Min Søn var med en Galease, der skulde gå fra Skive til London. Den var ladet med tusende Tønder Havre og gik ud Almindelig-Bededag. Den var i Følge med en Skonnert, der skulde til Newcastle ud af Agger Kanal, og de fulgtes ad i 3 Dage, men så sagde de Farvel til hverandre, og siden så' eller hørte vi aldrig noget til Galeasen eller vor Søn. I den Tid...
En Gang lav a var Vejmand, da gik a på Vejen ved Støvring Mølle ved Lag Kl. 11 om Aftenen. Da kom a imod en Ligskare. Der var 9 Vogne, og a kunde se både Hestene og Folkene på Vognene. Det kom akkurat sådan som i en Hvirveltåge, det vringlede og flimrede, ligesom når Lokken sår Havre, men a kunde godt se, hvad det var. A kom hjem og fortalte min Kone...
En Mand havde en Nisse i Kost og Tjeneste. Han var temmelig dygtig, men vilde sidde og ride på Mandens Ridehest, og der sad han hver Morgen, det kunde Manden ikke lide. Sådan var han skarns i flere Ting, og så bliver Manden kjed af ham. En Aften er Manden ude at se til hans Dyr, og da kommer Nis med så meget utorsken Havre, som kunde være på to...
En Nisse fra Tanderap var en Gang gået til Onsbjærg for at stjæle Havre og havde også fået et godt Læs på Ryggen. På Hjemvejen, da han kommer på Jens Buers Toft, møder han en Nisse fra Onsbjærg, som havde været i Tanderup i samme Ærende, og de møder hinanden på Vejen og kommer i Skjænderi, og til sidst kom de i Slagsmål og ødelagde herved hinandens...
Der ligger en lille Herregård i Grindløse, som hedder Jerstrup, og der havde de en Nisse. Der var også én i en Gård oppe i Grindløse, og de vilde stjæle Havre fra hverandre, for de Nisser var jo så dygtige til at fodre Heste. Der er en lille Bjærgstrækning midt imellem Jerstrup og Grindløse, og der mødte de en Gang hinanden og kom til at slås. Den Nisse...
Om koer pisser blod. Fedt af en uskåren gedebuk, skjær det smukt langagtig små, blande det iblandt havre eller brød og giv kvæget det ind. Item: Røde bynker er og hertil tjenlig. liørge Pedersen.
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
Min fader tjente som dreng i Lars Madsens gård i Martofte og passede fårene. Der var en gang et får gået af og ind i en anden mands løkke, og det havde en hilde på. Så kunde han ikke få det tilbage over grøften og væltede det da over. Det var så langt ude i marken, at de ikke kunde se hjem. Men Ma' Ostergårds spurgte ham lige godt til, da han kom hjem,...
Manden i Dalby - nedrelund hans kone var nærsynet og sad mest på en forhøjning i stuen og syede. En dag kommer han ind ad døren, går tværs gjennem stuen med en kniv i hånden og hen til et kammer, hvor han havde hans reb inde. Der gik som et kvarter, og konen tænkte: »Hvad mon han bliver der inde efter?« Så går hun hen til døren, men da er den kroget uden...
Der var begravelse med en mand, der hed Bærtel, og som de sad og spiste om natten, kom det på tale, om der var nogen, der turde gå op på kirkegården og tage noget muld af den dødes grav og komme og vise dem. Det skulde han have en tønde havre for. Så var der en mand, der tog sig det på. Da han kommer op på kirkegården, stod der én og sloges med den døde...
Gården Havreholm i Vrejlev sogn siges at have fået sit navn på følgende måde: For mange år tilbage stod både kjærene og engene norden og osten for Høgsted by under vand, men ude i vandet var der en lille holm, som tilhørte Vrejlev kloster, der den gang var et nonnekloster. Der på klosteret havde de mange gjæs, og så drev de dem over på holmen, men...
På Viumgård var en karl og en pige kjærester. De finder på at tage grød fra nis og spiller ham flere pudser. En gang havde han været henne at stjæle en fire, fem havreneg til hestene, og dem gjemte de for ham. Endelig bliver nis gal i hovedet og vil hævne sig. De havde nu for skik at trække deres linned af om natten. Så lå de om morgenen ude i gården ved...
Anders Nielsen på Mern mark havde en nisse, der boede under en havrebod inde i gården. Denne havrebod kaldte de al tid djævleboden. Der var en kætte (o: åbning mellem to huse), som aldrig nogen turde gå ind af- om aftenen. En af karlene havde en aften været i byen, og da han kom hjem, havde de lukket porten for ham, så han kunde ikke komme ind uden at...
Der hvor landevejen forhen gik imellem Jerlev og Vilstrup, der gik den over en stejl banke, som nu er sønden for landevejen og kaldes Pugkjærsbanke, og kjæret der neden for kaldes Pugkjær. Den banke var alle folk så kjede af, for den var så stejl, og der ovenfor skulde folk al tid bede. Så var der en mand i Jerlev og én i Vilstrup, de havde hver en...
Dem i Hallendrup de havde en nisse, og dem i Ginderup de havde én. Så kom Ginderup-nisse i hov om, at han vilde op og stjæle i Hallendrup, og så siger han til én, der hed Terkild, det gjorde nis, om han vilde ikke med der op og stjæle havre i aften. Terkild sagde jo, det kunde de jo godt. Så gik de, og de tav (o: tog) så meget som de kunde både slæbe og...
For mange år siden var der en nisse på Bisgård, og der var én på Frodesdal. De kunde ikke rigtig komme ud af det med hinanden, for de stjal havre fra hinanden. En aften modtes de på Frodesdals mark og havde begge en ordentlig dragt havre på nakken. «Godaften,» siger nissen fra Bisgård, «hvor har du fået det havre fra?» «Fra Bisgård, lød svaret; «men...
Svend Felding kom til en nisse, der kom gående med syv traver havre på ryggen. Det var jo en stor borren, og så sagde han til ham, at han skulde hvile sig lidt. Det gjorde så nissen, og da siger han: «Havde a vidst, hvile var så god, så kunde a have taget syv traver til.» Nu gav han ham syv karles styrke for det gode råd, men fra den tid kom han også til...
Hans Dus i Nørup var med i krigen som dragon. Så lå de indkvarterede på Fårupgård, og der krigede de jo lidt havre, og hvad de kunde, til bajsterne, men røgteren agtede det og sladrede til manden på gården. Da tog Hans Dus sig den bestilling på at straffe ham. Han trak i al hans mundering, da røgteren var kommen i seng og lige var bleven varm, 0£ triner...
Studedriverne havde deres bestemte pladser at søge til, når de drev studeflokkene sonder på. De lå i Eruer-Krogård, i Jullingsholm eller Sønder-Omme, i Hovborg kro og i Foldingbro og Dover. Men de kom ikke til Grindsted eller Hulkjær mølle ved Holsted. Her til Hovborg kro var den gang 833 td. land. Der boede en mand i Lintrup, der hed Thomas Karsten, og...
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
