En mand fra Sjælland havde kjøbt en lille gård i Grewj-egnen. men flere uheld slog sig til for ham, især var det galt med hans heste, koer og får. Så beklagede han sig til en gammel smed, der nu havde en gård med en stor og god besætning, og da Sjællænderen lod sig forstå med. at der måske var én, der havde påført ham ulykkerne, siger smeden: >Det er...
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
Sidsel Rollands var egentlig fra Store-Ring, og hendes mand, Døve-Lars, drog omkring som glarmester. Folk var rædde for ham, og de gav ham alt, hvad han bad om. Han kom ind til Anders Holm i Skibby og sagde: God-dag. God-dag, Lavst, og velkommen! A håer dæ lisså kjær i daw som en hawerkjære. Ja, den kan du så meget gjærne få, Lavst. Da han...
En gammel røgter i Hagenstrup mølle, der hed Jurgen, havde været soldat i århundredets begyndelse, og han havde nok også været med ved Sehestedt. Om det slag fortalte han således, og man kunde tydelig mærke, han selv troede det fuldt og fast. En eftermiddag sådan ved aftenstider blev vi omringede af en umådelig masse fjender. De lagde dem til ro om...
Som bysmed i Søften fik a følgende løn: 3 havrekjærve og 3 bygkjærve af hver tønde hartkorn, ligeledes 1 fdk. rug og 1 fdk. byg af en tønde hartkorn, og endelig græsning til en ko. Var de godt fornøjede med mig, gav de godt mål, og der var de gårui, Jivor a fik indtil 3 skp. korn. Mere var der ikke i fast løn: men så fik a 3 daler for en ny vogn at...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
En Tjenestekarl fortæller følgende: Jeg tjente på en af de største Mønstergårde i Kjeldby Sogn. Så en Aften siger min Husbond til mig, om jeg ikke kunde stå tidlig op næste Morgen og fodre Hestene, da de skulde to Gange til Stege den Dag med Korn, og Dagene nu var så korte. Jeg vågnede så i den Tanke, at Klokken nu var en 5, 6, stod op og tændte Lygten,...
Min Oldefader, Jens Pedersen, var født i Påbøl, og han tog i otte År efter hinanden ned til Tåsing for at tærske på Tønde. Det var ved en Præst, han tarsk, og det gjaldt om at få Halmen torsken ren. Røgteren gik og så efter det, og det var ikke så fri, han gik og fortalte Præsten, hvordan de tarsk. De fodrede så ringe der og med én Slags Halm hele Dagen....
En Student kom en Gang til Volmerstoft Kro for at blive der om Natten. Kort efter kom en Hestepranger med mange dyre Heste og vilde også være der. Han bad Kromanden fodre dem godt og give dem megen Havre, for de havde gået flere Mil den Dag; og de skulde gå en lang Vej Dagen efter. Kromanden fyldte også Hestenes Krybber og gik så med Gjæsterne ind i...
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
Der var en kræmmer eller Hamborger-Jøde, der gik på egnen, og han blev slagen ihjel. Det var her i Obbestrup, Gunderup sogn, det passeret, og kræmmeren han vilde til Nøvling. Der får han en karl til at følge med sig og vise ham vej, og så slog karlen ham ihjel og berøvede ham, hvad han havde. Inden han fik ham af med livet, så kom der syv grågjæs...
I Havreballe var to mænd, og den ene af dem havde en nisse. I samme gård var to sorte heste, og dem skaffede nissen foder til. Den stjal også de andre solle folks foder hen om vinteren, for der var kun gjærdet lidt imellem hver sit rum i den fælles lade. Den anden gård ejedes af en ung enke, og hende kunde nissen så meget nemmere stjæle foder fra (men...
I provst Hammers tid var der nisser i Kolby præstegård. Karlene så ham tit sidde grinende under bryntaget (tagskjægget), især når en ko kjælvede, eller lignende var på færde. Den ene af karlens stod stedse på en god fod med nis, der nok skulde fodre de heste om natten, som han brugte. En anden karl kunde nis slet ikke lide, hvorfor denne også blev smidt...
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
På en gård i Dokkedal, Mov sogn, boede der for nogle år siden en mand, der almindelig blev kaldt Peder Skelund. På denne gård boede nissen. Den samme mand havde et lille øg, som nissen holdt meget af at ride på. Men så var det sådan hen ad forårstiden, da foderet i laden var ved at slippe op, at karlen en dag sagde til nis, at efter som der var så lidt...
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
