Udi 1766 fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 læs til at gjode noget opbrudt hede og nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter til bæsterne. Et års tid derefter lod jeg med stor bekostning kaste lim ved Esbæk bæk, som var bedre end forrige lim.
Udi dette år fandt jeg lim vester oppe ved bækken og lod opkaste 200 la*s til at gjode noget opbrudt hede ug nogle ubrugelige og uduelige stykker af engbunden for at have noget til at avle havre efter. Næsten hver mand i begge sogner i en del åringer har ladet kastet lim til jordens gjødning. og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at...
I Mern, Sjælland, havde de en havrebod. Der blev gravet 6 søtter ned i jorden, og et par alen oven for jorden blev der pi dem lagt ladestænger, som kaldtes stængetræer. Der satte de havren oppe ovenpå det lad, og for at musene ikke skulde kravle derop brugte de at vikle hårtøjr (hårreb) om støtterm. I samme hjørne af gården, som havreboden stod, var de...
I Dybe var det sådan, at til den. der havde hingsten, blev der betalt en tonde havre af hver drægtig hoppe, og for en tyr blev der gjort et bed mogkjorsel til den mand, der holdt den. E. T. K.
Da en Aggerbo en dag var gået op i en landsby for at kjøbe korn, spurgte den mand, han kom til, ham om, hvad slags korn han vilde have. A kender et unn jæn slaw kown, sagde Aggerboen. Da kjender jeg flere slags, sagde manden, der er rug, byg og havre o. s. v. Dertil svarede Aggerbomanden: Row æ row, hår æ hår, men kower æ kower. Han kjendte ikke...
I Hovgård i Ølholm har der været en Nisse, og der har været én i Bundgård, altså både i den østre og i den vestre Ende af Byen. De Nisser passede Hestene og sloges om Havren. En Gang modtes de lige nord for Stævnebanken, altså norden for Byens Midte, og der kom det til et blodigt Slagsmål, og den ene slog den anden ihjel med en Plovås. Jens Larsen...
Peder Andersen tjente i en Gård i Stensby, og der kunde han høre, når han lå i Herberget, hvordan Nissen kunde ride Hestene om Natten, og de gjorde sådant Spektakkel. Så stod Peder Andersen op og tarsk Hestene sådan for at drive Nissen af dem. Men det var jo Synd af ham at lade Hestene lide under det. Nissen gik og stjal Havre til de hvide Heste, dem...
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
Om Mester Mads i Tranbjærg fortælles, at han en gang, da han stod på prækestolen, kunde mærke, at hans karl var oppe på loftet for at stjæle havre til hestene. Da bandt han karlen med ord, så at denne måtte blive stående på loftstrappen med sækken på ryggen, indtil præsten kom hjem fra kirken og løste ham. Frederik Poulsen.
I Nærå var en nisse, og i Ore var også én, de kunde aldrig forliges,de stjal hele hæs ad gangen fra hinanden Nu kunde bymændene nok have lyst til at vide, hvordan de bar sig ad. Derfor gav de hver en mand to skjæpper havre, for at han skulde sidde et sted i nærheden for at se til og fortælle, hvordan de bar sig ad. Han gik da ud og satte sig i et træ i...
Nisserne passede især hestene, og hvor nissen var rigtig god, knude de derfor også have gode heste. En nisse henne ved Ojeestelev havde taget et halvt havrehæs fra en anden mand og vilde nu hjem med det, men da moder han netop nissen i deu gård, hvorfra han havde taget havren, han havde vel også været ude i forretniuger, og så kom de op at slås om...
Nisser fra Tanderup og Onsbjeerg stjæler fra hinanden. Mode- med et ordentligt fæs havre på ryggen. SlagsHavren lå som hakkelse og avner om morgenen.
Lavst Hylledig i Ovtrup på Mors havde en nisse, hvorfor han al tid kunde sælge så meget korn. Den gamle Jens Væver har fortalt mig, at hans faders gård var lige så stor, og marken lige så god som Lavst Hylledigs, men deres korn kunde aldrig slå til, medens Lavst al tid havde nok, så han kunde sælge både rug, byg og havre og kartofler i mængde. Han måtte...
Hver by havde sin nisse. Vemmelev-nissen boede hos en mand, som hed Per Olsen. Han havde al tid nogle forskrækkelig fede heste, og dog kom de aldrig i hus, men gik hele vinteren igjennem på en mødding og levede ved havrehalm. Men en mand, som lå der i gården en nat, så tydelig, at det ene havreneg kom flyvende ind over huslængen efter det andet. Det var...
I Fuglsang skar en karl julehakkelse til sine heste. Da ønskede han, at han måtte få noget havre at give dem. Så snart han havde ønsket det, falder der fire havrekjærve ned fra høloftet, og det var gårdbukken, som havde skaffet det til veje. Øland. Nik. Christensen.
En mand, der skulde skjære hakkelse til jul, kom ud i loen og så, at den fornødne havre var kastet ned på gulvet. Hvem havde nu gjort det? Ingen i gården havde kastet den ned, og så havde altså nissen været behjælpelig hermed. C. M. L.
Pastor Holm og Thomas Andbæk var somme sinde gode venner og somme sinde uvenner. Det var ikke fri for, at præsten vilde gjore lidt nar ad Thomas, for det han ikke var god til at skrive for sig. Så havde præsten været ved at plove og det kunde han ikke ret komme afsted med. Han havde også en plet jord, der var havre i, og så siger han til Thomas: Her er...
De gamle tog syv kjærve efter hinanden. Forst pløjede de jorden om efteråret, og sæ kjorte de mog på om foråret, pløjede det ned og såede byg. Derefter tog de tre kjærve byg og så tre kjærve havre. Sådan var det alle stedens, hvor jorden egnede sig til det. De blandede byg i brødet, to skp. rug og seks skp. byg sammen. Niels Mølhus, Skjæve.
En hest kostede 3 rigsdaler, en rigtig pæn hest. Et pund smør kostede 10 skilling, en tønde byg 9 mark, en tønde havre 1 rigsdaler. De samlede jo kun lidt smør. Lars Spillemand, Gjøtrup.
