Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
I Funder by levede der en gammel kono ved navn Gjertrud i en lille hytte, sammen med bendes barnebarn, en lille dreng. Hun havde flere gange ladet sig forstå med, at hun kunde hekse, og til Kristen Pedersen, der har fortalt dette, har hun en gang sagt, at det var så rart at omskabe sig til en hare, for få kunde man så prægtig narre skytterne. En dag var...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
Hr. Peder Tode var født i Ostergårds mølle 1071 eller og blev allerede i sin barndom bestemt til præst af sin fader. Men at han i førstningen næppe selv havde lyst dertil, derom vidner dette, at han blev siddende i skoven i et træ i steden for at gå i skole i Boptrup. Da faderen af lærerens spørgsmål mærkede sligt og derefter oplurede ham, sagde: »Lille...
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
Jeg har tilforn mældet om den store å, som går tæt forbi Jandrup kirke, samt den store force, som havet med sydvest storm besynderlig der igjennem haver. Derved er det i min faders tid og udi mit minde nogle gange sket, at floden har undertiden ganske borttaget og undertiden med salt vand fordærvet og sammenskyllet en stor mængde hø, ja bortflydt hele...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring,...
På en tid, da man på Bogø var slemt plaget af rotter, kom en fremmed mand dertil og tilbød sig for en vis betaling at ville fordrive dem fra øen, især hvis der ingen lindorme skulde opholde sig der. Det, mente man, var ikke tilfældet, og da man var bleven enig om betalingen, bestemte den fremmede en vis dag til at udføre sin gjeruing. Der blev antændt et...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme;...
Der var en Ejer på Hvilsbjærggård, de kaldte ham æ Munk, og han var så hård og ond imod sine Hovbønder, navnlig overfor dem, der ikke kunde betale deres Afgifter. Så var det en Dag, han kom ned gjennem Byen, og der trådte han ind i en Hytte, hvor to Smådrenge var ene hjemme, og de sad på Gulvet og spiste Vælling af en Lergryde. Deres Forældre må...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
