To studenter fra Kjøbenhavn var ude på en ferierejse, og de gik da omkring her i Jylland. Sådan kom de også til Skarrild. Der træffer de en kone uden for en gård og da det var varmt, beder de hende om noget at drikke. Konen bad dem strags ind og beværtede dem både med mad og drikke. Men forst havde hun jo spurgt: Hur æ di bæer tåw kåål frå?" Vi er...
Branket havre eller museskywr er godt at give kreaturerne, når de ikke vil løbe. L. Jensen, Bjærggrav.
da.etk.JAT_01_0_01005
Vipstjærten kaldes i Vendsyssel havrpujri. Når den kommer, skal man sæ havren. 1520 og 1521. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_01520
Storkeji skal rejse, når den ser det forste havren eg. Karen .Marie Rasmussen.
Havren kan gå tre gange væk. men går den væk ti] Vorbaise marked, så er den væk. Karup.
En dag i hosten kjortc vi til hove. Vor mand hjemme sagde til os: Stræb endelig at komme tilbage, at vi kan få vor havre ind i eftermiddag. Vi beregnede, at vi kunde tage det af to læs, vores og vor nabomands -- to og to gårde var nemlig sammen og vi var nogle af de første, der kom. På marken måtte vi kjore, som vi vilde, men på vejen måtte ingen...
da.etk.JAT_02_0_00012
Når soen kommer fra wonni, giver man den lige så mange håndfulde havre, som man vil have grise.
Lige så fulde som bæerne er af rim i vinteren, sa fuld skal havren blive af røsmer. Sundby.
Når anden kunde sejle i furen og tage havren, når de såede, var det et godt tegn. Gammelstmp.
Pastor Milling vilde ikke give hans heste havre nok, men så havde han en karl. der var en fiffig fyr, og han bildte præsten ind, at de ikke vilde gå over vadestedet ved Eisbæk mellem Hune og Saltum, inden de fik noget mere til føden. S.-Saltum.
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Om morgenen skulde vi op før dag og ud efter ogene, og så gik vi og rystede med havre ad dem. For de kom ikke ind, før til jul. Men sa kunde de også komme med en ryg sa bred, for der var græs nok til dem. Når det var åbent vejr, og de kunde ga omkring ved skoven, kunde de sagt bjærge dem. Nu er det ikke sådan, nu lever de af havre ug er ikke nær sá godt...
Jens Kristian Nygård kom forbi et Stykke Havre på Nygård Mark, og da så' han en Lyssen i det. Så troede han jo, der skulde et Menneske komme til at blive øde der. Men det blev rigtig nok en Hest, der støvt på det Sted. Kirsten Marie Jensdatter, Rønslunde.
Der modtes to nisser en gang på Langsø (Tjele-L.), og de kom op at slås. Den ene var fra Fastruplund, og den anden fra Flanip. De stjal jo fra hinanden. Om morgenen lå der så meget havre på pladsen og var split ad. De kunde bære en halv trave havre ad gangen, men ikke mere end tre rngnege. Ane Marie Kristensdatter, Ørum.
En gammel mand i Vemmelev har fortalt, at han en dag så en trold komme hen til sig, da han gik og bandt havre. Trolden var meget lille, havde en rod hue på og var så bred over skuldrene som en halvdør. Han spurgte da manden, om det var hans havre. "Ja, vil Gud, så bliver det mit," svarede manden. Men øjeblikkelig var trolden borte. Det var, fordi manden...
Kan du trække 88 fra 20 og få 22 til rest? Man skriver XX og 88 underneden. 8 fra X er 2, og 8 Tra X er 2
da.etk.JAT_06_0_00855
1 og 1 og 1 til, 5 og 5 og 5 til, 3 gang 9 og 4 gang 10 og 5 og 5 og 5 til, hvor meget er det? 100.
da.etk.JAT_06_0_00854
En ung mand kom til sin fader og bad om nogle penge at komme ud og more sig for. Å, du kommer så tit*, siger faderen, men det er det samme, kan du gjøre mig et regnestykke, skal du få dem. Nu skal du gå ind på fire gjæstgivergårde, og du skal give hvert sted en skilling for indgang og en skilling for udgang. Hvert sted skal du give ud de halve af de...
Vejen fra Grenå til Randers går gjennem Fjeld skov. Midt inde i den lå en gård, hvorpå der kun boede en mand og en kone, der havde karl og pige og eu lille dreng, og så var der også en lille hund. En gang skulde der være legestue i Jtævind og der vilde de voksne med. Drengen bad så mindelig mi, at følge med dem, da han var ræd for at blive ene hjemme, og...
De havde også en mestertyv i Læborg, der hed Hans La^borg. Han var ret snild af sig men tog til sidst vist livet af sig selv. Man har det tyveord efter ham: Man bliver ikke straffet for hvad man gjør, men for hvad man bekjender. Hans Jokum Lauritsen, Vejen.
