Bruden brugte forhen intet slør, men der blev hæftet et silkeklæde på hver af hendes hofter, og så hængte det lige ned på hver side. Niels TJglsø.
da.etk.JAH_04_0_00157
Pintse-løverdags-eftermiddag skulde de unge her ud at lege på agrene. Pintse-eftermiddag har hjorderne pintse-vækild. De tændte ild på marken. Alle dem, der kom i nærheden, snærede de med et stykke reb, og de løb langt omkring, ja, helt ned til gårdene efter dem. Så kom pigerne med øl eller mjød i en flaske og skjænkede dem, og så måtte de af med en...
I bindestuerne brugte de mange lege, men der var jo meget klæderslid ved det. Sådan legte de at giftes. En karl stilte sig an, og så tog en pige i hans vest æbag, og en anden pige tog bag ved i hendes skjorter, og sådan blev de ved, til der blev en hel rinkning, og karlen kjorte rundt omkring i stuen med deher piger i en ring. Karlene stod opstillede...
Der var en gammel mand i Agerskov, han var også slem til at tage en dram, og når han kom til det, tog det gjærne flere dage for ham. Så stod dether store Lund marked for, og det vilde de nødig have ham til. Så gjorde de akkord med ham, at de vilde give ham en pot brændevin der hjemme, når han vilde så blive fra det. Den akkord gik han også ind på. Om...
De hentede vand ved Vesterhavet fra 180814 for at koge salt af. Det skulde koges, til det kunde bære et æg, og så blev det hældt op i kar og skulde stå der og søkke. Der bundfældede da noget skident salt, som de til nød kunde bruge. De kjørte endogså ind til Møborg med det. Det var 4 mil i alt at kjøre. Niels TJglsø.
En fattig kvinde blev besovet flere gange og havde flere børn at drage op. Hun fik alle de kalve, der blev født i sognet, for dem spiste folk ikke selv den gang, og de kalve fødte hun hendes børn op med. Den gang havde de ingen kartofler, men om sommeren gik deher børn og spiste mange røde smærer. Niels TJglsø.
Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
I Møborg var ved 1790 ikke uden én stueklokke og to jærnkakkelovne og ét par beslagne hjul. Det kunde min moder huske, for hun var født 1780. Yed 1800 var der ikke en dragkiste i Møborg. Min moder fik den første^ Den blev malet 1803 af en soldat, der var rømt fra Ålborg regiment, og han forstod sine sager, for malingen var så god, at den var lige så...
o En mand i Gjellerup, der hed Aste (hans søn hed Anders Astesen), han sagde, at det var godt at holde sit hus rent, det gjorde hans kone altid. En aften, da han kom fra Gjellerup kirke og gik med en sti tvært over markerne ned efter Gjellerup by, og rigtig nok havde fået sig en lille dram, men ikke for stor, da kom der noget om æ ben på ham. Han troede...
Blot udhusene var af stampet ler. Jeg har set dem i Hvingel. Væggene var 5 kvarter tykke forneden og 3 kvarter foroven. En mand dér havde bygget sådan, at der stod 4 store sten på enden, én i hvert hjørne, og rammen la så på dem sammen med væggen, men der vilde det altid slå revne ved de sten. Selve de stampede vægge revnede derimod aldrig. Foderet var...
Et par enkelte steder har de haft indgang ad kjokkendøren. Der var to halve døre, og så var der som en bitte forgang foran skorstenen, og når de kom om forbi den, kom de ind i den egentlige stue. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Der var også tvillinggårde. Begge indgangsdøre hængte i en stolpe, der stod i den midterste væg på huset, og de lukkedes da op hver til sin side. Den, der havde vesterenden af stuehuset, skulde have osterenden af laden, sagtens fordi det vesterste var værst at holde vedlige. De to hold folk gik altså ligesom overkors, når de skulde i udhusene. Niels...
Jeg har set en lade i Rojen, som 5 mænd hver havde sin del i. Men de havde alle hver sit særskilte stuehus med et lille fløjhus til. Stuehusene lå på den ene side af vejen, og på den anden side, nemlig sønden for, lå denne her lange lade. De blev ved at sætte støtter og stivere til den så længe, at den overalt lignede et stort tusindben. Fordi beboerne i...
Alle sulerne stod på store sten. Foroven var de alle forsynede med en gaffel, hvori topåsen så hvilede. Bjælkerne var også lagt ned i gafler i stolperne. Fra topåsen gik der stribånd eller striere ned til stolperne, og de var pindede både til stolper, bjælker og suler. Taget hvilede på ege- eller bøgelægter. Niels Uglsø, Sønder-Os.
General Schinkel på Hald havde forset sig og skulde kysse den blå jomfru. Så havde han en tjener, der tilbod sig at gå i hans sted, han var fodt i Gråsand og hed Jens Madsen. Kongen benådede tjeneren, og til belønning for den vennetjeneste tilbod Schinkel ham hele Lysgård by, men han vilde ikke have så meget. Så fik han den østerste gård i Ildsgàrd, der...
Nar bonderne blev bojet fra Hemingsholm og skulde kjøre til Ringkjøbing med landgildekornet, Så skulde de kjøre vejen ad Abildtrup i Vorgod sogn og tage et læs lim (o: mergel) med dem hjem. Så tykte forvalteren, nar de kom, at det var sådan bitte sma læs, de havde pa. Men de svarede, at det kunde de ikke gjøre ved, for deres vogne var små, og når de...
For at tiendetageren skulde have nogen ulejlighed med at tælle, satte de det ikke i rader som nu, men hist og her på agrene, eg han døjede da med det og måtte tit have reb og slå om det ene stykke efter det andet og så tælle, hvad han hver gang havde inden for rebet. Når det var færdigt, slog han om det næste stykke. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Det var meget bøndernes skik i Skjern, at når de fæstede dem en pige, så de efter at få en, der holdt en god vægt og trippede småt, for når de skulde til Lundenæs at slå og bjærge engen, kunde sådanne piger træde mere ned i engen, end de kunde bære op, og derfor holdt man mest af dem. Det var sådan blød eng, og hoet skulde bæres op på fast land. Niels...
Når pigerne gik til hove om morgenen holdt de deres river højt i vejret og sagde: "Vi skal til Fyssettsten til gilde.- Men om aftenen slæbte de riverne efter dem og sagde: "Den forbandede Bøvling hove!" Niels Uglsø, Sønder-Os.
I Store-Uglsø i Ryde havde deres øg fået føl i stalden om natten. Da folkene kom op om morgenen og så det, skulde de have oget flyttet hen i en bøvl i det østre hus. Men det havde været stærkt snevejr om natten, og huset var knøget efter, så de måtte til at have øget og føllet ind i stuen, hvor de bøvlede en plads af til dem på gulvet. Det kom så i...
