st. Hans aften. Karl Timmermann.
da.etk.DS_07_0_00409
Voldborg aften skal heksene brændes, derfor blusser man. Odsgård, Vinkel.
