Efterårspløjning brugtes ikke. Hen på foråret begyndte man at pløje grønjord, hvori der skulde sæes boghvede, hør og vikkehavre. Denne jord skulde så til st. Hans dag om et ar bosåes med st. Hans rug. Marken var inddelt i ni sædskifter, hvoraf det første blev besået som ovenfor sagt, det næste med st. Hans rug, det tredje med byg. To ar i rad såedes...
Der var en pige et sted, som de væddede med om, at hun ikke turde gå op til en galge og skjære en splint af den. Da hun kom derop, stod der ved galgen to heste, som havde tilhørt hendes husbond og var stjålne. Hun vilde have dem med hjem, men ligesom hun satte sig op at ride, kom han, der havde stjålet dem, til galgen, og han løb efter hende og råbte:...
Der gik i min ungdom kongelig post to gange om ugen fra Århus til Skanderborg. Men han skulde ingen aviser tage med. og fik vi ham til det, var det helt privat. Der kom gjærne et par hold aviser til sognet her, somme tider dog kun ét, og sa lejede vi posten til at tage dem med og lægge dem ind i Hørning kro. Det betalte vi ham en tønde havre for om året...
Havre indførtes forhen toldfri i kjøbstæderne fra landet, men somme tider stjal man sig jo til at liste andet ind under foregivende af, at det var havre. En bondekarl i nærheden af Odense opgav, at det var havre, han kjorte med, men det var byg, og da bedrageriet blev opdaget, blev bygget konfiskeret. Derover blev han fornærmet pa toldbetjentene og...
Herredsfoged B .. . . i Ringkjobing kom til sognefogden i Skjern og vilde have ham med til en auktion. Da de så var kjørt et stykke, kom de forbi en gård, hvor de kunde lugte, de brændte brændevin. Sa vilde herredsfogden ind, men sognefogden sagde, at det kunde ikke nytte. De kom dog ind, og da var tojet i gang. Kan du se, hvad der står? sagde...
Om vinteren kjorte de ud i heden med nogle træharver for at harve nogle lyngbuske op af sneen, at fårene kunde komme til at gå og gnave i. De gik i bare fødder i marts måned og harvede havreland. Moget blev sat ud i roger. og sá tik de det ikke spredt ret. Det blev hyllet med furerne, og sá var der så meget græs på de rogesteder, te det var...
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
På Babbelgård og Grimerlykkegård i Vends Herred boede der to Nisser, som stadig lå i Krig med hinanden. Den ene græssede sin Husbonds Kvæg og Heste på den andens Mark, og om Høstnætterne stjal de Korn fra hinanden. En Nat, som de begge Jkom slæbende med en Dragt Havre, stødte de på hinanden, og øjeblikkelig lagde de, hvad de havde, og røg i Hårene af...
I en Gård i Helligsø i Ty havde de en Nisse, og han søgte at gjøre Manden den Gavn, han kunde. En Nat kom han farende hen til Sovekammervinduet og råbte til Manden: »Må æ tage Bagploven og slå Søndergårds Nisse med, han vil gå og stjæle Havre fra os.« »Ja, det må du godt,« sagde Manden. Strags blev der hørt sådan en voldsom Skrigen og Skrålen og...
Der har en præst her, der kunde mane, han hed Clausen. Avlskarlen havde flere gange stjålet havre til hestene, når præsten var i kirken, og det vidste han nu godt. »Det skal snart blive afskaffet,« tænkte han, og da søndagen kom igjen, og karlen atter vilde til at stjæle, kom han blot lidt ned påtrappen med havren, men så kunde han ikke komme videre og...
Der var en præst i et sogn et sted, og han døde og blev begravet. Men så gik han igjen, og de kunde ingen rolighed have for ham i præstegården. De var helt ilde holdne, og så snakkede madammen med deres avlskarl, som hed Per, om han ikke kunde finde på råd, sådan at de kunde blive skilt ved det gjengangeri og få ro i husene. Per han svarede, at han vilde...
Der har været nisser her i Odsgård, og der var i Vinkel. De vilde stjæle havre til hestene. Kom imod hinanden her henne ved Kjællingbro osten for enden af søen. Folk kunde se, at der havde været slagsmål, for havren lå der. De nisser fik deres potte sode grød hver aften. Han her i Odsgård drejede halsen om på en sorthjelmet ko, fordi . . . Bar den over...
Der var en mand i Store-Lime, der hed Søren Jakobsen, han boede der, mens Nordmanden var pa Engelsholm. Så var det i forårstiden, lav Søren Jakobsen var ved at så havre, da kommer han hjem en middagsstund og vil have hans middagssøvn. Nu havde han en bitte hylde inde i stuen lige tæt ved sengen, hvor han havde hans natlue liggeude. og han vil række op og...
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Sjælegave var en stud eller en ko, som med stor overtro blev indledet på kirkegården eller og ofte ind i kirken efter et lig. Majgreveoffer, Bonderdrengene plejede at udsmykke de drenge, de havde gjort til majgrever, med sølvbælter, og søndagen efter at de var tagen dertil, løb de fulde og gale samt bevæbnede op til alteret og ofrede, og de andre efter...
Grev Bah en, der boede på....., havde også et gods ovre på Låland. Han havde så mange penge, at han kunde sige: Om jeg også satte 500 daler til om dagen, så kunde jeg ikke do fattig. De penge hovmodede han sig sådan af, og han var tillige så ustyrlig, at når han kom ind på en gjæstgivergård, kunde han ikke hl i ve loseret ind der, for ingen gj æstgi...
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
I kong Eriks Menveds tid - forskrækkelig dyrtid. År 1315 og 1316, at man i Lifkiud åd de nylig begravede døde af hungersnød. 1380 god tid i dronning Margretes tid. en tønde rug 5 sk., 1 tonde øl 2 sk., 1 ko 3 sk., 6 pund smør en sk., 1 får 4 hvider. 1798 var det en god tid for den fattigdom og armod i Danmark. Da kjøbte vi rugen for 2 rigsdaler tonden,...
