En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
Når man stikker sin linger med synålen, så den kommer til at bløde, idet man syer et klædningsstykke, vil vedkommende gjøre lykke i denne dragt. 285 og 286. H. V. R.
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
Der var en Mand i Hasmark, der blev slået ihjel af en Gårdmand, og så puttede han ham i en Sæk og gjemte ham nede i et Hus, hvor de havde noget løs Halm liggende at fodre med. Pigen, som tjente i Gården, kommer i Mørkningen derud og skal give Køerne af dether Halm, og da hun tager i Halmen, så kan hun fornemme Fødderne af den døde, de stak ud af Sækken....
Undertiden kan én af Hønsene i en Flok begynde at gå og gale med en ejendommelig klynkende Stemme, der dog har nogen Lighed med Hanens Galen. Den høres især om Dagen, men af og til dog også om Natten og betyder, at der snart vil ske Dødsfald i Familien. De gamle sagde: Galende Høne er ikke god, elsk den og had den ikke. Hans Jørgensen i Brundby påstår,...
Hr. Rafn tog det første spadestik af højen. Siden kom der 3 karle hver aften, og alle folk kunde se dem, og de kunde næstenikke være i husene for dem, så de fik aa megen magt. Så fik de bud efter Lassen, han var den gang afgået fra hans embede og boede i Tanderup. Ingen andre end han kunde sætte dem væk. Da pastor Lassen døde, huldt hr. Rafn ligtalen...
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig? Ja, svarede han, en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal. Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen. Dertil svarede han: Ja, De...
En mand her i Tapdrup, Lavst Kristensen, byggede sit stuehus om. Det var en annexgård. Da det var færdigt, og de lige vilde til at tage det i besiddelse, er konen ved at bage en dag, og da hun nu havde fået brødene i ovnen, vilde hun til at pryne for dem det var jo gamle folks mening, at når der ikke blev prynet for brodene1), blev de ikke godt bagt....
Marie Norgård fortalte, at nogle unge Folk en Aften gik (iver et Engdrag ved Vitrup i Lindknud Sogn, og da mærkede de en Mand. der havde flyttet en Skjelpæl, mens han var levende og skulde jo salte den tilhage igjen, men kunde ikke. De hørte, han råbte: »Ryk, ryk, ryk hårdt!« Nu vidste de nok, hvad det var, og så var der en forvoven Knægt iblandt, der...
Et Sted i Salling, rimeligvis i Brondum, ligger en Høj, hvor der var begravet en Skat i, for det kunde de se, der brændte Lys på den. Så var der to Mænd i Byen, der besluttede at gå op og grave den Skat ud. De gav dem i Lag med Arbejdet, og så kom de omsider til en stor Kobberkjedel, der var fyldt med Penge, men ovenpå Kjedelen lå en vældig stor, sort...
Der var en Gårdbo her nede i Glargården imellem Hadsund og Korup. Konen der kaldte de Ma Mands. Den Gårdbo skulde have Sødgrød med Smør i hver Aften. Så en Aften var Grøden for milde og løbne over Smørret. Han brækker da Halsen på en ravnsort Ko, de havde. Da han var kommen op på Høranen igjen, var Smørret ved at tire op af Grøden, og det fik han at...
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
For mange år siden var beboerne i Store-Lime meget slemme til at spille kort, og de samledes da gjærne ved en af gårdmændene. En aften, som de sad allerbedst og spillede, kom der en fremmed mand ind til dem og spurgte, om han måtte være med. Jo, det måtte han gjærne, og han fik plads imellem dem. Da de havde spillet lidt, faldt der et kort på gulvet....
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ...
Der blev sådan ol Had imellem Mændene i to Gårde, der lå lal sammen, så de Vidste aldrig det onde, de vilde gjøre hinanden. Den ene var sådan sindet, at han godt vilde gjøre den anden Fortnrd ved Nattetid, eller når han ikke så det, men den anden vilde aldrig sådan være imod hans Modpart. En Aften slog han sådan hans Huder ind med små Kampesten. Nå, han...
Når man vil have en pige til at blive forelsket i sig, tager man en grøn padde, kommer den levende i en æske, gjennem hvis låg man borer småhuller, så der kan komme luft ned, giver sig hen til en myretue og putter æsken ned til de røde myrer. Man må løbe derfra alt, hvad man kan, ti skulde man høre paddens skrig, bliver man tungbør deraf. Når en tid er...
En gammel kone i Skals fortæller følgende: Dææ hur a boiver, hå Villekåid lå, får en bløw flot uà. Æ kowen i dænd goer wa da så mø; en grem bællmæs. Hon hjæt Ma Villoms, å hende mand kaldt di Knud Rosen. Så war et en ånic, djæ dæfer å mi faster gik ne;er i æ ænng får å sammel høje, å æ mand å æ sønner war åsse mæj. Da so di nak, te dæ ræænd en lam håår å...
