364 datasets found
Danish Keywords: haar Place of Narration: Ryslinge Fyen
Når man vil forgjore Kreaturer, tager man Hårene af Yveret på Kreaturet for og bag og prikker det ind i Dørstolpen. Så længe den sidder der, skal denne Mand ingen Smør få, Fanden holder det borte. Niels Hansen, Bybud, Horsens. Horsens.
da.etk.DSnr_06_0_00572
Hun viste ham et Svinehoved. Hvad det var? Ja, det var en Pølse. Nu var han over 200 År gammel, men han havde aldrig før set en Pølse med Hår på. Frederik Jensen, Ovnstrup.
da.etk.DSnr_01_0_00738
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_06_0_00808
Min Moder fortæller meget om Ellefolkene og tror på, at de er til, og det gjør vel alle gamle Folk. Hun har selv set dem en Aften, da hun var 10 År. Hendes Søster, der var et Par År ældre, var med hende, og de gik i Nærheden af Rødstenen på Fur. Lige med det samme så de en Flok Ellepiger, som dandsede og legede på Grønningen tæt ved Stenen. Hun siger, at...
da.etk.DSnr_02_A_00058
Da en Aggerbo en dag var gået op i en landsby for at kjøbe korn, spurgte den mand, han kom til, ham om, hvad slags korn han vilde have. “A kender et unn jæn slaw kown,” sagde Aggerboen. “Da kjender jeg flere slags,” sagde manden, “der er rug, byg og havre o. s. v.” Dertil svarede Aggerbomanden: “Row æ row, hår æ hår, men kower æ kower.” Han kjendte ikke...
Her ovre sønder på boede en Mand, som hed Lars Jensen. Han var en Aften kommen til at sidde og spille Kort om Penge med nogle andre, og så gav han sig til at spille falsk. De skyldte ham for det, men han sagde nej og svor på, at hvis han havde gjort det, så måtte Fanden komme og rykke hvert Hår af hans Hoved, På Vejen hjem kom han ned i en Dal, og der...
I Gården Krog, Vorladegård Sogn, hænger endnu nogle Rådyr oppe på Loftet. De hænger der med Hud og Hår. Man har ikke villet tage dem ned, for så bliver det galt med Spøgeri. Nu har Sønnen fået Gården, og han vilde have dem smidt ned, men så bad den gamle Kone så mindelig for dem, og så blev de hængende, og er der endnu. Erik Eriksen, Vorladegård....
Gamle Hans Bojsen i Hejls, der i sin Tid var Graver der, har fortalt, at hans Moder som ung Pige hørte en gi. Kone sige, at der på Øster-Hælhøj syd for Hejls Kirke lå et lille Hus, der var ubeboet og alene brugtes af Damerne på Stavnsbjærg, når de gik til Kirke, for der at gå ind og spejle sig og sætte deres Hår. Gården ligger kun en 1000 Alen fra...
Den store Sten, der ligger på Dybbøl Bjærg tæt ved Dybbøl Mølle, den er bleven kylt af et Kjæmpefruentimmer i hendes Hårbånd. Hun stod på Kigenæs og vilde kyle den efter Solrup Kirke, men den nåede ikke længere. Kristoffer Kristensen, Sotrup Skov. Dybbol S., Sønderborg A.
En Kjæmpekone stod oppe ved Underup og vilde kylle Kjæmpestenen efter Træden Kirke for at slå Spiret af den. Hun tog den i hendes Strygebånd, men den nåede ikke så langt, den faldt i Træden Nygårds Mark. Der er taget mange Læs Sten af den. Strygebånd: Bånd til at binde om Håret. Træden S., Tyrsting H. Mette Kirstine Jensdatter, Kodallund.
da.etk.DSnr_03_0_00090
Jerusalems Skomager viste sig i Tim Molle i min Barndom. Han havde Hår på Tænderne, og når der var to Døre lige overfor hinanden, gik han der igjennem. Når de Døre så smækkede, troede man, det var Jerusalems Skomager, som gik der igjennem.
Min Moder fortalte, at i Ejdrup tog Dværgene en Gang en Kone. Da så hendes Mand en Dag, at Konen var imellem Dværgene, som holdt Dands henne mellem Bakkerne. Han red nu derhen på en Hest, tog hende ved Håret og trak hende således hjem. Men siden den Tid var hun ikke rigtig i Hovedet. Fortalt af Niels Kr. Kristensen. Søren Hansen, Giver.
da.etk.DSnr_01_0_00639
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: “Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på!” Bonden svarer; “Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
da.etk.JAT_05_0_00199
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
da.etk.JAT_04_0_00265
Jeg vil give dig min første gode gave, — Min skov stander herligen grøn. — jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, — Min skov stander lieiiigen grøn. — jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
da.etk.JAT_04_0_00192
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
da.etk.JAT_04_0_00096
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
da.etk.JAT_04_0_00095
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01688
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_01661
Når ravnene flyver skrigende hen over et hus, da døer der nogen i det hus. L. Er.
da.etk.JAT_03_0_01639