Kort før min Moders Død havde hun bestilt en Sypige til at komme og sy for os. Så et Par Aftener før, da vi var komne i Seng, da bliver Hunden så forfærdelig gal. Så siger Moder: »Stå op og se, hvad der er ved det.« Jeg vilde så forfærdelig nødig op, men jeg måtte jo til det. Det var klart Måneskin, ja så lyst, at en kunde ligefrem se at samle en...
Da jeg var 14 År, mistede jeg min Moder. Den Aften før hun døde, havde hun om Eftermiddagen været så grumme vred på mig. Jeg havde fået en ny Kjole, og der var kommet Maling på. Hun skjændte, og et Par Timer efter døde hun helt pludselig. Blev så begravet, og jeg kom ud imellem fremmede, men jeg kunde aldeles ikke glemme hendes Vrede. Det gik så vidt, at...
I min Barndom og Ungdom var det Skik her, at når vi rev det sidste Korn op i en Mark, og særlig når vi tog det allersidste Læs af Høsten hjem, da rev vi altid en lille Bunke sammen, så meget som nogle få Håndfulde, og den skulde da blive liggende til Goen. Det var ligeledes Skik, når vi plukkede Frugt af Træerne eller samlede anden Frugt ind, at lade...
Et andet Sted havde de en Nisse, som skulde have Sødgrød om Aftenen, og Pigen skulde bære den ud til ham, men hun var gode Venner med Karlen og gav ham Grøden, og så gjorde hun bag efter hendes Behov i Potten. Så blev Nissen fornærmet og vilde have hende af med Livet. Der var en Kjelde med Bulværk om, og så lagde han en gammel rådden Fjæl over det, og en...
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort...
I Råby Skov ligger en stor, lang og bred Hald, hvilken de kalder Kjelds Hald. Der siges, at der en skulde haft sin Værelse under eller hos forne Hald ved Navn Kjeld Runsk, og denne Kjeld at skulle have et Runekjævle. Til denne Kjeld Runsk siges, at den, som miste Bruden ved Brudebænk, skulle gået til hannem, vænet og klaget sig storlig for sin Brud, han...
Bondevedde, en vittig og mere oplyst Mand end den almindelige Hob, og som vidste mere end andre Bønder, boede i Tornved Gården (?), hvor den før omtalte Gravhøj ligger lige op til. Han var en Søn af en Havfrue og vidste altså alt, hvad de underjordiske og Troldene foretog dem, hvilket han idelig hindrede. De forfulgte ham da meget. En Juleaften kalder...
I Knebel Sogn på Mols findes en stenet Ager, som kaldes Germinus's Hus efter et Spøgelse eller en ond Ånd, som oftere havde vist sig, hvorfor Almuen mente, at han havde sin Bolig i den Ager. Iblandt andre Historier om ham fortælles denne. En Bonde fra Byen Knebel havde festligholdt Kristi Fødselsdag noget for lystigt, og dristede sig til for Spøg at ride...
Lidt syd for Skjørpinge har der været en Høj, som beboedes af Trolde. Disse havde Gilde en Sommeraften, drak Vin og Mjød og dandsede og var meget lystige. En Ungkarl kom ridende forbi Højen og bad om at få noget at drikke, da han var tørstig efter den lange Rejse. En af Troldene gav ham et Guldbæger fyldt med Vin at drikke af, men han fattede Mistanke...
Da de jyske Soldater i den engelske Krig lå ude på Langøre ved Harediget, hvor der var en Befæstning, skulde Provst Flemmer ud at præke for dem. De skulde kjøre med ham fra Besser, og Degnen skulde kjøre med, han var Feltdegn og tillige Kusk for Præsten de kaldte ham siden Jens Degn. Præsten havde Mark øst for Bøgebjærg, og når nu Jens kom hjem med...
A tjente i en Gård, der ligger vesten for Rimmer Kro, midtvejs imellem Struer og Lemvig, den hedder Kalvborg. Der blev så Kreaturerne forhegsede af to Naboer. De kunde ingen Ting fejle om Morgenen, og så kunde de komme besende hjem og smide sig i Tørvehuset og brøle og var så døde med det samme. Når vi så fik Huden af dem, var det ene Tråde og Skum, og...
Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
I Givskud boede omkring 1838 en Mand, der hed Lars Jensen Lund. Han gik ellers under Navnet Skaldel-Lars og omtales som en gudsforgåen Krop. Tillige med var han meget fordrukken. Før han kom til Givskud, boede han i Torlund i Ejstrup. Den sidste Søndag han var der, var han og Konen til Alters i Snede Kirke. Efter Altergangen gik Manden på Kroen, hvor han...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00991
Jeg vilde vide af min Moder, hvor mange der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Plun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Plestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede for Vinden. Så...
Nordvest for Hjørring lå for et hundrede År siden en Herregård, der kaldtes Vellingshøj, og der tjente en Karl, som var ualmindelig kjon, men man skal ikke skue Hunden på Hårene, for han var falsk. Han gjorde sig nu gode Venner med Herremandens Datter og overtalte hende til at stjæle en Posefuld af hendes Faders Penge, og så skulde de flygte sammen. Det...
En Kammerjomfru, der tjente på Skakkenborg, var så ualmindelig kjøn og havde sådant dejligt Hår. Derved vakte hun Grevindens Misundelse, som var meget forfængelig. Nu manglede der blot en Anledning til at gjøre hende Fortræd. Da så Grevinden en Dag vilde til Kirke, skulde Kammerjomfruen sætte hendes Hår op, men gjorde det efter Grevindens Mening ikke...
Jeg vilde vide af min Moder hvor mange, der var blevne halshuggede på Tinghøj i Båstrup. Hun svarede, at den første var en Pige fra æ Boel i Hestbæk det er et bitte Sted, der hedder æ Boel. Hun havde født i Dølgsmål og dræbt Barnet og så gjemt det i et Halmknippe ude i Laden. Hendes Hoved blev sat på Stage, og hendes lange Hår flagrede i Vinden. Så...
Nede i Herskabshaven på Dallund har indtil 1879 eller 80 stået en Mindestøtte for en Hund med følgende Indskrift: C. C. F. Baron v. B. F. R. f. d. u. Philipper. 1826, hvilket vil sige: Rejst for det uskyldige Dyr Philipper. Det var nemlig Hundens Navn. Kammerherreinden havde en lille Rottehund, som hun holdt meget af og havde til Stuehund. Den vilde...
