De spurgte en mand henne i Slrellcv, hvordan bars heste var i stand. A, tak, siger han, når en tager den ene i halen, kommer den straks, den anden vil jo have et bitte korn hjælp. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
da.etk.JAT_01_0_00961
Når hønsene om morgenen trasker om i regnvejr, bliver det dagsregn ; kryher de i skjul, bliver det kun en byge. Sml. 1266. Henrik Pedersen.
Den, som ved forskjæiingcn ej kan linde leddene i benene, har nylig tøjet. D.
livskilden kaldes Hejster, og når den sidder på huset og skrikker. vil den fortælle, at der kommer fremmede. Med halen viser den, hvorfra de kommer. Sydsjæll. H. P. Nielsen.
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
Når et hoved ikke kan fåes op at stå, skal man tage en kat i halen og slå ned på ryggen af dyret, så kloerne kan komme til at tage i; hvis der da er mulighed for, at det kan rejse sig, så vil det gjore det, Chr. Møller, Riugive.
Ved Kalvø slot lå en drage med ni års gammel skat og de kunde se halen af den, for den lå lige inde ved slottet. MARCRETE JENSDATTER, MEJLBY.
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
Når kattene æder græs eller trimler sig, så vil det give blæst. Jeppe Jensen.
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
De andrikker, vi tager ud til tillægsæuder, må vi passe bar deres to krøllede fjer i halen, ellers duer de ikko. Kaldes også andrikkeriimper. P. Jensen.
Man må ikke trække hønsene i halen, forså skyder de den. Maren Bonde.
Når halen hugges af katten, lægger den ikke mere sine ekskrementer i korndyngerne. N. Kr. Pedersen, Gr.
Det er gammel snak i Salling, at når man ikke selv kan græde, skal man tage æ so eller æ gris i æ hale. Karlen i en gård skulde flytte, og den dag tog pigen grisen i halen, så den peb. lige idet han gik forbi. P. K. M.
Når man vil have kreaturerne til at bisse, siger man: Firr, firr, stik i firr galop, halen i det vilde vejr, bræmsen i det tykke læjr, firr, firr, stik i firr galop. N. P. Pedersen. Mollerup ved Laven.
Eu gammel tigger kommer ind et sted... »Goddag, puslil. . .« Der stod gloeude ild ud af halerne, og da de begyndte at dandse, siger han: »Ja vil I dandse, så vil a spille.« Så tog han noget gloende ild og slog ind imellem kattene, og så blev de til mennesker. Maren Skade, Åsted.
En præst i Vedsted skal Polakkerne have bundet i hestehalen og således slæbt til døde. Hans navn véd man ikke. A. L.
Vinkel sø er nu tør, men min bedstemoder kunde huske, at det var blank vand helt over til Vesterbygårde. Gamle Hans Kristian skjød gjedder så store, at han kunde snart ikke bære dem hjem. De fangede også en ål så lang, at da de hængte den ved pandetræet i deres skorsten, så nåede halen til jorden. lars jensen, vinkel.
Det er en gammel tro, at hugorme kan indhente mennesker ved at bide sig selv i halen og så løbe som et hjul. Salling. M. Møller.
Der er en høj i Vejby, og den har al tid haft ord for, at der var noget skidt ved den. Der var en hjordepige, og hun var oppe at hente køerne en aften der tæt ved højen. Så kommer der et dyr ud af den; a kan ikke huske, hvor mange gloende haler det havde, og det satte af efter hende. Hun besvimede da, og koerne kom hjem, uden at hun var med. Så måtte de...
