Når harven ryger, og borren driver, sa blivet det et undt ar. Når ilet støver for harven. Botren: boieti driver, når det regner, mens niau skjæror torv, (dm. i juni måned. I'. Jonsen.
En Karl gik og pløjede på Måbjærgs-Bankerne på Høje Mark, Lunde Sogn, tæt ved Skjellet ind til Bobjærg Mark. Der kom da nogle Bjærgfolk ud af den ene Banke, den, der er længst mod Syd og længst fra Vejen, og bød ham noget at drikke. Han tog også mod det, men drak ikke og kastede Drikken ud bag over sig, men noget deraf ramte den ene Hest, da han jo havde...
Noget norden for Trandum, mellem dette og Trandum Kirkegård, er tre små høje, der kaldes Trehøje, og der går en høne og trækker en harve. lærer christensen, mundbjærg.
Man måtte ikke kjøre med en Harve hen over Grønjorden, for når drægtige Køer kom gående, hvor Harven havde gået, så kunde der af den Grund blive Uheld ved Kælvningen. Tørring S., Vrads H. Jens Terkelsen, Have.
Smeden her i byen kom op en morgen og så Døve-Karen sidde henne og malke på hans gamle harve. De sagde også, hun havde Cyprianus. Kristian Larsen, Lendum.
I Enner Engkjær ved Hoisens kan man st. Hans aften sidde under en harve på en korsvej og se heksene fare til Trolds kirke på en limestang. Derfor må man ikke glemme at tage sit bagerovnstøj ind. F. Dyrlund.
Når man kryber ind under en harve Valborgs nat, kan man se troldtojet. A. H. Povlsen.
da.etk.DS_07_0_00343
Oppe i Glerup hede er der tegn for gamle kringgårdsdiger, og der lå en by, som hed Silliborg. Det er tæt henne ved Fjeldso sogneskjel. Et kjær norden for hedder Sillikjaret, og der er også tre høje, de kalder Sillihøje. Kristen Thomsen har ved at pløje og harve fundet teglbrokker der. Nu dyrker de jo stærkt op der ude. Den by var beboet, før den sorte...
da.etk.DS_03_0_01534
Når man forst og på én gang ser en standende stork, en flyvend' vib' og en skinnend' harve, en gangend' plov og en spillend' hvid ålam, så bliver man let.
Når man forste gang om foråret ser ploven og harven i marken og storken og vibeu, efter at de er komne, skal man se: Storki sto å plowi go, viben flyww å harren dryww; ti så bliver man vel til pas hele året. Kr. Frederiksen.
Maren Hedehus i Låsbg mødte en Dag Brandt-Jens ude i Marken, og da hun så kom ind til Byen, stod han og puslede ved en Harve. Så sagde hun til sig selv: »Nå, du er af den Slags!« for nu vidste hun Besked. Kbm. J. Jørgensen, Århus, April 1906. Låsby S., Gjern H.
Når man sætter sig ved en korsvej under en harve med en mønnetørv på hovedet, kan man se heksene ride på kosteskafter til Troms kirke st. Hans aften. Postbud Pedersen, Fredericia.
En karl, der vilde se hekseridtet Voldborg aften, lagde sig på en korsvej under en harve, og så nu sin egen oldemoder iblandt heksene, hvorover han blev så bange, at han løb ud under harven, men kom dog til al lykke under tag, inden de nåede ham. N. C.
Hver søndag må Jerusalems skomager hvile sig en time under en harve. Jorgen Rasmussen Bak, Tulstrup.
Det er godt, når man først på året ser: en føl, dæ vænner æ 'en, å en frø, dæ vænner fræ 'en. Erslev. H. Th. Nybo
Min Morfaders Søster hun drev Harve ude på en Mark i Ennebølle, Snøde Sogn, og det blev sent, inden hun blev færdig. Så var der en Høj på Marken, og den lettede sig på Støtter, og Småfolkene begyndte at dandse der inde. Hun vidste nu ikke af sig selv at sige, inden hun holdt hjemme i deres Port, men hun troede da, at Småfolkene havde hjulpet hende med at...
To karle sad under en harve på Voldborg aften for at se heksene dandse. Iblandt andre kom der også en halt én, som hed Gjertrud. Hans Pedersen kuude nu ikke dy sig længere, men sagde: »Kan du se, hvor laram Gjertrud kan svands'.« Aldrig så hastig han havde sagt det, før alle heksene kom susende om dem, og de smed harven af dem og løb ind i en rugvang,...
Vil man have heksene at se, når de går til kirke st. Haus dag, da skal man om morgenen fastende tage kristenjord i sine støvler eller træsko og gå dermed til kirke, da kan man tydelig se dem gå til kirke med deres mælkebøtter på hovedet, men man skul gjøre det i Fandens uavn. De, som vil se heksene st. Hans aften, de skal i Fandens navn sætte sig under...
En herrerånd havde en dreng, der kunde hekse. Så var det en dag, da herremanden var ude at harve, at hans heste blev sky og skinnede med harven. Han klagede sig jammerlig herover, men drengen mumlede et par ord, og hestene stod da, som de var naglede til stedet. Herremanden blev meget glad, men spurgte nu drengen, om ban også kunde få alie de andre...
Der var én, som vilde vide nytårsaften, hvor mange der skulde dø i det næste år. Så skulde han sidde ved kirkegårdsporten, og der skulde da komme varsel for hvert dødsfald, nemlig en hvid skikkelse, der skulde komme og gå ind på kirkegården. Han skulde sidde under en harve og tie helt stille. Den ene korn efter den anden, og han talte en hel snes. Så kom...
da.etk.DS_02_H_00277
