Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
Når man vil forgjore Kreaturer, tager man Hårene af Yveret på Kreaturet for og bag og prikker det ind i Dørstolpen. Så længe den sidder der, skal denne Mand ingen Smør få, Fanden holder det borte. Niels Hansen, Bybud, Horsens. Horsens.
Hun viste ham et Svinehoved. Hvad det var? Ja, det var en Pølse. Nu var han over 200 År gammel, men han havde aldrig før set en Pølse med Hår på. Frederik Jensen, Ovnstrup.
da.etk.DSnr_01_0_00738
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
Min Moder fortæller meget om Ellefolkene og tror på, at de er til, og det gjør vel alle gamle Folk. Hun har selv set dem en Aften, da hun var 10 År. Hendes Søster, der var et Par År ældre, var med hende, og de gik i Nærheden af Rødstenen på Fur. Lige med det samme så de en Flok Ellepiger, som dandsede og legede på Grønningen tæt ved Stenen. Hun siger, at...
Da en Aggerbo en dag var gået op i en landsby for at kjøbe korn, spurgte den mand, han kom til, ham om, hvad slags korn han vilde have. A kender et unn jæn slaw kown, sagde Aggerboen. Da kjender jeg flere slags, sagde manden, der er rug, byg og havre o. s. v. Dertil svarede Aggerbomanden: Row æ row, hår æ hår, men kower æ kower. Han kjendte ikke...
Her ovre sønder på boede en Mand, som hed Lars Jensen. Han var en Aften kommen til at sidde og spille Kort om Penge med nogle andre, og så gav han sig til at spille falsk. De skyldte ham for det, men han sagde nej og svor på, at hvis han havde gjort det, så måtte Fanden komme og rykke hvert Hår af hans Hoved, På Vejen hjem kom han ned i en Dal, og der...
I Gården Krog, Vorladegård Sogn, hænger endnu nogle Rådyr oppe på Loftet. De hænger der med Hud og Hår. Man har ikke villet tage dem ned, for så bliver det galt med Spøgeri. Nu har Sønnen fået Gården, og han vilde have dem smidt ned, men så bad den gamle Kone så mindelig for dem, og så blev de hængende, og er der endnu. Erik Eriksen, Vorladegård....
Gamle Hans Bojsen i Hejls, der i sin Tid var Graver der, har fortalt, at hans Moder som ung Pige hørte en gi. Kone sige, at der på Øster-Hælhøj syd for Hejls Kirke lå et lille Hus, der var ubeboet og alene brugtes af Damerne på Stavnsbjærg, når de gik til Kirke, for der at gå ind og spejle sig og sætte deres Hår. Gården ligger kun en 1000 Alen fra...
Den store Sten, der ligger på Dybbøl Bjærg tæt ved Dybbøl Mølle, den er bleven kylt af et Kjæmpefruentimmer i hendes Hårbånd. Hun stod på Kigenæs og vilde kyle den efter Solrup Kirke, men den nåede ikke længere. Kristoffer Kristensen, Sotrup Skov. Dybbol S., Sønderborg A.
En Kjæmpekone stod oppe ved Underup og vilde kylle Kjæmpestenen efter Træden Kirke for at slå Spiret af den. Hun tog den i hendes Strygebånd, men den nåede ikke så langt, den faldt i Træden Nygårds Mark. Der er taget mange Læs Sten af den. Strygebånd: Bånd til at binde om Håret. Træden S., Tyrsting H. Mette Kirstine Jensdatter, Kodallund.
Jerusalems Skomager viste sig i Tim Molle i min Barndom. Han havde Hår på Tænderne, og når der var to Døre lige overfor hinanden, gik han der igjennem. Når de Døre så smækkede, troede man, det var Jerusalems Skomager, som gik der igjennem.
Min Moder fortalte, at i Ejdrup tog Dværgene en Gang en Kone. Da så hendes Mand en Dag, at Konen var imellem Dværgene, som holdt Dands henne mellem Bakkerne. Han red nu derhen på en Hest, tog hende ved Håret og trak hende således hjem. Men siden den Tid var hun ikke rigtig i Hovedet. Fortalt af Niels Kr. Kristensen. Søren Hansen, Giver.
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
Når hyrderne vogtede deres kreaturer der ude ved Kylbjærg lige her øst for vor gård, så gik der nogle bitte børn ved dem, og der fik bjærgfolkene i Kylbjærg en bitte pige ind til dem og vilde give hende nogen mad. Men hun vilde ikke spise ved dem. Det var en gammel tro, at når nogen spiste ved dem, så kunde de beholde dem. Så kunde de altså ikke beholde...
