I Vester-Kejlstrup var en gang bryllup, og der var nogle præster og store forsamlede. Bruden vilde ikke være hendes faders navn bekjendt, og han var død. Han hed for resten Lavrs Kristoffersen Bager. De andre store vilde drive lidt spas med præsten fra Kragelund (?) hr. Mikkel. Men så kom der en stor soithundud på aftenen og lagde sig under bordet. Den...
Tandpine. En kvindesperson bavde en gang stor pine og ve i sine tænder. En kavaler kom af en hændelse ind til hende, erfoer hendes tilstand og befoel en af hendes tjenestefolk skulde skjære en brik af et stykke tømmer eller træ, som ej var brugt tilforn. Da ban fik den, tog han en hammer, spurgte patienten ad, hvor mange tænder hun havde ondt udi,...
Her nord nede i landet var en smedekone og deres smedesvend blevne gode venner. Så vilde de godt have smeden ryddet af vejen, og de udfinder et nemt råd, hvordan de skulde få ham af dage, idet svenden slog et stort søm og sagde, at han skulde drive det ind i mandens hoved. Det blev også gjort, da smeden lå og sov. Hun holdt sømmet, og han slog med...
Grev Bah en, der boede på....., havde også et gods ovre på Låland. Han havde så mange penge, at han kunde sige: Om jeg også satte 500 daler til om dagen, så kunde jeg ikke do fattig. De penge hovmodede han sig sådan af, og han var tillige så ustyrlig, at når han kom ind på en gjæstgivergård, kunde han ikke hl i ve loseret ind der, for ingen gj æstgi...
I Vinkel fattighus sad to gamle kvindfolk i et kammer og kom ellers godt ud af det. Men en gang kom de i en slem trætte. Den ene, hun hed Ka' Blæs, skyldte nemlig den anden for at have taget tre mark fra hende, og hun sagde nej og blev meget fornærmet over den beskyldning. Den, som havde mistet pengene, går så om til Kristen Mørk, der som så mange andre...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
A har hørt Tale om tre Kirker, der er blevne revne ned i Odder-Egnen. Den ene har ligget imellem Oldrup og Håderup. Vi kaldte Pladsen den øde Kirkegård, og a kan huske, der var Tegn til Grave, det var som store Muldskudder. Den anden lå på Fildrup Mark, og Kirkegårdsmuren ved den har a set så tit. Det har vist kun været en lille Kirke, da Kirkegården kun...
Jeg var i min Barndom hos mine Bedsteforældre, der boede oppe ved den gamle Landevej. Min Bedstemoder kunde se Varsler Og fortalte ikke så sjælden om, hvad hun havde set. Da min Bedstefader gav sig af med at snedkerere, lavede han mange Ligkister til Omegnen, men min Bedstemoder kunde altid sige i Forvejen, når han skulde til at lave en Ligkiste, så...
Der brænder ild oppe ved a Roverstuer i Borris, og vi har prøvet hjemme at tage to stager og sætte mærke efter. Det viser sig da, at ilden brænder ikke på selve bankerne, men lidt norden for. Jeg har gået der og passet fårene men der er ellers ingen ting at se. En mand i Hvollig gik en gang op efter ilden og vilde se, hvad det var, og han tog hans karle...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
Der var et Par Folk i Kvong, Manden var gammel, og det var hans anden Kone, så han var meget ældre end hun. Så havde de en Tjenestekarl, og Konen og ham de blev ens om, te Manden skulde af med Livet. Han lejede så hans Broder til det, han tjente på Frøstrupgård og havde endda et Stykke Vej at gå derover. Han tog en Hammer med sig og slog den gamle ihjel...
En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Får, og han skulde stå tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, så han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbonden som sædvanlig på ham Klokken tre eller halvfire, og han kom så ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke...
På gården Urup var en grev Jørgen, der ejede 7 herregårde foruden Urup, og nærenstid han kjørte i stiv stads, så havde han 8 hvide hopper for. Gården var bygget svært op, og der var vindebro ind til den. Portstolperne og hammeren de var af hvalben, og vindekarmen var hugget af fine sten. Men denher grev Jørgen var en liderlig svend, med respekt at sige,...
Herren på Stubbergård nedbrød kirken i Trandum. På hans dødsseng forudsagde han, at han vilde gå igjen, og at ingen, der var født af en kvinde, kunde nedmane ham. Det viste sig da også; ti på hans begravelsesdag, da det var blevet aften, var deist sådant spøgeri og tummel i gården, at ikke et eneste menneske kunde være der. Flere præster søgte forgjæves...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
Bonavedde o: Bonden Vedde eller Vætte skal have levet omtrent ved den sorte Døds Tid. Han var noget i Slægt med de underjordiske, idet hans Moder skal have været en Havfrue eller Vætte, hvorfor han og kunde færdes så vel over som under Jorden, men hans Fader var et rigtigt Menneske. Han boede i Skræddergården i Pedersker Sogn. Hver Nat var han på Jagt...
