Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
Det er en gammel tro, at hugorme kan indhente mennesker ved at bide sig selv i halen og så løbe som et hjul. Salling. M. Møller.
Stubbergård i Sevel er ikke noget nu imod, kvad den var far mæ sinnd (for om dage), da var der efter de gamles fortælling en mængde herligheder, som tilhørte den. Den skal have haft syv kirker, syv møer (?) og syv søer, syv drivende plove og syv gange halvfjerdsindstyve vinduer i borggården. Der fortælles, at der i sin tid skal have ligget en lindorm...
Sådan var der også nogle piger på en stor gård i Avlum, der vilde have nissen til bedste og skjulte srnorret på bunden af fadet, da de satte groden ud til ham. Da nu nis så grøden og ikke kunde finde srnorret, troede han, at der intet var. Vred hovedet af den bedste malkeko og gav sig så i kast med groden. Angrede sin gjerning, tog et lille skrin, der...
Flynderaård og Beckmark har hver haft sin nisse. J den aidste gård havde han især kastet sin kjærlighed på ringle stude, som af den grund al tid var bedre i stand end de andre. På Holmgård sagdes også, at der var nogle stude, nis stadig foretrak. Nisserne i Flvndergård og Bækmark stjal fra hinanden, men når de en gang imellem greb hinanden i det, kom de...
Vesten for Ro venborg i Vejrum ved Struer lå en hoj, som i den senere tid er bleven slojfet, og der boede eliefolk. De havde tillige deres gang i en lavning, hvor der løb en bæk og stod nogle gamle piletræer. Under et af disse var der et hul, og det var nedgangen til deres bolig. Folkene i Rovenborg levede i god forståelse med eliefolket, og hver...
Ved den bæk, der løber lige vesten om Vejrum præstegård, skal der i sin tid have boet ellefolk. Deres 32 A. Eliefolk. kvinder, som ofte har været set, når de stod og vaskede toj i bækken, havde meget lange bryster. M. Møller.
Der var bjærgfolk i Kraghøj på Hjerm hede. Tit og mange gange er de blevne sete, dandsende omkring højen med deres røde toppede luer på. De vilde aldrig tillade, at heste blev tøjrede ved højen; var det sket, kunde man være sikker på, at de løb løse omkring om morgenen. Så blev der gravet i højen, og der var jo da et kammer i den, og midt i kammeret stod...
Når bjærgfolkene ved. bytning har fået fat i en lille pige fra menneskeverdenen, og hun en gang bliver en bjærgmands kone, kan hun ikke fode sine børn, uden der kommer en kristen kone og forløser hende. Således kom eu pusling ridende til Vejvad i Vinding ved Holstebro og vilde have konen der med sig til hans kvinde. Gårdkonen var ikke meget for denne...
I Møgelhøj, en gård i Vinding ved Holstebro, blev et barn forbyttet; de ulykkelige forældre blev af en klog mand rådet til ikke at røre skiftingen, men lade den ligge og skrige, så galt den vilde. Dette gjorde de, og nu skete det en dag, da det lille utusk atter vrælede i vilden sky, at der kom en lille pusling ind med et barn på sine arme, som han smed...
I Fiskgård i Sir har der for mange Herreus år siden boet en mand, de kaldte Ole Murer. I hans tid var der bjærgfolk under den til gården hørende have, og tit i lyse sommeraftener såes småpuslingerne at tumle sig mellem buskene. Så skete det, at Oles kone fødte et barn, og det tog bjærgfolkene og lagde så et andet sølle væsen i steden. Det var en hel ynk...
Afdøde aftægtsmand Jens Brusgård har fortalt, at han tit har haft troldtøj oppe bag på hesten, han red på. Hver aften, når han skulde ride hestene hjem, var det, ligesom disse knap og nap kunde slæbe sig af sted, så snart han kom til Lundhøj, men når han så endelig vandt ned til Skåret ved præstens toft, var det at høre på, som noget dumpede ued af...
Imellem Mogelhøj og Benhøj i Navr har der gået en god, tiltrådt sti, som skal være gjort af ellefolk. Man har også tit sét dem gå imellem disse to høje, og nogle véd at fortælle om, at de besøgte en gammel kone, Mariane hed hun, der boede i det nærliggende Alstruphus. Nok er det, noget underligt var der ved samme gamle kone, hun var således meget rig, og...
da.etk.DS_01_0_00916
Da kirken i Borbjærg ved Holstebro skulde bygges, fortælles der ligeledes, at alt det, der blev muret om dagen, blev revet ned om uatten, og her var det ingen mindre end den Slemme selv, der huserede. Man blev da enige om at slutte eu overenskomst med ham, hvis det lod sig gjøre. Jo, han var skikkelig nok at underhandle med, han vilde bare have den...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
Mellem gårdene Særkjær og Gårdhøje i Måbjærg ligger en del høje, af hvilke den største hedder Barnhøj. Så omtrent en halvanden fjerdingvej mod vest ligger mellem andre høje en meget lang høj, der almindelig kaldes Lånngmæt (Lange-Mette); denne høj ligger i Alstrup, Navr sogn. Nu siger de gamle, at bjærgmændene i disse høje var meget gode venner, således...
Nord for Nørre-Kjærgård i Navr ved Holstebro ligger en høj, der hedder Gilleshøj. I denne høj var der mange bjærgfolk, og de gik undertiden ned til Kjærgård og tappede øl. Folkene i gården hørte dem nok pusle der inde, men ingen vovede at forstyrre dem. En aften, da det atter rumsterede ved øltønden. blev der pludselig råbt: "Hejj er død, Hejj erdød!" -...
I Mejlshøj, som ligger mellem Limgård og Hærup i Lime, boede i sin tid en bjærgmand, der var smed. Tit har Folk hørt hans hammerslag om natten, ja, undertiden dundrede han så stærkt løs, at folkene i Sinding vågnede op midt lom natten ved det, skjøndt der var en god agers længde der ned. M. Møller.
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
